Ting tager tid.
Sådan lyder et gammelt dansk ordsprog – og det er om noget sigende for Zar Paulos vej til succes.
Aarhus-bandet har nemlig slidt og slæbt i årevis.
De har spillet ørkesløse koncerter på Bilkas parkeringsplads og fyret den af foran otte personer – hvoraf tre var familie.
Nej, Zar Paulo har ikke valgt den lette vej.
Det viste sig eksempelvis, da de flyttede ind på et forladt hospital i to vinteruger for at skrive et album.
Og nu ser det hårde slid ud til at lønne sig, for pludselig sker der ting og sager.
Deres radiohit 'Klap for fædrelandet' er blevet kaldt "et mirakel af en sang" i Soundvenue.
De har udgivet et særdeles anmelderrost album.
Og i dag kulminerer det hele, når Zar Paulo skal spille på Eos-scenen på Roskilde Festival – og dermed bliver en ti år gammel drøm til virkelighed for de fem musik-musketerer, der går i ens joggingsko.
- Siden vi begyndte at spille, har det været en nordstjerne at spille på Roskilde, siger guitaristen Johan Horsman.
Gruppen blev formet, da fire af de fem medlemmer mødte hinanden på Mellerup Efterskole for ni år siden.
Siden har Zar Paulo haft mange forskellige udtryk og spillet alt fra punk til dream-pop.
Men for et par år siden faldt ting i hak for de fem Aarhus-fyre. Det skete på det forladte Århus Amtssygehus, hvor de flyttede ind en decemberdag.
De endte med at tilbringe to uger på det tomme hospital, hvor de sov på luftmadrasser, gik på opdagelse på hospitalsgangene og skrev musik.
- Vi havde ikke lyst til at tage i sommerhus og drikke hvidvin og spise god mad, fortæller bassist Anton Breinbjerg.
- Det føltes rigtigt at flytte ind på et forladt hospital og lave mad på trangia og være bange.
Luftmadrasser og lighus
Men hvordan i alverden fik de adgang til hosptialet, tænker du måske.
Boltsaks?
Sten gennem ruden?
Niks, guitaristen Johan Horsman gik såmænd op på kommunen og spurgte, om ikke han måtte låne nøglen, og som sagt, så gjort.
Gruppen fik nøglen til hoveddøren, og så havde de ellers carte blanche til at boltre sig i to uger på det enorme hospital.
De pustede deres luftmadrasser op i et gammelt tekniklokale med et gulvtæppe, der hjalp mod vinterkulden, og først efter, de havde slået lejr, gik det op for dem, at deres nye hybel lå lige ved siden af det gamle lighus.
Ja, Zar Paulos inspirationstur var ikke for sarte sjæle. Det var tit med hjertet oppe i halsen, at de bevægede sig rundt på det gamle kommunehospital – særligt om natten.
Og for at bidrage til spændingen viste det sig da også, at de ikke var de eneste, der boede på det forladte hospital.
De fandt nemlig en lejr, som efter alt at dømme tilhørte en anden person, som havde taget bolig i hospitalsbygningen.
- Da blev vi lidt bange, for vi tænkte: "Hvad nu hvis vi render ind i den her person?". Ikke fordi, vi var bange for personen, men det der med at gå rundt midt om natten på et forladt hospital og så møde et fremmed menneske… siger Emil Vammen og tilføjer, at de aldrig stødte på deres ukendte roommate.
Zar Paulo på fødegangen
Hospitalsopholdet udmundede sig i debuten 'Elendig software' – et album, som anmelderne har været helt i svimer over.
Soundvenue skriver ligefrem, at albummet "er en nyklassiker, der skråler sig ind i den dansksprogede rockhistorie".
Også Politiken er begejstrede og skriver i en anmeldelse:
- Zar Paulo er et medrivende bekendtskab med deres melodiske flugtlinjer gennem højoktan electropop, sprogligt overskud og skarpe blik for samtiden.
Ja, anmelderne er vilde med de toner og strofer, der blev undfanget på Århus Amtssygehus for nogle vintre siden. Og det er ikke ligegyldigt, at det var lige netop her, albummet blev til.
Bandet fortæller nemlig, at hospitalet har sat tydelige præg på lyden.
- Jeg tror, det har smittet af på albummet, at det er blevet skrevet på et sygehus. Der er i hvert fald et sygdomstema, som går igen på sangene. Der optræder mange karakterer, som er syge eller har nogle skavanker, siger Emil Vammen.
Og nogle gange har sygehusets fysiske rammer ligefrem dikteret, hvordan sangene kom til at lyde. Eksempelvis sangen 'Interessantmand', som keyboard-spilleren Martin Kleberg skrev i sygehusets gamle kantine.
- Det er et kæmpe stort rum med en kæmpe stor rumklang, og så sad jeg deroppe med min akustiske guitar og skrev den sang. Rumklangen i kantinen inspirerede mig til omkvædsmelodien, som blev ret storladen. På den måde kan man høre de forskellige rum på sygehuset på pladen, fortæller han.
Kun partystarters
Gruppen fortæller, at de altid har følt sig som outsidere. Både som individer, men måske især som band. Det var særligt tydeligt, når de spillede til festerne i gymnasiet, for gruppen gav udtrykket "at dræbe dansegulvet" en helt ny betydning.
De dræbte det i bogstaveligste forstand – til der ikke var et eneste livstegn på dansegulvet.
Og netop denne outsider-mentalitet er, i samspil med sygdomstemaet, et gennemgående tema på albummet.
- Jeg tror, rigtig mange mennesker kan genkende følelsen af at være til en fest eller et arrangement, hvor det er meningen, man skal have det på en bestemt måde – men slet ikke har det sådan.
- Den problematik går igen alle sangene. Når man godt kender koderne, men ligesom ikke passer ind i dem, eller de ikke går op, siger Emil Vammen.
Men meget yder på, at Zar Paulo har knækket koden nu - og hvis publikum er bare halvt så begejstrede for Zar Paulo som landets anmeldere, er der lagt op til en stor koncert på Eos-scenen i dag.
Og Zar Paulo forsikrer da også, at den tid, hvor de dræbte dansegulvet, er forbi.
- Nu er der ingen partykillers - kun partystarters!, griner Johan Horsman.