P3 Missionen sætter fokus på fællesskaber: 'Påstand mod Påstand' fikser fællesområder

Fra Lyngby til Faaborg fikser 'Påstand mod Påstand' idrætsområder, så unge mennesker kan indgå i fællesskaber.

Skateboardparken i Lyngby-Taarbæk bliver sat i stand, så det bliver mere attraktivt for unge at bruge den. (© DR)

Der blev fejet, malet og skruet, da værterne fra 'Påstand mod Påstand' blandt andet satte en gammel skateboardpark i Lyngby-Taarbæk i stand og sammen med GAME drog mod Brøndby Strand for at renovere en fodboldstreetbane.

Det skal nemlig gøre det mere attraktivt for unge at kunne indgå i et socialt fællesskab.

Som en del af P3 Missionen tager værterne fra radioprogrammet rundt i hele Danmark for at fikse offentlige steder, der danner rammerne for, at unge mennesker kan mødes på tværs.

P3 Misssionen har derfor været ude og fikse en skateboardpark i Lyngby-Taarbæk kommune og renoveret en hal i Faaborg, som mange unge bruger.

Mandag var 'Påstand mod Påstand' også et smut i Brøndby Strand. Abdel og Amal havde nemlig ringet ind og bedt om hjælp til at renovere deres fodboldstreetbane.

Derfor tog holdet og GAME til Strandesplanaden for at male streger op, male mål, udskifte bander hele vejen rundt og fik endda hentet net ind fra Faxe med hjælp fra programmets lyttere.

Resultatet fra arbejdet kan ses lige her:

1 / 4

Arbejdet har nu stået på i en uge og fortsætter onsdag og torsdag, da der stadig er flere områder, der skal renoveres, så det sætter nogle bedre rammer for unges fællesskaber.

Onsdag starter "kaosdagen", hvor der skal fikses flest mulige steder på 24 timer. Holdet starter onsdag klokken 16 og slutter torsdag klokken 18. For at komme i mål med missionen med flest mulige projekter, går programmet benhårdt efter hjælp fra lytterne, netværk og alle, der kan give en hånd med.

Ekspert: Det gadeorienterede er vigtigt

Og det er vigtigt, fordi det giver nogle deltagelsesmuligheder for forskellige mennesker, forklarer Anne-Lene Sand, der er lektor på Designskolen Kolding, og som har forsket i, hvordan unge bruger det urbane rum.

De fællesskaber, der opstår på offentlige idrætsområder, er nemlig ret unikke.

- Byen er en vigtig medspiller i det, da der er nogle sammenspil med byens liv, rytmer, energi og atmosfære. Det spiller ind i det, der foregår, og understøtter nogle kreative miljøer, som ikke nødvendigvis er tilknyttet en institution eller forening, forklarer Anne-Lene Sand.

Der blev gjort en stor indsats, da skateboardparken skulle renoveres. (© DR)

- Det er ude i det urbane rum, at man kan dreje på tid, rum og fællesskaber, fordi det ikke foregår i en foreningstankegang, hvor man skal have samme køn og alder. De kan derfor lege med roller og hierarki på en anden måde.

I de offentlige idrætsparker er der dermed større sandsynlighed for at mødes med andre, der har en anden baggrund end en selv.

Derfor er det essentielt, at de offentlige idrætsparker er attraktive for unge at opholde sig i.

Men selvom der er kommunale puljer og fondssystemer, man kan søge penge fra, er det langtfra alle, der gør det, fortæller Anne-Lene Sand.

- Det kræver i høj grad, at du skal kunne skrive og formulere en ansøgning, og der er mange af dem, som faktisk ikke har lyst til at skrive deres projekter og ideer frem på denne måde, forklarer forskeren.

- De fællesskaber, der opstår i de urbane rum, står meget i kontrast til andre fællesskaber, forklarer Anne-Lene Sand. (© DR)

Og når unge ser ting blive realiseret, kan det give dem mere blod på tanden for at bruge de her deltagelsesmuligheder, forklarer forskeren.

- Uanset om det er en lille bitte skateboardpark, der bliver renoveret, giver det ofte de unge en større lyst til at deltage, fortæller Anne-Lene Sand.

Hun lægger desuden vægt på, at der i Danmark er et meget veletableret foreningsliv, men også at der er nogle fritidsformer, som foreningslivet ikke imødekommer.

- Alt som bare er gadeorienteret, er helt sikkert noget, der godt kan mangle støtte.