Smart eller risky business? Her er seks ting, du (måske) ikke vidste om fillers

Vi begynder med et spørgsmål, som mange fillers-interesserede sikkert har grublet over i tidens løb:

Hvor lang tid varer en behandling? Og er der nogle, den virker bedre på end andre?

Det er faktisk svært at sige, lyder det fra Claus Zachariae, der er cheflæge på afdeling for allergi, hud og kønssygdomme på Gentofte Hospital samt klinikansvarlig læge på skønhedsklinikken N'age på Kongens Nytorv i København.

- Det er umuligt at sige helt præcist, hvor lang tid en ikke-permanent filler varer, for der er mange forskellige typer af fillers på markedet, og varigheden af en filler er afhængig af, hvordan den er sammensat.

- Grundlæggende skal man regne med, at der går tolv måneder, før filleren er nedbrudt.

Du har måske hørt om produktnavne som Restylane, Juvéderm og Esthélis. De har alle det til fælles, at de består af hyaluronsyre.

Hyaluronsyre-fillers kom på markedet omkring årtusindskiftet og er den type filler, som man kalder for en "ikke-permanent filler".

Det er i dag den mest almindelige måde at behandle rynker og ar på, og den bruges også i stor stil til forstørrelser af læber og formgivning af kæber og hage-partier.

Men faktisk har vi eksperimenteret med at fylde kunstige midler i huden i over 100 år. Helt tilbage 1890'erne begyndte man at sprøjte parafinvoks ind i de øverste hudlag, og senere kom silikonen til.

I 1970 blev det muligt at lave injektioner med collagen, som var udvundet fra køer og hanekam. Men i dag har hyaluronsyrebehandlinger overtaget størstedelen af markedet.

Rigtig mange af de såkaldte "ikke-permanente fillers" består altså af hyaluronsyre.

Når man køber hyaluronsyre i en creme, serum eller som filler på en klinik, er den fremstillet kunstigt i et laboratorium, men hyaluronsyre findes faktisk naturligt i kroppen.

I virkeligheden er hyaluronsyre et molekyle, som har en helt særlig evne til at tiltrække og binde vandmolekyler. Det betyder kort fortalt, at hyaluronsyren i vores hud sørger for at holde den hydreret og elastisk.

Men selvom kroppen selv danner hyaluronsyre, falder produktionen med alderen.

Når huden mangler hyaluronsyre, mister den sin elasticitet og tørrer ud. Det øger synligheden af rynker, og så er det altså, at man kan sprøjte kunstig fremstillet hyaluronsyre ind som en "filler", der "fylder huden ud" og reducerer rynkerne.

Selvom det ikke sker så tit, så er der stadig folk, som bliver behandlet med permanente fillers. Altså fillers, som ikke automatisk bliver nedbrudt i kroppen.

De har den store ulempe, at hvis der går infektion i dem, kan de være svære at få ud af huden, fortæller Claus Zachariae.

Når man bruger de "ikke-permanente fillers", som er baseret på hyaluronsyre, så er snakken en anden.

- Det er ikke sådan, at man efterlader fremmede stoffer i kroppen, for hyaluronsyre findes jo i forvejen i huden. Så det, man får sprøjtet ind, bliver bare nedbrudt i kroppen.

Når man får sprøjtet en "ikke-permanent filler" ind i huden, kan man få rødme, lokal hævelse og ømhed.

Men der findes også en række mere alvorlige bivirkninger. Det kan for eksempel være infektion, fremmedlegeme-reaktion og ardannelse. Man kan også få stoppet for eller nedsat blodforsyningen til vævet, hvilket kan føre til en vævsskade, hvis filleren bliver sprøjtet ind i et kar, fortæller Claus Zachariae.

I meget sjældne tilfælde kan der opstå endnu mere alvorlige komplikationer:

- Hvis man er uheldig og får sprøjtet filler ind i et blodkar, kan man risikere, at det laver en form for blodprop, som kan medføre sår og grimme ar.

Den mest alvorlige – og meget sjældne – komplikation er, at man kan blive blind.

- Det er måske kun få hundrede tilfælde på verdensplan, men det kan ske, hvis man sprøjter fillers ind i området omkring øjnene, særligt mellem øjenbrynene, og så er det vigtigt at handle hurtigt, siger Claus Zachariae.

En fillerbehandling kan gå rimelig galt, hvis ikke man har styr på hygiejnen eller teknikken.

Derfor kræver myndighederne, at klinikkerne skal være registrerede, og at læger altid har opsyn med klinikker, der tilbyder filler- og laserbehandlinger.

Behandlingen behøver ikke blive udført af en læge, men sygeplejersken, der laver behandlingen, skal til gengæld have en specialuddannelse.

Desværre er der de seneste år opstået mange ulovlige klinikker, hvor mennesker uden de nødvendige kvalifikationer har udført behandlinger, som er gået helt galt.

Og med en fillermarked, der boomer, frygter eksperter, at det fortsætter. Derfor er det vigtigt, at du bruger din sunde fornuft, når du vælger klinik, understreger Claus Zachariae og uddyber:

- Gå ikke bare direkte ind fra gaden, men undersøg klinikken grundigt på nettet hjemmefra, lyder rådet fra overlægen.

Du kan nemt tjekke Styrelsen for Patientssikkerheds autorisationsregister for at se, om en klinik er lovlig eller ej.

I P3-serien 'Stik mig smuk' føger vi dem, der køber sig til store læber, spids hage og skarpe kindben på et nyåbnet privathospital - se det på DRTV:

En anden version af denne artikel blev tidligere udgivet i september 2023.

Kilder: