Tallet på badevægten skærer i øjnene, maven buler for meget udover bukserne, og numsen sidder bare ikke helt, som den skal.
Sådan er der en del unge, der tænker om sig selv og deres egen krop.
For i en ny undersøgelse, som Epinion har foretaget for DR, svarer 26 procent af unge mellem 15 og 31 år, at de enten er mindre tilfredse eller slet ikke tilfredse med deres egen krop.
Det er altså mere end hver fjerde ung, der har dårlige tanker om deres krop, og den statistik bekymrer eksperter.
- Det er dårlige tal. Det er faktisk ret trist, lyder det fra Kristian Larsen, som er forskningsleder i Center for Sundhedsfaglig Forskning og professor ved folkesundhedsvidenskab ved Københavns Universitet.
Han mener, at årsagen blandt andet skal findes i, at der er stor forskel på den krop, man ser i traditionelle og på sociale medier og den krop, man oplever, når man ser ned ad sig selv.
- Når du – gennem medier og så videre – har et stærkt formidlet billede af, hvordan kroppen skal se ud, så er der selvklart en masse, der oplever, at sådan ser de ikke selv ud. Og det sætter sig som et selvhad og et ubehag ved egen krop, siger Kristian Larsen.
Ingen morgenmad og heftig træning
Problemet med unge, der ikke bryder sig om deres egen krop, kan Maja Vain Gilbert også nikke genkendende til. Hun er psykolog og indehaver af UngTerapi, som specialiserer sig i unge.
- Fænomenet kropsutilfredshed er noget, som ligger nedenunder mange andre problemer. Der er næsten ikke den unge person, vi arbejder med herinde med alle mulige andre ting, som ikke ville kunne nikke genkendende til at være utilfreds med sin egen krop, siger hun.
Maja Vain Gilbert oplever for eksempel, at det blandt mange piger i gymnasiet er normalt ikke at spise morgenmad og at have et heftigt træningsprogram.
- Det er bare en del af normaliteten at være på en eller anden kur, at man skal kunne lægge den rigtige makeup og vide, om det, man spiser, nu er godt før eller efter træning. Ting som på sin vis stiller nogle ret høje krav til individet, siger hun.
Ifølge Maja Vain Gilbert er det tendenser i samfundet, som er blandt årsagerne til, at mange unge har det svært med deres krop:
- Unge er ramt af en altoverskyggende præstationskultur. Det er noget af den samme tankegang, der huserer om kroppen, der præger forholdet til karakterer.
- Der er en grundlæggende tendens i vores samfund til at tilskrive individet det fulde ansvar for alle de her parametre – også hvordan kroppen ser ud, og at det så bliver et tegn på succes i livet, siger hun.
Mange er utilfredse med vægten
Når unge i undersøgelsen bliver spurgt til, hvilke kropsdele de er utilfredse med, svarer 44 procent, at de er utilfredse med vægten, mens over halvdelen – 53 procent – er utilfredse med maven.
Og det overrasker ikke Maja Vain Gilbert, at netop vægten og maven er det, der boner ud, når unge skal pege på det, de er mest utilfredse med:
- Vægt er det klassiske, det har altid været et tal, man kunne forholde sig til. Og så skal man helst have en trænet mave, det er statusgivende.
Forskningsleder Kristian Larsen peger også på de mange teknologiske muligheder, der i dag gør det muligt for os at nærstudere vores krop og vægt – med negative konsekvenser til følge:
- Da jeg var barn, havde man vægten og spejlet til at kigge sig selv i. I dag kan man self-tracke, hvordan man har bevæget sig, hvordan man har sovet, hvordan ens puls og blodtryk er.
- Det er jo en enorm overvågning af kroppen, som ligger i de apps og teknologier, og du er tvunget til at forholde dig til kroppen på en ny måde, siger han.
Instagram skaber utilfredshed
Hvis man dykker ned i tallene fra Epinion-undersøgelsen og ser på, hvilke aktører, der typisk gør synet på unges krop negativt, er svaret måske ikke så overraskende.
53 procent svarer sociale medier, 42 procent svarer influencers, 39 procent svarer medierne, 32 procent svarer filtre på billeder og 30 procent svarer reklamer.
Det overrasker i hvert fald ikke psykolog Maja Vain Gilbert:
- En passiv scrollen på Instagram skaber kropsutilfredshed, særligt hos unge kvinder. Så hvis man skal sige noget, man skal være opmærksom på i sig selv, handler det rigtig meget om, hvem man sammenligner sig selv med, siger hun.
Kristian Larsen peger på, at hvor det tidligere var forældrene, der kunne præge unges utilfredse med deres krop negativt, ser det i dag anderledes ud. 15 procent svarer i dag, at deres forældre påvirker synes af deres krop negativt.
- Der er nogle andre nøglepersoner nu. Nu er det influencere og sociale medier, der præger vores opfattelse af kroppen.
- Men det er vigtigt, at unge ved, at det ikke er Gud eller generne, der har sagt, at kroppen skal se sådan her ud. Det er en samfundsmæssig norm, man ikke behøver at leve op til.
Lige nu på DTRTV kan du se 'Adnan og de smukke løgne'
Adnan Al-Adhami gået all-in i jagten på et smukt ydre. Han får hjælp af virksomheder, som lover så vilde resultater, at man næsten skulle tro, det var løgn.