Nu har endnu en sydkoreansk popstjerne skrevet sig ind i en dyster statistik.
Sidste uge blev den 25-årige sanger Moonbin, der bedst er kendt som medlem af K-pop boybandet Astro, fundet død.
Han blev fundet livløs i sin lejlighed, og imens den præcise dødsårsag endnu ikke er fastslået, arbejder sydkoreansk politi ud fra en teori om, at der er tale om selvmord.
- Moonbin forlod uforudset vores verden og blev en stjerne på himlen, skrev hans pladeselskab på Twitter sidste onsdag.
Dermed er Moonbin den seneste i en række af sydkoreanske popstjerner, der får en alt for tidlig død.
Faktisk kan det ikke tælles på to hænder, hvor mange K-pop stjerner, der de seneste år er afgået ved døden, før de nåede at fylde 30, og i flere af tilfældene er det bekræftet, at der er tale om selvmord.
Men hvad er det egentlig for en kultur, som tilsyneladende er så hård, at flere af stjernerne ikke ser anden udvej end at gøre en ende på det hele?
Stor selvmordsrate
Det kan se ud, som om der er noget helt galt i Sydkorea.
Talrige K-pop stjerner dør en tidlig død, og Sydkorea er det i-land i verden, som har den højeste selvmordsrate. Faktisk er selvmord den hyppigste dødsårsag blandt unge sydkoreanere i alderen 10-39.
Måske findes en del af forklaringen i den præstationskultur, der hersker i landet.
- Det er et samfund, der er enormt fyldt med skyld og skam og med en: "Det skal gøre ondt, før det gør godt"-mentalitet, fortæller Signe Lilja.
Hun er cand. mag. i Moderne Kultur med speciale i koreansk fan- og popkultur.
Hun har selv taget et enkelt semester på Yonsei University i Seoul - et såkaldt "SKY-universitet", hvilket vil sige, at det er et af de tre mest prestigefulde tuniversiteter i Sydkorea.
- For mange koreanere er gymnasietiden tre år, hvor de nærmest ikke sover. De kæmper virkelig, for alt skal være helt perfekt, hvis man skal ind på de "rigtige" studier, forklarer eksperten.
'Helvede på jord'
Arbejdslivet og præstationskulturen i Sydkorea er så presset, at landets unge generation omtaler forholdene med en fast vending, der oversat til dansk betyder noget i retning af "helvede på jord."
Og hvis den gennemsnitlige koreaner har det pres, er der skruet et nøk op, når det kommer til K-pop stjernerne, fortæller Signe Lilja.
- Man skal være et overmenneske. Du skal kunne synge og rappe, mens du danser de vildeste dancemoves, og du skal helst kunne gøre det syv dage om ugen, siger Signe Lilja.
Dertil kommer en enorm social forventning.
I Sydkorea omtaler man nemlig ikke de store musikere og skuespillere som "stjerner", men som "idoler", og det ligger i ordet, at de forventes at opføre sig forbilledligt.
- Der er ikke noget med at ryge en cigaret, så er der offentlig udskamning, og du skal nærmest ud at sige undskyld.
- Der er flere eksempler på stjerner, der er blevet smidt ud af deres pladeselskab, og der skal ikke særlig meget til. Det er lige før, at hvis du så meget som tænkte på at ryge hash for 10 år siden, er det udsmidningsgrundlag, siger Signe Lilja.
Er vi bedre i Vesten?
Der er ingen tvivl om, at præstationspresset er skruet helt i vejret i Sydkorea, og den høje selvmordsrate indikerer, at noget er galt.
Det er da også den vinkel, vi ofte ser tingene fra her i Vesten, men vi skal passe på med at kun at fokusere på det dødsfaldene og det negative, mener Signe Lilja.
For hun er ikke kun ekspert i sydkoreansk popkultur – hun er også selv fan af mange sydkoreanske popartister.
Og som fan kan mediernes dækning, hvor dødsfaldene har det med særligt at trække overskrifter, være frustrerende, mener hun.
- Den her diskurs med, at alting er helt forfærdeligt, er vi fans vildt trætte af. Selvfølgelig kan man ikke ignorere, at der er et problem, men K-pop skal bare ikke reduceres til kun at være dét.
Faktisk mener hun ikke, at den koreanske musikbranche er specielt meget værre end den vestlige.
- I USA har man en hel bølge af rappere, som dør af overdosis, eksempelvis Juice WRLD og Mac Miller. Problemerne kommer bare til udtryk på en anden måde i Vesten, siger hun.
Og hun mener, at den måde, vi taler om K-pop kan virke reducerende på K-pop som genre og umyndiggørende overfor de artister, som arbejder indenfor den.
- De her mennesker har selv valgt at gå ind i industrien, og der er masser af K-pop stjerner, som sagsøger deres selskaber for dårlig behandling. Så jeg synes, det er for unuanceret at gøre dem til ofre for en "dirty-dirty" musikindustri, siger hun.
- Vi skal også huske, at det skal handle om musikken, og om at de her mennesker gjorde folk glade, siger Signe Lilja.
På Instagram mindes Moonbins knap fem millioner følgere ham da også, og fansene takker ham for den musik, han har lavet.
Det sker særligt på det sidste opslag, han nåede at lave – en reklame for et hudprodukt.
- Hvil i styrke, Moonbin. Tak for dig og for at dele dit talent med os. Du er meget elsket og vil altid være det, skriver én, efterfulgt af en hjerte-emoji.