Forrige fredag var der premiere på DR’s nye ’Fællessang’-format. I ugen op til havde adskillige medarbejdere og faggrupper i DR arbejdet på højtryk for at kunne byde velkommen i de nye rammer. På kun fire dage byggede snedkere, sceneteknikere, lysdesignere, rekvisitører, riggere, lys- og skærmmontører og scenografer sammen studiet fra bunden.
Studiet er særligt, fordi det består af to forskellige modus: en koncertsituation, hvor danske artister optræder med deres orkester, samt en mere intim jazzklubstemning, hvor de 120 publikummer og pianoet, i studiets midte, er i centrum.
Vi har trykket på fast-forward-knappen, så du på videoen i denne artikel kan se, hvordan de fire dage i DR Byens Studie 5 forløb, da studiet blev skabt.
Tekst og video er produceret af Anette Kvist Krøigaard Sorner, Juliane Ellegaard Kruse og Daniel Gregersen (film og klip).