Det var faktisk svært at beskrive med ord, hvad der lige var foregået på Apollo-scenen, da norske Tacobitch var færdige med deres koncert fredag aften.
For det lignede intet, undertegnede nogensinde havde set eller hørt. Ja, jeg var nærmest målløs og tom for ord, hvilket ikke sker så tit.
Men det var på den virkelig gode måde.
For det første bærer de syv nordmænd i Tacobitch, to kvinder og fem mænd, masker, hætter, ansigtsmaling og dragter i farver og materialer, der ser ud, som om et barn er gået amok ved kreabordet.
Vel at mærke et uhyggeligt barn som Chucky fra gyserfilmene og serierne 'Barneleg' og 'Chucky'.
Og de ses aldrig uden kostumerne - selv ikke, når de giver interviews.
Hver af Tacobitch-medlemmerne lignede nogen, der kunne være taget ud af mit værste mareridt - både som barn og som voksen.
Deres imponerende performance og dansekoreografi var primært udført af de to kvinder og ham, der muligvis kan betegnes som en slags forsanger.
Det var sexet booty shake og smidig gulvakrobatik, krydret med lidt ballet og marcarena.
Det vanvittige var, at det hele var blandet med elementer fra børnelege - vi taler voksne mennesker, der løber rundt i rundkreds med hinanden i hænderne, hopper begejstret op ned og leger "klappe-klappe-kage", og bruger mikrofonledninger og et langt banner som et sjippetov - alt sammen iført de uhyggelige masker.
Selvfølgelig ledsaget af helt vild musik, der umiddelbart er svært at putte i en kasse, men måske bedst kan beskrives som et mix af rave, techno, punk, beats og hård rock-lignende liveband. Og som om alt det kaos ikke var nok, havde de smidt psykedeliske trance-videoer på storskærmen. Okaaaaay.
Det var absurd, underholdende og bizart at se på på samme tid.
Det havde helt sikkert været pres for mange at både se og høre Tacobitch i en time, men det tyndede ikke ud i menneskemængden undervejs.
Nu var gruppen selvfølgelig også heldig med, at der var sol over Apollo, da de spillede, men det kunne også have noget at gøre med, at der - i modsætning til visse andre shows, hvor man står og halvkeder sig - slet ikke var tid til at lade tankerne vandre, da det norske kultband nonstop sørgede for noget til både øjne og ører.
- Fuuuck, hvor sjovt! Hvor er det fedt!! Hvad sker der?!, som en af publikummerne, Elisabeth Frith, begejstret råbte til mig undervejs med et stort smil.
Ja, jeg havde ikke svaret, for jeg havde heller ingen idé. Og et blik på det smilende og dansende publikum vidnede om, at hun ikke stod alene med de følelser.
Undervejs var der kostumeskift, hvor de tre, der dansede og ikke spillede et instrument, kom ud på scenen iført netstrømper og havde smidt maskerne, men skjulte deres udseende under en rimelig scary ansigtsmaling. Og egentlig betød det ikke noget.
For når der ikke var et menneskeansigt, føltes det lidt, som om Tacobitch rev publikum væk fra virkeligheden og ind i et mareridtsagtigt eventyr, hvor man på en bizar måde havde lyst til at blive bare lidt længere.
Tacobitch: 'Det er en kæmpe ære'
Sidste år gav Tacobitch deres første koncert på Roskilde Festival på den lille Eos-scene.
Det var så stor en succes, og anmelderrost, at de i år var blevet booket igen (hvilket sker meget sjældent).
I år var gruppen så rykket til den meget større Apollo-scene. Det viste sig dog, at de quirky nordmænd var så populære, at der opstod kaos og kø foran Apollo inden showstart. Mange måtte gå skuffede derfra, fordi der ikke kunne være flere publikummer. Man kunne også sagtens forestille sig Tacobitch rive Arena rundt klokken 01 om natten næste gang.
Og deres popularitet og genbooking er nordmændene glade for. Det sagde de tre Tacobitch-medlemmer - iklædt fuldt outfit uden at ville røbe deres identitet - som P3 mødte en time før showstart på Apollo.
- Det er en kæmpe ære. Vi er vældig glade for, at Roskilde inviterede os tilbage, for sidst var det den største oplevelse, vi havde som band, siger Tacobitch, som afslører, at de er på Roskilde Festival hele ugen for at hygge sig og høre musik.
- Det er særlig sjovt, når vi hører mennesker på Roskilde og andre steder tale om Tacobitch. De ved jo ikke, det er os, og så får vi meget ærlige tilbagemeldinger. Som regel synes folk, at det er godt, men det er ekstra morsomt med dem, der siger, at de synes, vores koncert har været dårlig, siger de og fortæller, at de sover i hus under festivalen.
- Vi er for gamle til telt, som de siger.
Er I normalt til den sjove side eller den kedelige side?
- Jeg hæller nok mere mod den kedelige, fordi jeg bedst kan lidt at være hjemme, hoppe i mit fine kostume og drikke en øl, lyder det fra medlemmet med den blå og hvidternede maske.
- I det her projekt har vi valgt vores alter ego. Personligt føler jeg mig tæt på mit. Jeg bliver faktisk forvirret, når jeg tager tøjet på, så mister jeg min identitet og bliver et objekt. Når vi får vores kostumer på, bliver vi meget frie til at danse, som vi vil, synge, som vi vil, og få alle til at have det sjovt. For det er jo det, vi gerne vil. Selvom vi ser skumle ud, er vi vældig milde og søde.
Hvordan har I det med, at I ligner mit værste mareridt?
- Det er vi vældigt komfortable med. Det er altid tilladt at lukke øjnene, hvis man bliver bange. Der er folk, der har gået fra koncerter, fordi de blev for bange, siger medlemmet med den gule hue.
Hvis I er mit værste mareridt - hvad er så jeres?
- At samle Ikea-møbler, hvor der mangler en skrue. Og at drukne i saltvand. Derfor spiller vi altid indland, lyder det fra Tacobitch.