Lørdag efter lørdag formår ’Mads & Monopolet’ på P4 at samle flere end en million lyttere. I programmet skriver eller ringer lyttere ind med et problem, dilemma eller spørgsmål, som de ønsker Monopolets svar på, og sådan har det været siden september 2003, hvor programmet blev sendt første gang.
I videoen her fortæller vært og opfinder af programmet Mads Steffensen om programmet, og hvordan det bliver til.
Monopolet, som er et skiftende panel består af tre kendte personer, diskuterer og drøfter det givne problem eller dilemma, hvorefter de til sidst kommer med deres mening og løsning. Sidst i programmet uddeles den eksklusive Monopolet-t-shirt til den person, som Monopolet bedømmer har indsendt dagens bedste dilemma.
Lyttere kan derudover deltage aktivt i programmet via hjemmesidens afstemninger og debatter om aktuelle såvel som gamle dilemmaer. Derudover benyttes Facebook aktivt til både debat samt generelle informationer, billeder og live-opdateringer.
Søren Pind-reglen og Preben
’Mads & Monopolet’ er i høj grad bygget op omkring traditioner, genkendelser og faste gæster. Det skaber en tryghed og sammenholdfølelse blandt lytterne, som kan tale med om alt fra: ”Lad os kalde ham Preben”, Søren Pind-reglen, ”et aldeles fremragende program”, A-holdet samt ”intet dilemma er for stort eller småt til monopolet”.
’Mads & Monopolet’ er som altid tilbage lørdag. Det er som altid på P4 fra klokken 9.07-12.00.