"Alt godt kommer til den, der venter."
Sådan lyder et gammelt ordsprog. Og måske er der noget om det.
Det kan den danske gruppe Kind mod Kind i hvert fald skrive under på. Efter otte år som band står gruppen nemlig nu langt om længe over for – ja, nogle vil måske mene lige midt i – deres store gennembrud.
For tiden høster de streams i hobetal for Medina-samarbejdet 'Love Isn't Easy', der tidligere på året også blev udråbt som 'P3's Uundgåelige'. En blåstempling, som bandets debutsingle 'Du gør mig blind' i øvrigt også fik, da den udkom sidste år.
Denne sommer har Kind mod Kind så taget musikken med sig ud af øvelokalet og hitlisterne og ud i det danske festivalland, hvor de blandt andet har lagt vejen forbi Northside og Roskilde Festival.
- Den her sommer har sgu været ret overvældende, lyder det fra bassist Gustav Lahrmann, da P3 møder ham og resten af Kind mod Kind på Smukfest, hvor de spillede onsdag.
- Jeg tror, vi alle sammen er helt oppe at køre over, at vi får lov til at prøve at spille sådan en festivalsommer her. Før vi gik på scenen i dag, talte vi også om, at det lige nu virkelig handler om at nyde de sidste par shows. Det er jo et kæmpe privilegie, at vi får lov til at gøre det her.
Danske tekster blev for sårbare
De fem medlemmer af Kind mod Kind kan i år fejre tiårsjubilæum som venner. De otte af dem har de også lavet musik sammen.
I starten havde gruppen dog svært ved helt at knække koden til, hvordan de skulle lyde. I begyndelsen var sangene – modsat i dag – på engelsk, og bandet beskriver selv den daværende lyd som "retningsløs".
I jagten på en retning forsøgte vennerne at vende alt på hovedet og begyndte i stedet at skrive musik på dansk. Det var dog lettere sagt end gjort, indrømmer forsanger Julius Amdisen.
- Det er jo lidt en kunstnerkliché, men i starten synes jeg virkelig, det var svært at synge på dansk. For mig var det en kæmpe udfordring. Jeg kunne ikke lide måden, det lød på, og det var, som om det var alt for ærligt, siger han og fortsætter:
- Det var lidt for nært, og jeg fik det næsten helt pinligt over det, når vi skulle spille det for andre, fordi det blev så sårbart. Men det er jo også dér – når tingene bliver lidt farlige – at det rykker noget. Selvom jeg synes, det var ubehageligt, tændte det jo også et eller andet i os.
Popdronning tøvede ikke med samarbejde
Bandet endte med at holde fast i de dansksprogede tekster. Og tak skæbne for det, fristes man til at sige.
Siden har Kind mod Kinds sårbare festhymner nemlig fået roser fra både anmeldere og publikum, ligesom bandet også formåede at fange popdronningen Medinas interesse.
Hun takkede nemlig – ifølge bandet nærmest uden tvivl – ja, da bandet foreslog hende at medvirke på nummeret 'Love Isn't Easy'.
- Hun var på med det samme. Hun fik tracket i en virkelig sløv demoversion, og hun anede jo ikke, hvem vi var. Men hun var bare sådan: "Det er min jam, det dér" og så takkede hun ja, fortæller Julius Amdisen, der kalder samarbejdet med Medina "oplagt":
- Hun har altid været en inspiration for os og var jo én af dem, der for alvor bragte den elektroniske popmusik til Danmark, så det gav bare virkelig god mening for os at lave en sang med hende.
Bassists Gustav Lahrmann tilføjer:
- Det lyder fucking irriterende at sige, men det viser også, at hvis man skriver den rigtige sang, så kan du samarbejde med hvem som helst.
- Lidt ligesom når man sidder på tønden og læser om en eller anden dude, der har sendt et beat til Drake, og så ender Drake fandeme med at bruge det, siger han med et grin.
Vil tænke tilbage på festivalsommer
Med en vellykket koncert i bagagen fortsætter Kind mod Kind festivalsommeren lidt endnu med årets sidste række af spillejob.
Gruppen ser dog allerede frem til at vende tilbage til landets festivaler næste sommer.
- Lige nu er vi jo stadig sådan et band, som folk opdager. Så kommer de forbi vores koncert og tænker: "Hey, det lyder sgu da meget fedt," siger Julius Amdisen og fortsætter:
- Men jeg drømmer også lidt om det tidspunkt, hvor folk kommer til vores koncerter og ikke bliver overrasket, men rent faktisk er kommet for at høre os. Jeg håber jo lidt på, at vi bliver allemandseje en dag.
Allerede nu har bandet dog fået talrige minder i banken efter årets koncertsommer.
- Når jeg bliver 98 år gammel og ligger på mit dødsleje, så er det jo sådan nogle oplevelser her, vi kommer til at tænke på. Dengang vi spillede på Roskilde, eller dengang vi kørte helt til den anden ende af landet, og folk sgu stadig stod og sang med på vores sange. Det er fantastisk at opleve, slutter Gustav Lahrmann.