Får du 'stress' af at lytte til en dårlig popsang? Synes du, at kombinationen af en fodboldtrøje og blazer er 'skizo', og at det er lidt 'autistisk', at din far kan huske navnet på så mange blomsterarter? Bliver du 'traumatiseret' af travle cykelstier eller trigger det din 'OCD', når det roder i bestikskuffen?
Nok ikke rigtigt. Ligesom de færreste af os får en rigtig depression, når Danmark taber en landskamp, Black Eyed Peas aflyser på Tinderbox, eller det regner på Roskilde Festival. Men det holder os ikke fra at sige, at det er 'deprimerende'.
Måske har du ikke engang lagt mærke til, at mental mistrivsel og diagnoser har flettet sig ind i sproget. Men de er overalt, og det har både sine fordele og ulemper.
Udvandede ord
Da Noemi Katznelsons søn i en travl stund annoncerede, at nu fik han 'OCD', spidsede hun ører.
- De begreber, vi har for mental mistrivsel, begynder at blive brugt til at betegne helt almindelige følelser, siger Noemi Katznelson, som er professor og forsker hos Center for Ungdomsforskning på Aalborg Universitet.
Og det har sat gang i en undren.
- Det skaber en diskussion omkring, hvad der er sygeligt, og hvad der er almindeligt.
Her skal sprogbruget måske opdeles en smule. For når man kalder sommervejret for skizofrent, sygeliggør man ikke vejret. Men hvis vi i flæng omtaler os selv som 'stressede' eller 'deprimerede', når vi har travlt på arbejde, eller vi går igennem en svær periode, så forandres ordenes betydning.
- Begreberne for mistrivsel er i dag næsten så udvandede, at de er svære at bruge. Det samme ord kan dække over en svær depression eller en følelse af at være trist, siger Noemi Katznelson.
Hvis et begreb dækker over så meget, bliver det også noget, forskerne skal forholde sig til, når de undersøger mental trivsel.
- Vi kan blive nødt til at gå de her tal for mental mistrivsel i sømmene for at se, om de fanger det rigtige, mener Noemi Katznelson, som derudover ikke betvivler, at mistrivslen blandt unge er stigende.
Fra dårlige nerver til depression
Hvor tit lægger du dig med 'dårlige nerver'? Nok ikke så ofte. Men det gjorde man før i tiden, fortæller Rasmus Johnsen, som er lektor på CBS og uddannet i filosofi, hvor han skrev sin Ph.d. om blandt andet 'dårlige nerver'.
Før de kliniske betegnelser så som OCD og depression blev en del af hverdagssproget, fungerede 'dårlige nerver' som en paraplybetegnelse. Før dét benyttede man sig nogle steder af kristendommens sprog for lidelse, mens de antikke grækere udviklede et sprog omkring en fyldende, sort galde kaldet 'melankoli', som gav mennesker sortsyn.
Og det er bare et par eksempler på de sprog, vi gennem tiden har haft for lidelse. I dag er sproget altså klinisk og spækket med diagnoser, mener også Rasmus Johnsen. Det har nogle ulemper.
- Det kliniske sprog lægger op til behandling. Så når man begynder at bruge det sprog, bliver det svært at være lidende på en måde, som ikke kræver behandling, siger Rasmus Johnsen.
Stresset eller meget stresset?
Desuden kan det blive sværere for de mennesker, som rent faktisk har brug for lægehjælp at overbevise om, at de er syge, mener begge forskere.
Noemi Katznelson registrerer, at der så skal adjektiver på diagnoserne:
- Hvis ordet ensomhed betegner en almen følelse, skal man jo til at kalde det 'svær ensomhed' for at fortælle noget om den langvarige ensomhed!
Ligeledes kan det kræve en 'svær depression', at man er 'meget stresset' og så videre, før det bliver opfattet seriøst.
Men det kliniske sprogbrug har også sine gode sider. Sideløbende med udbredelsen af mindre seriøse udsagn om deprimerende fodboldkampe, er der også kommet et sprog for reel psykisk lidelse.
- Det afstigmatiserer jo sygdommene, så de bliver lettere at tale om, forklarer Rasmus Johnsen.