Prisen til 'P3 Talentet' endte nu hos rapperen Lamin fra Brønshøj med efternavnene Nørlem Samba. Han er lige nu aktuel med nummeret 'Gode dage, gode drinks', som han også sang ved showet. For første gang nogen sinde har DR i år valgt, at hele hovedgevinsten på 100.000 kroner skal gå til netop 'P3 Talentet', så man må sige Lamin fik en gylden aften. I motiveringen fra P3 Gulds jury, som sangeren Benjamin Hav læste op, hed det blandt andet: 'Lamin er sulten på, hvor meget man egentlig kan proppe ned i gryden. Når vi løfter på låget, er der klub-bangers, sensuel afrobeat, eftertænksomme rap-ballader og benhårde bars. Lamin kapsler lyden af ungdom anno 2022 ind, og det føles som om, han kan det hele lige nu - og lige godt. Det hedder genre-beherskelse. Lamin rummer alvor og tvivl, når han kigger ind i sig selv, for så øjeblikket efter og med et kæmpe glimt i øjnene at sætte ild i til festen.' (Foto: © Agnete Schlichtkrull)