Priser til nye medier/dr.dk i 2021

Maj

Tre priser til DR ved uddelingen af Danske Mediers Digitale Priser

  • Sølv i kategorien ’Årets digitale historie’ til webdokumentaren ’Elektrochok dæmper stemmen i Marias hoved’ med tekst af Thea Deleuran Müller, redaktørerne Niels Jacob Schøtt og Kim Schou samt Peter Qvortrup Geisling og Line Makwarth i redaktionen.

  • Sølv i kategorien ’Årets digitale idé’ til DR Ungs webfeature ’Styrkedans’, som Astrid Ildor skrev, og hvor et team med Lasse From som redaktør var inde over alt fra grafik, foto, lyssætning, 3D, motion capture og programmering.

  • Hædrende omtale i kategorien ’Årets digitale historie’ til artiklen ’Catrine føler, hun har mistet sin fremtid’, der blev bragt under ’Mit Liv’-sektionen på dr.dk – skabt af redaktør Steffen Skjærlund, journalist Trine Birk, journalist Trine Hørlyck Bech, journalist Christina Eriksen, grafiker Mathias Jacobsen og grafiker Signe Heiredal.

Oktober

Aktualitetsprisen fra Foreningen for Undersøgende Journalistik til Astrid Fischer, Laura Marie Sørensen og Mathias Friis for serien Det fatale plejehjemssvigt