Der var dækket op med kaffe og flere slags kager i Riddersalen på Sønderborg Slot, da ’DR Direkte’ lagde vejen for nylig.
- Det er det mest smukke og imponerende sted, vi har været med ’DR Direkte’, indledte vært Klaus Bundgård Povlsen.
’DR Direkte’ kommer i 2019 rundt i hele landet og giver danskerne mulighed for en direkte dialog med DR’s direktører og et indblik i, hvad DR er for en størrelse. I Sønderborg var DR’s nyhedsdirektør Sandy French og DR’s kulturdirektør Henrik Bo Nielsen med, og de tog i første halvdel af arrangementet imod spørgsmål, ris og ros fra de flere end 70 besøgende.
Dernæst kunne de fremmødte sønderjyder få et unikt indblik i arbejdet med DR’s store historiefortælling ’Grænseland’, som bliver sendt i 2020 for at markere 100-året for Sønderjyllands genforening med Danmark.
Producent Ane Saalbach og fotograf Morten Krüger viste klip fra serien taget direkte ud af redigeringsprocessen i klipperummet og bagom-klip fra optagelserne på settet. De to var også med på ’Historien om Danmark’ i 2017, og ligesom dengang er skuespiller Lars Mikkelsen den gennemgående fortæller.
- I ’Historien om Danmark’ fortalte vi 23.000 års historie. Denne gang sætter vi fokus på et hjørne af historien, som både er vanvittig dramatisk, men også har haft en kæmpe betydning for, hvordan vi som danskere har formet vores nationale selvforståelse og kultur, fortalte Ane Saalbach.
Baseret på personlige beretninger
’Grænseland’ dækker årene 1840 til 1920. De fire afsnit af hver én time handler om 1. Slesvigske Krig, 1864, 1. Verdenskrig og optakten til og selve Genforeningen i 1920.
- Vi har valgt et lidt andet udtryk denne gang. I ’Historien om Danmark’ var det meget Lars ind og ud af rekonstruktioner. Det har vi mindre af i ’Grænseland’. Her har vi skruet op for dramatiseringen, og der vil være hovedpersoner, man kan følge gennem flere afsnit. Vi har brugt mange greb fra fiktionens verden, sagde Morten Krüger.
Ane Saalbach fortsætter:
- Historierne er baseret på personlige beretninger. Vi prøver at skabe nærhed i programmerne ved at sætte almindelige mennesker i centrum for fortællingen og se historien ud fra deres perspektiv, med alt hvad det indebærer af følelser og stemning.
En vigtig del af Sønderjyllands historie
Undervejs kunne de besøgende stille spørgsmål og komme med kommentarer til serien, og det benyttede flere sig af.
- Jeg håber, fortællingen er dokumentarisk, for det er en stor del af vores historie hernede, lød det fra salen.
- Vi vil gerne gøre det så historisk korrekt som muligt. Vi har fx fundet lokationer tæt på virkeligheden. Vi filmer i Slesvig, Flensborg, Sønderborg og på Augustenborg Slot. Og vi håber, at Dybbøl Mølle snart bliver pakket ud og vingerne sat på, så vi kan filme der, sagde Morten Krüger med henvisning til, at møllen er ved at gennemgå en større renovering forud for jubilæumsåret.
- Vi vil gerne gøre os alle sammen klogere på de begivenheder, der fandt sted i den her del af landet, sagde Ane Saalbach.
- Nu har vi set nogle klip fra serien. Hvorfor er der ingen, der taler sønderjysk i udsendelsen? Det ville forbedre oplevelsen, var en anden reaktion fra salen.
- Vi har gjort os meget umage for at være så historisk korrekte som muligt, men når det kommer til det sprog, der bliver talt i programmerne, så har vi valgt at gå med det, som flest forstår. Det har vi gjort, fordi vi gerne vil brede serien ud til så mange som muligt, forklarede Ane Saalbach.
Fokusgruppe og historieeksperter ser med
- Det kan være svært at fornemme den sønderjyske stemning i de klip, vi har set. Er der nogen hernedefra, der ser det, inden I klipper det færdigt for at se, om det er for følsomt eller for langsomt – om man kan få sjælen, følelserne og hjertet med? lød et andet spørgsmål.
- Vi gør meget ud af det. Vi har arbejdet tæt sammen med folk, der har forstand på historie, og vi har netop testet det ene af programmerne i en fokusgruppe, hvor der også sidder folk, som ikke er fra København. Så vi gør os meget umage, fortalte Ane Saalbach, og Morten Krüger supplerede:
- Vi arbejder sammen med historieeksperter, der har kigget med fra sidelinjen.
- Det er meget rosværdigt, det I er gået i gang med. Hvad gør I for at fange tidsånden? var det sidste spørgsmål til makkerparret.
- Vi har researchet rigtig meget. For det handler jo ikke kun om de ord, der bliver sagt, men også om at finde de rigtige kostumer, hestevogne og biler. Vi bevæger os gennem historien, og det skulle man gerne kunne se i billederne. Som nævnt prøver vi også at komme ud på de rigtige lokationer, men der er steder, som ikke ser ud som dengang, så vi må gå på kompromis en gang imellem, sagde Ane Saalbach.
Direktører stolt af projektet
Til slut knyttede de to direktører også en kommentar til ’Grænseland’.
- Serien passer som fod i hose i vores strategi, hvor vi har fokus på ting, vi er fælles om. En af de ting er vores historie. Det her er en fortælling, som vi håber, at vi kan få masser af danskere til at gå op i – det er en meget central historie, hvad vi danskere er rundet af. Ikke mindst derfor har direktionen besluttet, at vi skal satse på så stort et projekt, sagde Henrik Bo Nielsen, direktør i Kultur, Børn og Unge.
- Jeg er stolt af, at DR tager historieformidling på sig. Det er et afsindigt vigtigt projekt at beskæftige sig med, hvordan vores nation ser ud over tid, sagde Sandy French, der er direktør i Nyheder, Aktualitet og Distrikter.
Det ligger endnu ikke fast, hvornår ’Grænseland’ får premiere på DR1 og DRTV i 2020.