Du kender måske ’Mini Max’, ’Arrivederci Franz’ og ’Smilende Susie’? Fra mandag den 11. februar har du mulighed for at opleve dem alle sammen igen, når P5 har premiere på en ny programserie og podcast om et specielt kapitel i Danmarks musikalske kulturarv. ‘Dansktoppens Gyldne År’ sætter, som navnet antyder, fokus på de danske musikalske klassikere.
Det er kulturjournalist Niels Fez Pedersen, der guider lytterne gennem den turbulente historie om dansktoppen i den nye podcast. Fra at være et trygt og atypisk radioprogram i 60’ernes flower power og oprørstid, til i dag at være en anerkendt musikgenre – og for nogle et skældsord.
- Vi ville gerne fortælle historien om en genre, som mange vrænger på næsen af, men hvor de bedste sange stadig kan sætte ild i enhver fest. Til den opgave var Niels den helt rigtige. Han er en mand, der kan sin musikhistorie, og som gider at gå på Det Kongelige Bibliotek for at finde ting i arkivet. Derfor er det blevet en serie, der både handler om musikken, men i høj grad også om tiden, den var en del af, siger redaktør på P4 og P5 Lars Daneskov.
Niels Fez Pedersen har i forvejen masser af erfaring med at lave podcast til P5. I foråret var han nemlig vært på radioserien ‘Oprør på P5’, der handler om musikken, som kendetegner tiden med ungdomsoprøret i 60’erne.
Danmarkshistorie med stedmoderligt ry I ’Dansktoppens Gyldne År’ tager Niels Fez Pedersen lytterne med tilbage til dengang ’Dansktoppen’ var et radioprogram på P3 med Jørn Hjorting i værtsrollen. Fra premieren i 1968 til programmets lukning i 1977, som samtidig blev startskuddet til dansktoppens videre rejse som genre.
- Nogle behandler genren lidt stedmoderligt. Men den fik stor betydning i en bredere sammenhæng. Jeg tør godt sige, at dansktoppen er et stykke danmarkshistorie, siger Niels Fez Pedersen.
I løbet af i alt fem afsnit deler den rutinerede vært og hans gæster anekdoter og historier fra dansktoppens ”første fase”. For selvom tonen i musikken ofte er munter, så oplevede genren også modgang. Og i 15 år var den stort set forsvundet fra DR.
Hitlisternes død
Den 1. april 1977 lukkede DR efter stort politisk pres sine tre hitlister; ’Top 20’, ’Tipparaden’ og ’Dansktoppen’. Og det var et stort slag i ansigtet på de danske dansktopkunstnere.
I løbet af 70’erne havde politiske strømninger sneget sig ind i den danske musikbranche. I løbet af få år begyndte nogle at se hitlisterne i radioen som en forkert konkurrence. Radiokanalerne var i lommen på radiobranchen. Derfor skulle hitlisterne fjernes.
- Set i bakspejlet kan man nok godt sige, at dansktoppen var med til at slå sig selv ihjel. Branchen fornyede ikke sig selv undervejs, mener Niels Fez Pedersen.
Først i 1993 vendte hitlisterne – og dermed dansktopmusikken – tilbage til landsdækkende radio. Men denne gang var det i en anden version. Derfor har Nielz Fez Pedersen valgt at fokusere på den første fase i podcastserien.
Dansktop, porno og ABBA
Blandt de mange anekdoter, som Niels Fez Pedersen kommer til at dele med lytterne, er en mere kuriøs en af slagsen. Den handler om den svenske pladeselskabsdirektør Stikkan Andersson, der senere blev kendt som ”den femte ABBA”, fordi han var manager og sangskriver for bandet.
Men udover at have det unge ABBA-band i folden, købte Andersson også rettigheder til amerikanske numre, som han solgte videre til det skandinaviske marked. Dét i sig selv var ikke så kontroversielt. Men måden, han kom i kontakt med de store musikkanoner i Norden, var ganske atypisk. I podcasten fortælles anekdoten af Per Juul, der dengang var sekretær for den danske sangskriver Thøger Olesen.
- Én gang om året tog Andersson til Midem-festivalen i Cannes, hvor man kan købe og sælge musikrettigheder. Den findes stadig. Men han tog altid lige forbi København først, fordi han havde nogle kontakter dér. Det var blandt andet Johnny Reimar og Thøger Olesen, siger Niels Fez Pedersen, der fortsætter:
- Han havde to kufferter med. Den ene havde han sine ting i. Den anden var tom. I Danmark var pornografien lige blevet frigivet, så Andersson fyldte sin kuffert med frække blade, inden han tog videre til Frankrig. På den måde sikrede han sig, at det altid var hans værelse, folk samledes på i Cannes.
Den kulørte anekdote om Stikkan Andersson er langt fra den eneste i de fem episoder af podcasten, der også er spækket med musik. Niels Fez Pedersen har nemlig snakket med mange af dem, der var noget ved musikken. Og hvis anekdotens fortæller, Per Juul, siger dig noget, så er det måske, fordi han er manden bag den velkendte ’Steen med det ekstra ben’.
Dansktoppen er ikke dansk
’Dansktoppens Gyldne År’ kommer i kølvandet på sidste års 50 års-markering af genren, der altså fik premiere den 1. september 1968. Og podcasten tager fat i et af de mest centrale, men alligevel oversete spørgsmål: Hvor dansk er dansktop egentlig?
- Svaret er: Ikke særlig dansk. Langt de fleste sange er oversættelser fra udlandet. USA, Sverige, Mexico, England, you name it. Det er lidt sjovt at tænke over i en tid, hvor debatten om, hvad der er dansk i høj grad er aktuel, siger Niels Fez Pedersen og påpeger, at de mange oversættelser forklarer, hvorfor rettighedshandlerne var så vigtige.
Du kan høre hele fortællingen om den musikalske danmarkshistorie, når ’Dansktoppens Gyldne År’ udkommer som podcast i fem afsnit fredag den 8. februar. Mandag til fredag i næste uge kan du høre alle afsnittene. Det er hver dag klokken 11.03-12.00 på P5 fra den 11.-15. februar.