Når jeg tænker tilbage på min barndom, så husker jeg tydeligt, hvordan hele familien sad samlet foran fjernsynet, når der kom TV-Avisen. Min far tyssede på os børn, når værten tonede frem på skærmen, og der var i det hele taget noget nærmest andægtigt over stemningen. Ingen var i tvivl om, at det var meget vigtigt. Det vidste vi børn udmærket, som vi sad der på række.
Sådan er det ikke i dag. Min 10-årige nevø, Sixten, ser nyheder for børn på sin tablet inde på værelset. Og mine egne voksne børn streamer tv og radioprogrammer, præcis hvor og hvornår det passer dem og deler højdepunkterne med deres venner via de sociale medier.
Vi bruger i det hele taget medierne på helt nye måder i dag, og vi forventer at få indholdet på en måde, som passer til vores liv og hverdag. Det gælder ikke mindst børnene, som er at betragte som ”digitalt indfødte”. For dem er der ikke tale om hverken paradigmeskift eller ny medievirkelighed, for de kender ikke til andet. Nettet og alle de digitale tilbud er der jo bare. Men det gælder også alle os andre, som i stigende grad streamer tv-programmer, når det passer os, som lytter til podcasts i toget på vej til arbejde eller som holder sig opdateret på de seneste nyheder på nettet eller via nyheds-apps.
Youtube og Netflix er flyttet ind
De større børn har en verden af medier til rådighed, og de ved, at de kan finde næsten alt på nettet og på Youtube. Deres medieverden hverken starter eller slutter med traditionelt broadcast-tv, og mens de 7-12-årige i gennemsnit bruger 12 minutter om dagen på DR Ultra, så bruger de hele 46 minutter på Disney, Youtube og Netflix.
Jeg er slet ikke i tvivl om, at DR – også i en digital verden, hvor der er rigtig mange valgmuligheder - har meget at tilbyde børnene. Og at vi har en årelang tradition at leve op til.
Som forældre kan vi ikke skærme vores børn fra den verden de lever i – uanset at guderne skal vide, man kan have lyst engang imellem! Men vi kan forklare, ”oversætte” og hjælpe dem til at forstå – også når det er svært. Og her skal DR tilbyde en ramme. Som når børnenyhederne på ’Ultranyt’ samler op på terrorangrebet i København, som kan være svært at forholde sig til selv som voksen. Eller når kanalen rydder fladen for at dække skolevalget, for at skabe interesse blandt de større børn for det demokrati, de er en del af. Det er også vigtigt, at DR ved børnenes ’MGP’ sætter alle sejl til og leger med musik og sceneoptræden, og giver børnene en fest og en fælles oplevelse som inspirerer.
Stærkere digitalt fokus
Jeg er dog ikke i tvivl om, at hvis vi blot tænkte vores tilbud til de større børn som tv-programmer, så ville færre og færre med tiden finde ind til dansk børne-indhold. Vores indhold skal være hos børnene, hvor de er, og vi skal understøtte alt det, som programmerne inspirerer til - ikke mindst de fællesskaber, der opstår omkring mediebrugen. Vi skal fra start tænke de digitale muligheder ind, når vi laver indhold til børnene, og vi skal lade os inspirere af dem. Vi skal tage deres perspektiv og som minimum respektere deres krav om, at alt skal være tilgængeligt, der hvor de er.
Det er vi i fuld gang med at lære, og i DR er det et af de vigtigste fokusområder fremadrettet. Ikke blot for børnenes skyld, men også for alle os andre. For børnene er både fremtidens demokratiske borgere og frontløbere i en udvikling, der berører os alle. Vores mediebrug og vores forventninger til medierne ændrer sig i disse år, og det har betydning for både indholdet og måden, vi stiller det til rådighed på.
Værd at dele
Netop dette er essensen af DRs strategi for de kommende fire år. Når vi kalder den ”Værd at dele”, afspejler det vores ambition om, at alt vores indhold skal være værd at dele med vennerne, værd at debattere, værd at have en holdning til og værd at være fælles om. Det er også et udtryk for, at lyttere, seere og brugere - børn såvel som voksne - i stigende grad udnytter de digitale muligheder for at dele indhold og dermed også, at vi i DR bliver ligeså ambitiøse med vores digitale tilbud, som vi er med vores radio og tv-indhold.
Stadig alsidig og original
Vi skal stadig levere dybdeborende og uafhængig journalistik, gode debatprogrammer og tankevækkende dokumentarer. Men også programmer, som inspirerer og taler mindst ligeså meget til hjertet som intellektet – uanset om det er programmer om ’Rigtige mænd’, ’Unge fiskere’ eller et portræt af livet i en lille frisørsalon på Nørrebro, hvor man interesserer sig for hinanden på en måde, de fleste af os kunne lære noget af.
Netop bredden i public service-tilbuddet er ofte til debat. Hvorfor al denne folkelighed? Kunne DR dog ikke bare fokusere på lødige formater som ’Deadline’, ’Horisont’ og ’Orientering’, og overlade alt det andet til de kommercielle, lyder kritikken.
Men man glemmer, at det brede og alsidige programtilbud faktisk er afgørende for DRs evne til at samle befolkningen. Og at netop evnen til at samle befolkningen er en forudsætning for, at DR kan sætte vigtige spørgsmål til debat i hele befolkningen. Det brede tilbud er med andre ord med til at sikre en folkelig forankring. Og så overser mange efter min mening også den helt centrale pointe, at livet ikke kun leves fra halsen og op.
Strategi på to ben
Indholdet er i hjertet af alt, hvad vi laver, og vi bestræber os på at hæve barren for vores programindhold yderligere i de kommende år. Vi skal samtidig være i stand til at gribe mulighederne i den digitale forandring. Samfundet er blevet mere digitalt. Som borgere er vi blevet mere digitale. Og derfor står den digitale forandring selvfølgelig også helt centralt i DRs strategi for de kommende år.
For 90 år siden var der et statsligt mediemonopol. I dag har vi en overflod af medietilbud, som man frit kan vælge imellem – danske som internationale – og som alle konkurrerer om vores opmærksomhed; kommercielle tv-kanaler, Facebook, Youtube, Netflix og mange flere.
Public service anno 2015 handler for mig om, at der midt i myldret og virvaret findes et uafhængigt dansk medie, som man kan stole på, som leverer kvalitetsindhold og som er for alle. Public service er i den nye medieverden én stemme blandt mange, men en vigtig og unik stemme i den demokratiske debat og i det danske samfund.
Til forskel fra min barndom er der i dag ingen, der tysser på os, og fortæller os hvad vi skal lytte til. Og hverken radioen eller husalteret i stuen står i dag alene som informationskilde til hvad der sker i verden omkring os. Til gengæld er vi langt mere aktive og deltagende i debatten om det, vi ser og hører, og vi deler det flittigt med hinanden. Det er det rum, journalistikken og kulturen lever i.
Vores ambition er således todelt. Den handler om at holde fast i og styrke det, vi allerede er gode til; vores originale indhold. Og så handler den om at følge med tiden og møde befolkningen, der hvor de er på en måde, som matcher deres behov.
Derfor skal DRs indhold – som formuleret i vores nye strategi - være værd at dele. Stadig original. Og mere digital.