Ny dramakomedie med Frederik Cilius og Rasmus Bruun om livet i et orkester

En unik arbejdsplads er i centrum, når DR den 1. juli lancerer ny komedie med Frederik Cilius og Rasmus Bruun og deres fælles udfordringer i et orkester.

  • Rasmus Bruun spiller souschef Jesper Nygren, mens Frederik Cilius spiller 2. klarinettisten og enspænderen Bo Høxenhaven. (Foto: © Åsmund Sollihøgda, SAM Productions / DR (micv))
  • Frederik Cilius og Emma Sehested Høgh fra serien. (Foto: © Åsmund Sollihøgda, SAMproduction)
  • Rasmus Bruun og Neel Rønholt fra serien. (Foto: © Åsmund Sollihøgda, SAMproduction)
1 / 3

'Orkestret' er en komedie, som udspiller sig i og omkring et symfoniorkester - befolket af musikere, som på én gang lider af storhedsvanvid og mindreværdskomplekser. En samling glødende egoister, som skal underordne sig fællesskabet, for at kunne frembringe den store lyd.

Her mødes den nyansatte og konfliktsky souschef Jeppe Nygren (Rasmus Bruun) og orkestrets 2. klarinettist, den vredladne enspænder Bo Høxenhaven (Frederik Cilius). Bo lever og ånder for musikken og har ét altoverskyggende mål: at blive 1. klarinettist i stedet for 1. klarinettisten.

Danner usandsynlig alliance

I 'Orkestret' mødes ’administrationen’ i form af Jeppe og ’kunsten’ i form af Bo i et univers, hvor det behagesyge, selvopofrende og kompromissøgende krydser klinger med det trodsige, egenrådige og kompromisløse. På trods af at de to mænd er hinandens diametrale modsætninger, danner de dog alligevel en usandsynlig alliance i serien.

På rollelisten ses desuden: Neel Rønholt, Lise Bostrup, Emma Sehested Høeg og Caspar Phillipson med flere.

  • 'Orkestret' har premiere den 1. juli på DRTV og kan ses på DR1 hver fredag fra samme dato klokken 21.25. Fredag den 1. juli bliver der dog vist to afsnit i træk, og fredag den 8. juli sendes ikke.