Det er ikke hver dag, at en minister beder en gymnasieelev om hjælp.
Men det er sket for 18-årige Marie Holt Hermansen, der sidste år blev kontaktet af børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S).
Han spurgte hende, om hun ville være en del af Trivselskommissionen, som regeringen nedsatte for at sikre et godt børne- og ungdomsliv.
Marie takkede ja og arbejder derfor på at give sit bud på, hvordan børn og unge mellem 0 og 25 år kan få det bedre. Det gør hun sammen med blandt andre en forskningschef, en udviklingschef og folk med lange ph.d.-uddannelser, der også sidder i kommissionen.
Marie er nemlig ikke bange for at bruge sin stemme og ytre sin mening.
Det har hun gjort, siden hun var engageret i elevrådet i folkeskolen og pludselig oplevede, at "de voksne" i kommunen lyttede til hende, når hun talte om de problemer, der var på skolen i Odense, hvor hun er vokset op.
Nu er hun en af de fem nominerede til Danske Talers talentpris 'Årets Nye Stemme', hvilket hun ser som en stor anerkendelse, men også et privilegium:
- Det er jo ikke en selvfølge, at man som ungt menneske bare lige får lov at stille sig op og blive hørt, siger hun.
Men folk vil gerne høre på Marie.
Hun er tidligere formand for Danske Skoleelever og har altså talt på vegne af virkelig mange unge, når hun for eksempel har stået side om side med ministre, professorer og direktører i DR's 'Debatten'.
Det var blandt andet derfor, hun i sin tid fik opkaldet fra børne- og undervisningsministeren, som ville have hende med i Trivselskommissionen.
Kan bidrage med andet end "de voksne"
Mange gymnasieelever vil nok få sved på panden ved tanken om at debattere på tv med netop ministre, professorer og direktører, der måske har levet tre gange længere end dem selv.
For Marie kan det da også godt være lidt nervepirrende. Og så alligevel ikke.
- Ham, jeg debatterer med, har måske 20 års erfaring inden for området og en ph.d. i bagagen. Men omvendt har jeg også nogle gange tænkt: "Wow, de ved jo ikke, hvordan det føles at være ung i dag!" Eller de forstår i hvert fald ikke den verden, jeg lever i, siger hun.
Derfor føler hun, at hun kan bidrage med perspektiver og synspunkter, som "de voksne" ikke selv ville have kunnet fremlagt. Også selvom nogle af dem har læst tusindvis af bøger og har lange uddannelser bag sig.
Hun forstår dog godt, hvorfor det kan være svært for andre unge at tjekke ind i den offentlige debat.
- Man skal forberede sig på at tage nogle slag. Og det at få en nederen kommentar eller blive stillet et spørgsmål, der er svært at svare på, kan være en lille smule voldsommere som ung, end hvis man levet et langt liv og har en masse erfaringer med at møde modstand med sig, siger hun.
Ung kvinde i debatten
Marie er født og opvokset i Odense og er - med egne ord - "forholdsvis almindelig" og har levet "et ret godt og beskyttet liv". Hun tilhører med andre ord ikke en tydelig minoritet.
Til gengæld er hun kvinde, og undersøgelser viser, at kvinder har det svært i den offentlige debat, blandt andet fordi de bliver mødt af mange negative og ubehagelige kommentarer.
Marie har dog endnu ikke mærket voldsom kritik på grund af sit køn, når hun har ytret sig, men hun har bestemt tænkt over det.
- Som små piger lærer vi nærmest, at det med at ville ses og høres, det skal ikke være noget, man synes er fedt, siger hun og fortsætter:
- Nogle gange kæmper jeg med mig selv om både at være ydmyg, ordentlig og respektfuld, samtidig med at jeg skal turde række hånden op og sige: "Ok, nu er det faktisk min tur til at tage ordet." Og nu har jeg jo aldrig prøvet at være mand, men jeg har en klar oplevelse af, at det i hvert fald ikke er lige så mange mænd, der har svært ved at finde dén balance.
Hun har primært mødt støtte og opbakning, når hun har ytret sig og har bevidst valgt ikke at dykke ned i de negative kommentarer.
- Man kan altid finde dårlige eksempler på mennesker på nettet, der skriver, at jeg er en lille snothvalp, at jeg bare skal lukke munden, og at jeg hører til i et køkken. Men jeg vil hellere fokusere på, at jeg synes, det er de positive kommentarer, der har fyldt mest for mig, siger hun.
Har et særligt ansvar
Det er altså ikke er en hård opvækst, undertrykkelse eller diskrimination, der er årsag til, at Marie er stemplet ind i den offentlige debat.
Og netop derfor mener hun, at én som hende har en særlig forpligtelse til at tage ordet.
- Jeg synes, der er for mange unge mennesker, der tænker: "Jeg har et godt liv, jeg er ikke udsat på nogle specifikke områder, så jeg har ikke et ansvar for at skabe forandring eller gribe ordet," siger hun og fortsætter:
- For alle har et ansvar for at gøre noget for andre mennesker - især, hvis man har det godt. Og især hvis man starter livet med overskud og ikke bliver diskrimineret.
Marie mener med andre ord, at hun - på grund af sin gode og trygge opvækst - har et ekstra stort ansvar for at sige "de svære ting".
- Dét, at man har levet et godt liv - det er skabt af nogle, og det skal man kæmpe for at bevare.
Og det er lige netop det, hun gør - blandt andet som en del af Trivselskommissionen.
Her skal hun og de øvrige medlemmer blandt andet komme med anbefalinger til regeringen, når de til december er færdige med deres arbejde og forhåbentlig er blevet klogere på, hvad der skal sikre bedre trivsel for børn og unge i Danmark.