Du har nok set dem.
Produkter, der lover, at de kan hjælpe med at "detoxe" din krop. At de kan "booste din forbrænding", så fedtet smelter af din krop. Og alt sammen med helt "naturlige ingredienser".
Desværre holder produkterne ikke altid, hvad de lover - og ofte betyder de flotte ord og lovprisninger faktisk ingenting.
Det mener Morten Elsøe. Han er cand.scient. og har i mange år arbejdet med misinformation og vejledende markedsføring indenfor sundheds- og madområdet.
Han kalder de ellers så flotte udtryk for "bullshit-ord".
- Det er ord, som godt nok er reelle ord, men som bliver brugt forkert i håbet om at kunne få opmærksomhed, imponere og sælge noget til folk, forklarer Morten Elsøe.
I 'Adnan og de smukke løgne' bliver en lang række skønhedsprodukter sat under luppen:
- Fællesnævneren for mange af de her ord er, at de lyder videnskabelige. Langt de fleste af os anser videnskaben for at være meget troværdig, og det udnytter producenterne i høj grad til at sælge deres produkter, siger han og fortsætter:
- Hvis en person bruger udtrykket "Et studie har vist at...", så er vi hurtigere til at smide vores skepsis, fordi det lugter af noget videnskabeligt, som vi naturligt har en stor tiltro til.
Men hvilke ord er det så, der skal få vores alarmklokker til at bimle? Og hvorfor bliver vi egentlig tit narret af sådan en omgang, tja... bullshit?
Vi har bedt Morten Elsøe pege på fem klassiske "bullshit-ord" og forklare, hvorfor de i virkeligheden - højst sandsynligt - er netop dét; bullshit.
'Detox'
- Detox, cleanse, udrensning. Kært barn har mange navne, men det er ét af de mest udbredte og alment accepterede begreber for ingenting.
- De her udtryk lever højt på opfattelsen af, at en udrensning er godt, og spiller samtidig på vores følelser. Vi synes måske, vi har spist usundt i lang tid og ikke fået dyrket motion, og så tænker vi, at der må være ophobet en masse ubehageligheder inde i vores krop, som vi skal af med. Og der kommer de her produkter ind fra højre og siger, at de kan hjælpe os.
Men virker det, Morten?
- Jeg har aldrig set nogen, der rent faktisk kunne forklare, hvordan deres produkter konkret "detoxer" dig, eller hvad det er for nogle specifikke "affaldsstoffer", de "udrenser" os for.
- Men fordi det lyder videnskabeligt, og vi har en opfattelse af, at en "udrensning" må være en god ting, så behøver vi ikke en uddybende forklaring på, hvordan det rent faktisk virker.
- Så forestiller vi os bare, at "det må være noget, det skyller ud med urinen" eller noget i den dur. Men den reelle forklaring får vi aldrig - formentlig fordi den ikke findes.
'Naturligt'
- Ordet "naturligt" er et, vi ser overalt, og det er der en god grund til. Der hersker nemlig en opfattelse af, at når noget er naturligt, så er det godt. Og omvendt, så er noget, der er kemisk eller menneskeskabt, skidt.
- Så når vi læser, at noget kommer fra naturen eller indeholder "planteekstrakter" eller "naturlige ingredienser", så tænker vi, at det må være særligt godt og sundt for os.
Hvorfor virker de ord på os?
- Vi vil helst ikke have piller og medicin, men hvis noget i stedet stammer fra en særlig eksotisk frugt eller en særlig plante, så smider vi paraderne.
- Naturlighedsbegrebet lokker os til at tro, at noget er godt, men det betyder ikke, at det rent faktisk har en positiv effekt. Og så skal man huske, at der jo også findes masser af naturlige ting, der har en forfærdelig effekt på os.
- Bare fordi noget stammer fra naturen, betyder det ikke, at det virker eller er sundt for os.
'Boost din fedtforbrænding'
- Når folk hører, at noget "booster din fedtforbrænding", så tænker de fleste, at det er noget, der gør, at du taber dig, og at dine fedtdepoter bliver mindre. Det er et ord, som ofte bliver brugt af folk, der gerne vil sælge vægttabsprodukter.
- Men hvis noget øger ens fedtforbrænding, så gør det ingen forskel for din vægt, hvis du stadig spiser de samme kalorier i løbet af en uge. Så taber du dig ikke, for fedtdepoterne bliver bare fyldt op igen.
Hvorfor virker et ord som "fedtforbrænding" på os forbrugere?
- Det virker overbevisende, fordi det lyder som en biologisk forklaring på et problem, som mange folk oplever. Mange har forsøgt sig med at spise færre kalorier – eller tror de gør det – uden at tabe sig.
- Når nogen så kommer og siger "Det er, fordi du skal øge din fedtforbrænding", så opfatter vi det som en videnskabelig forklaring på det problem, vi render rundt med. Men biologisk set giver det faktisk ingen mening at tale om fedtforbrænding i forhold til vægttab.
Hør Morten Elsøe forklare mere om hvorfor fedtforbrænding faktisk ikke betyder det store i klippet her fra 'Adnan og de smukke løgne':
Meget specifikke tal
- Noget, mange producenter gør brug af, er meget specifikke tal. Det kan være, at noget "øger din forbrænding med 147 procent", eller at du "taber dig 28 procent mere om ugen".
- De her meget præcise tal får os til at tro, at det må stamme fra én eller anden videnskabelig undersøgelse – for hvor skulle så specifikt et tal ellers komme fra?
Men hvad er problemet med de her tal?
- For mig er de her tal et stort, rødt flag. Oftest vil rigtige forskere sige at "noget ligger i omegnen af" eller "i et spektrum", så når noget bliver så specifikt, er det noget, jeg studser over.
- Det giver en illusion af, at det her er meget veldokumenteret og blevet undersøgt grundigt – og derfor må det også have en dokumenteret effekt.
'Aktive ingredienser'
- Udtrykket "aktiv ingrediens" bliver tit brugt i forhold til kosttilskud, og jeg synes, det er lidt et sjovt udtryk. Det er lidt en ikke-information, for ja, selvfølgelig bør jeg som forbruger forvente, at ingredienserne i dit produkt faktisk har en virkning.
- Det svarer lidt til en smykkesælger på et marked, der reklamerer med, at hans smykker er ægte. Hvorfor har han brug for at understrege, at de faktisk er ægte? Og hvorfor har producenterne af kosttilskud behov for at understrege, at deres ingredienser faktisk er aktive i kroppen? Det vækker en skepsis hos mig.
- Samtidig er ordet "aktiv" så tilpas diffust, at det let kan give os en idé om, at ingredienserne har en konkret, biologisk effekt på for eksempel forbrændingen, uden at producenterne rent faktisk siger det.
Sådan undgår du at falde i bullshit-fælden
Morten, hvordan kan man som forbruger gardere sig mod de her tricks og bullshit-udtryk?
- Det første, man kan gøre, er at notere sig de her ord, så man lægger mærke til dem og ikke bare intuitivt lader sig rive med, næste gang man ser dem.
- Og så skal man være bevidst om, at ens tiltro til videnskaben er meget let at misbruge. Bare fordi en mand i lægekittel med en dyb stemme siger noget, skal vi ikke stoppe med at være kritiske. Eller når vi hører udtrykket "studier har vist", betyder det ikke, at de studier faktisk holder vand. Eller overhovedet eksisterer.
Er der andet, man kan gøre?
- Vi skal huske, at producenterne forsøger at sælge os noget, og derfor skal vi have paraderne oppe når det kommer til alle deres tricks og virkemidler.
- En god huskeregel kan være, at du ikke skal tro på en påstand, bare fordi den lyder videnskabelig eller afsenderen virker troværdig. Spørg altid dig selv: "Hvorfor skal jeg tro på det her? Hvordan ved jeg, at det er sandt?" Prøv at trykteste de påstande, som du får kastet i hovedet.