Steffen Gram dækker sit 9. amerikanske præsidentvalg

Hvor begynder man fortællingen om 70-årige Steffen Gram og hans nærmest livslange forhold til amerikansk politik og samfundsforhold? Netop nu er han i gang med at dække sit 9. amerikanske præsidentvalg – otte af dem for DR – og det er også for DR, at Gram i to omgange på i alt 12 år har været korrespondent i USA.

Det viser sig, at et godt sted at starte er ved Steffen Grams egen begyndelse – drengeårene i 1950’erne.

- Min far var der derovre i 1950’erne, og han kom begejstret hjem og fortalte om en ung senator, John F. Kennedy (senere præsident, red.), og han havde små grammofonplader med Elvis Presley med hjem. Jeg tror, min dybe fascination af USA er grundlagt der, smiler Steffen Gram.

I 1983 kunne Steffen Gram – efter seks år på DR’s udlandsredaktion – beskæftige sig endnu tættere med landet, da han rykkede til Washington D.C. som DR’s tv-korrespondent. Allerede året efter var han i gang med at dække sit første præsidentvalg, hvor republikaneren Ronald Reagan gik efter genvalg.

- Jeg husker, jeg stod i Rockford, Illinois, våd bag ørene og med et europæisk mindset. Arbejdsløsheden var 22 procent, og jeg skulle interviewe arbejderne ved en fabrik. De var gået i strejke, og vi var i slutningen af Reagans første periode, så jeg troede, det var Reagan, de demonstrerede mod. Men det var det ikke. Det var hans forgænger, demokraten Carter. Arbejderne var så frustrerede over Carter, og at han ikke havde fokuseret på deres problemer, at mange af dem gik over til republikanerne. Det var der, vi fik begrebet ’Reagan democrats’, siger Steffen Gram – og trækker paralleller til valget for fire år siden:

- Det er nøjagtigt det samme som i 2016. Mange arbejdere på bilfabrikkerne stemte på Trump og ikke på Hillary Clinton. Partierne har mange computermodeller for, hvem der stemmer hvad. Men det sværeste er at læse vælgernes holdninger.

Steffen Gram fortæller, at det i hans forståelse af vælgerne og udviklingen i det amerikanske samfund har betydet meget, at han har været korrespondent i landet – fra 1983-87 og igen fra 2005-2013.

- Forskellen mellem korrespondenten og den tilrejsende reporter er, at når du lever i samfundet, dine børn går i skole, dine venner er lokale, så forstår du, hvad det her samfund handler om. Når man lever sig ind i det, kan man også beskrive de nuancer, der er. Ved valget i 1984 så mange europæere Ronald Reagan som en c-skuespiller. Men han havde altså været guvernør i Californien i to valgperioder.

Korrespondenten får tingene ind under huden

- Som korrespondent får du mange ting ind under huden. Det er det, du ikke bare kan læse dig til. Når du står i kø ved suppekøkkenerne og ser folk fra lower income-gruppen bruge deres madrationer. Når du under finanskrisen møder folk, der for fire måneder siden havde et job, og nu har de ikke til en rainy day. Du mærker, hvor tyndt sikkerhedsnet, der er spændt ud under amerikanerne, siger Steffen Gram.

Ved de mange valgdækninger har det netop været vigtigt for Steffen Gram at fortælle om det Amerika, der gik til valg.

- I 1984 lavede jeg sammen med Jørgen Flindt Pedersen et 4-timers-program, hvor vi besøgte rigtig mange stater. De seneste år har man talt meget om, at vi skal have cases med i vores indslag, men det havde vi også dengang. Vi talte med folk om abort, religion og andre emner, som amerikanerne går op i at diskutere, og som er en del af deres dna.

- I Mayersville besøgte jeg den første sorte borgmester valgt i delstaten Mississippi. Jeg tilbragte et par dage med hende. Hun havde som barn oplevet Ku Klux Klan og set kors blive brændt i forhaven. Hun fortalte om at leve med den angst og problemer med at stemme ved valgene, fordi man er sort. Hun var et billede på det mod, der krævede for en sort kvinde at søge at vinde et valg i den by.

Har skildret udviklingen over årtier

Netop fordi Steffen Gram har dækket alle præsidentvalg siden 1984 – bortset fra Bill Clintons sejr i 1992 – har han kunnet bruge sine erfaringer og observationer til at skildre den udvikling, som det amerikanske samfund har været igennem.

- Ved valget i 2012 lavede jeg en Horisont om, hvordan samfundet havde forandret sig. Jeg søgte tilbage og fandt nogle af de amerikanere, jeg havde interviewet i 1980’erne. Ved valget i 1984 havde jeg også haft fokus på de unges Amerika. Hvad var deres planer og drømme for fremtiden? Jeg havde blandt andet talt med unge, ambitiøse konservative kvinder, der ville frem i livet. De var meget anderledes end unge danske kvinder. I 2012 så jeg på, hvad der så var sket.

- En af kvinderne havde fået sin egen virksomhed – et cateringfirma, der sågar havde leveret mad til Barack Obama, da han havde været på valgturné i hendes område. Kvinden var stadig stålsat konservativ og ville stemme på John McCain. Hun havde selv fået en datter – som ville stemme på Obama. Hvor Reagan havde repræsenteret den nye verden for moderen, gjorde Obama det nu for datteren. Jeg oplevede de unges begejstring i en ny generation, men samtidig viste det også, hvordan USA havde flyttet sig fra Reagans genvalg i 1984 til Obamas genvalg i 2012.

At det amerikanske samfund flytter sig, og alt går hurtigt, fremhæver Steffen Gram som en af årsagerne til, at det er ’fantastisk at arbejde i USA’.

- Se på de sidste 20 år: Du har 11. september, krigen i Afghanistan, krigen i Irak, recessionen i 2008, den første sorte præsident, braget fra recessionen, Obamacare, Tea-party-bevægelsen, et værdi-og kulturpolitisk skift med LGBT, religiøse og moralske spørgsmål – Obama får vendt hele den diskussion – Obama, der tager USA med ind i Parisaftalen, alt det Trump reagerer på, økonomisk optur og nedtur og nu covid-19 med sundhedskrise og historisk stor arbejdsløshed. Se, hvad amerikanerne har været igennem. Der sker så gigantiske skift, som vi aldrig oplever herhjemme, og det går så stærkt.

- Du har et samfund, der er politisk og kulturelt dynamisk som ikke mange andre steder i verden, og det kommer til udtryk i valgkampene.

Fra film og lydrapporter til internet-lives

Den teknologiske udvikling har også spillet ind i, hvordan Steffen Gram har dækket valgene fra 1984 til 2020.

- Dengang havde vi mere tid og kunne lave meget længere indslag. Vi skød på film eller bånd. Klokken 12 kom en kurer til kontoret i Washington D.C. og hentede filmene eller båndene. De blev bragt til New York, hvor de kom med SAS-flyet til Danmark, og så blev indslagene redigeret i TV-Byen. I dag går det stærkere. Du skal levere på dagen. Dengang lavede vi stort set ikke live-tv, det kom med tiden. Mine lives til TV-Avisen var typisk lydrapporter. Hvis jeg lavede tre tv-lives på et år, så røg TV-Avisens budget, griner Steffen Gram og tilføjer:

- Internet-lives, som vi laver i dag, havde vi ikke drømt om dengang.

Se en kavalkade med klip fra Steffen Grams valgdækning gennem årene:

Op til valget den 3. november sender Steffen Gram P1-programmet ’Verden ifølge Gram’ to gange fra USA og fra DR Byen på selve valgdagen. Fra USA sender han også ’Amerika ifølge Gram’ på DR2 tre aftener om ugen i ugerne op til valget. Den 4. november er han med i DR1’s valgstudie i DR Byen.

Det er jo nærliggende at spørge, om du skal have et rundt jubilæum med om fire år – dit 10. præsidentvalg?

- Så skal programmet ikke være så stramt som denne gang, smiler Steffen Gram.

- Men uanset hvad kommer jeg ikke til at slippe USA. Mine børn er vokset op derovre – både mine ældste i 1980’erne og efternøleren i 00’erne. Så vi har en fælles bagage.

På den måde har Steffen Gram givet fascinationen og interessen for USA videre til næste generation, som hans egen far gjorde for flere årtier siden.

Steffen Grams USA-valg