VIDEO: DR præsenterer sin 'Musiksommer 2020'

Onsdag formiddag kunne alle følge DR lancere sin 'Musiksommer 2020'. Du kan se præsentationen på videoen her.

Onsdag formiddag kunne alle følge med her på sitet, da DR præsenterede sin ’Musiksommer 2020’.

Fik du ikke set det direkte, kan du se det på videoen her.

Du kan blandt andet se frem til at høre om:

  • Lancering af helt nye tv-programmer, som bringer musikoplevelsen ud til de musikinteresserede, men som også bringer fans ud til musikerne.

  • Troels Lyby tager på sommertogt med kendte musikere rundt i Danmark på DR1.

  • DR giver danskerne mulighed for at være fælles om den danske musik i samarbejde med flere af landets musikfestivaler. Hør fra to af festivalerne selv.

  • P3 går i luften med nyt musikprogram fra et sommerhus ude i sommerlandet, som bringer masser af dansk live musik hver dag målrettet unge. Oplev Mekdes give en smagsprøve på den levende musik.

  • Morgensang fortsætter i børnehøjde på både DR1 og DR Ramasjang efter sankthans.

  • Klassisk interesserede og jazzentusiaster kan glæde sig til alligevel at lytte til skønne toner denne sommer, samt til kickoffet hvor der vil være en musikalsk smagsprøve.

  • Og ikke mindst inviterer DR hele Danmark til fællessang og fodboldnostalgi i Parken den 13. juni på DR1. Selvom EM i fodbold er aflyst, samler Josefine Høgh og Tina Müller danskerne til en historisk og nostalgisk aften. Glæd dig til at skråle med på 'ReSepp-Ten', 'En For Alle', 'Big Boys in Red and White', 'Vi Vil Ha’ Sejren i Land' og mange flere. Derudover skal vi genopleve de bedste danske mål og højdepunkter fra de sidste 40 års EM- og VM-slutrunder, og undervejs møde både spillere, trænere og fodboldlegender.

Hvem deltager?

Vært Pelle Peter Jencel

Sportsvært Josefine Høgh

Skuespiller og tv-vært Troels Lyby

Ramasjang-vært Silja Okking

Et udsnit af repræsentanter fra landets musikfestivaler

DR's mediedirektør Henriette Marienlund, DR's kultur-, børn- og unge-direktør Henrik Bo Nielsen med flere.