Komikeren Peter Werner føler sig ikke som en ægte voksen.
Det til trods for, at han sammen med sin kæreste lige har købt hus, hvor han har forholdt sig til lån, rentesatser og en bankrådgiver, som gennemgik hans økonomi.
- Altså, jeg kan jo godt snakke voksensprog, og jeg kan sagtens spørge ind til bankmandens Tesla og sådan. Men sandheden er jo, at jeg ikke aner, hvad vi laver, siger Peter Werner.
Faktisk synes Peter, det er overvurderet at være voksen.
- Voksne er tit sådan nogle selvsikre mennesker. Sådan gider jeg ikke være. Jeg vil bare have lov til at sige ting, der er helt væk.
Som barn elskede Peter Werner 'Drengene fra Angora' og deres evne til a sige ting, der var helt væk. Det virkede til, at de havde det fedeste fællesskab, når de iklædt lyserød lycra og dårligt siddende cykelhjelme spillede det umulige cykelhold Team Easy On.
En anden ikke-voksen skikkelse fra medierne, som fascinerede Peter Werner, var den lyseblå, fascistiske flodhest ved navn Dolph.
- Han sagde jo alt det, man ikke måtte. Det var for sindssygt. Han sprængte jo alle normer.
Man drømte ikke om standup i Padborg
Selvom Peter Werner som barn og ung var dybt fascineret af satire, var en karriere som komiker ikke noget, han turde drømme om.
Han er født i det sønderjyske Padborg. En by, som han beskriver som gennemført kedelig.
- Det var et sted med enormt meget jantelov. Hvis man havde høje tanker om sig selv, var man en smartass. Det var ligesom bare forventet, at man skulle have en uddannelse og et fast arbejde, og sådan var det.
Men Padborgs opskrift på det gode liv var ikke noget, der tiltalte Peter Werner.
Selvom han elskede Angora-drengene og kunne føle sig helt intimideret af Anders Matthesens talent, overvejede han aldrig seriøst idéen om, at han en dag skulle tjene penge på at være sjov.
- Jeg har aldrig haft standup i tankerne som en karrierevej.
- Jeg var godt nok den, der fik hovedrollerne, når der skulle spilles teater i skolen, men sådan nogle kreative ting var slet ikke noget, man forstod i min familie, og det var da slet ikke noget, man kunne sige til studievejlederen.
I stedet valgte Peter Werner at gå soldatervejen. En vej, som han ikke er bange for at svine til, når han står på scenen eller giver interviewet her.
- Hold kæft, nogle retards, det må jeg bare sige.
Der var dog nogle få gode ting ved at arbejde for Forsvaret. Den ene var, at han mødte sin ven Laus, som er én af hans bedste venner i dag. Den anden var, at han fik en kæreste, der boede i København, hvor standup-miljøet var en smule mere optur end i Padborg.
En dag kom hun hen sagde, at hun havde booket ham til en open mic-aften på Huset i Magstræde, hvor komikere og upcoming komikere kunne komme og prøve nyt materiale af.
Peters kæreste kendte nemlig standupperen Mikkel Klint Thorius, der stod for at booke folk, og hun syntes, det var på tide, at Peter skulle fyre sine jokes af på en scene. Han fik et par uger til at forberede sig.
Det første show
Der var fuldt hus den aften, hvor Peter Werner for første gang skulle stå på scenen.
På det tidspunkt arbejdede han som soldat og kørte rundt som skytte i en kampvogn i Slagelse. Han havde slæbt otte soldaterkammerater med i tilfælde af, at der ikke kom nogen.
- Jeg havde sagt, de skulle sidde nede bagerst og holde deres kæft.
Det var ikke, fordi Peter Werner den aften følte sig som Anders Matthesen i Royal Arena. Hans præstation var sådan lidt middelgod, hvis han selv skal sige det. Alligevel gik han derfra med en særlig følelse i maven.
- Altså alle andre ting, jeg nogensinde har prøvet af, har jeg droppet igen. Jeg er virkelig en utålmodig type, og du aner ikke, hvor mange jobs og uddannelser, jeg er skredet fra. Men med standup havde jeg bare en anden følelse. Det var så rå og så enkel en kunstform.
Hvis man googler Peter Werner, kan hans standup-karriere virke sådan lidt glamourøs. I 2021 vandt han DM, og i dag rejser han land og rige rundt og laver shows. Og så har han lige købt det der hus sammen med sin kæreste, som også laver standup.
Men Peter Werner synes ikke selv, at det har været spor glamourøst.
- Altså jeg kæmpede jo i seks år med at lave standup som supplement til mit fuldtidsarbejde. Jeg var lang tid om at finde min stil. Flere gange sagde jeg op og måtte komme krybende tilbage til min chef, fordi jeg var på røven.
- Jeg bildte også min bank ind, at nu skulle jeg være selvstændig, tog et lån på 120.000 kroner og pissede pengene bort på at sidde og game dagene væk.
Heller ikke titlen som DM i standup fylder så meget for ham.
- Ej, det handler jo om, hvor god du er på dagen, og det kunne der jo lige så godt have været en anden én, der havde været. Men det er selvfølgelig en titel, som gør noget for dine bookings, så på den måde har det da gjort en kæmpe forskel.
Hvad der til gengæld fylder hos Peter Werner, er, at han vil have det sjovt.
Drømmen om 'Drengene fra Angora', som bare virkede til at have det så grineren sammen, synes han er dybt fascinerende.
- Det er den her følelse af at sidde med drengene og bare fyre pis af. Det er det, jeg elsker, og når jeg er god på scenen, så skyldes det mest af alt, at jeg blander oplevelser fra mit eget liv med alle de sjove ting, som mine venner siger, som jeg så gør til mit eget materiale.
Og nu kommer vi tilbage til, hvor vi startede.
Tilbage til informationen om, at Peter Werner ikke orker at blive rigtig voksen.
Selvom han siger, han ikke gider være voksen, fordi han gerne vil have lov til at sige ting, der helt væk, så er der også en anden grund til, at voksenlivet føles så skræmmende.
- Helt seriøst, så synes jeg virkelig, der er mange fede ting, der forsvinder, når man bliver voksen. Som barn var man ukritisk med det, man lavede. Man gjorde bare, hvad der var sjovt. Som voksen forsvinder det nemt.
Af den grund har han lige lavet et program for P3, som handler om, hvordan han får mere tid til at game. Udover standup elsker Peter Werner nemlig at game.
- Jeg tænker tit på historien om Adam og Noah.
- Øh… Adam og Noah?
- Nå nej, for helvede. Altså Adam og Eva, som står i paradisets have og pludselig bliver bevidste om, hvad de har gang i. Pludselig bliver de ramt af skyld og skam over noget, der før var så umiddelbart. Sådan er det også, når man går fra barn til voksen. Som barn kunne jeg game i timevis uden at føle skam. Men som voksen får jeg lynhurtigt dårlig samvittighed, og det synes jeg er ærgerligt, for jeg elsker jo at game. Det gør bare så meget godt for mig.
Så er det budskabet, du gerne vil have ud? Altså at det er vigtigt at have det sjovt?
- Nej nej, jeg vil sgu ikke være belærende. Jeg er bare en komiker, der vil gøre folk glade.
- Men okay, hvis jeg kan få voksne til at holde fast i deres hobby, så ville det da være fedt.