Har din teddybjørn ondt i maven, hænger din plysgiraf med mulen eller føles Kaninus varm, henter ’Bamselægen’ dem med ’bamselancen’. ’Bamselægen’ på Ramasjang starter sin tredje sæson tirsdag den 30. juni. Her er bamselæge Sandra Meinich Juhl klar til at diagnosticere de små dyr, der er syge eller kommet til skade.
I hver episode får hun besøg af et barn, hvis bamse er skidt tilpas. Med hjælp fra blodprøver, scanninger og andre hjælpemidler, finder barnet og Sandra Meinich Juhl frem til, hvad der er galt med bamsen.
- Vi møder børnene i øjenhøjde og fortæller dem, hvorfor lægen nogle gange skal stikke en vatpind ind i munden eller lyse dem i øjnene. Vi fortæller, at det ikke er noget farligt, men noget vi gør for at hjælpe dem. ’Bamselægen’ skal ikke være info-tv. Programmet er lavet, så børnene selv synes det er sjovt at se. Uden at børnene opdager det, lærer vi dem noget om sundhedsvæsenet og deres egen krop, smiler Sandra Meinich Juhl.
Bamserne kommer på hospitalet af mange forskellige årsager. I sæsonpremieren skal en bamse for eksempel føde. Fælles for alle afsnittene er, at børnene gennem leg og hjælp fra bamselægen får kureret de plyssede patienter.
Børn hører mere end vi tror
Det er en leg, mange børn kender, når de med en lægekuffert under armen og forskellige instrumenter prøver at kurere deres bamse for alverdens dårligdomme. Det er den leg, som Ramasjang med sange, ’bamselancen’ og en pædagogisk forklaring af sygdomme bruger som motor for ’Bamselægen’.
- Vi tager udgangspunkt i en eksisterende leg, som alle kan have med deres bamser. Børnene skal kunne se sig selv i det – derfor er der et barn med i hvert program, som kommer ind til ’Bamselægen’ med en bamse, de elsker. ’Bamselægen’ skal gerne give børnene lyst til at lege videre, siger Niels Lindberg, der er redaktør på Ramasjang.
Foruden titlen som bamselæge i landet Ramasjang, er Sandra Meinich Juhl børnelæge i virkeligheden. Ifølge hende giver det noget mere troværdighed, at hun ikke rigtig spiller skuespil. Hun taler, som hun ville gøre med normale patienter. Det gør det også mere autentisk, når hun for eksempel lægger et drop. Her bliver det lagt, som det ville blive i virkeligheden – selvom det denne gang er på en bamse.
Som noget nyt kommer ’Bamselægen’ til at fortælle om nogle lidt mere alvorligere sygdomme end de almindelige børnesygdomme som forkølelse eller en brækket arm.
- Vi har for eksempel et afsnit, hvor vi går stuegang og møder en bamse, der får kemoterapi. Børn hører alt, hvad de voksne siger – selvom de voksne ikke tror, de lytter. Mange børn har derfor hørt om kræft. I børns fantasier kan tingene blive meget værre, end de er. Derfor forklarer vi meget basalt, hvad det går ud på. At det er kroppens egne celler, der ikke opfører sig, som de skal. For at give børnene håb, er bamsen i episoden i bedring. Jeg synes ikke, det bør være et tabu eller farligt at snakke om, siger Sandra Meinich Juhl.
Mødet med sundhedsvæsenet
Selvom den nye sæson tager fat i sygdomme og skader, som børnene sjældent får, så er de fleste skavanker, som bamserne kommer ind med, noget som børnene kan risikere at skulle til lægen med.
- Som barn har man mange besøg hos lægen. Derfor er der en værdi i at se, hvordan tingene foregår. Om det er for at se, hvordan man får taget gipsen af eller taget sin temperatur, har det sin berettigelse. Forældre og børn kan få hjælp til at få sat nogle ord på, hvad det er morfar fejler, eller hvad barnet selv fejler, siger Niels Lindberg.
I sæson tre bliver der åbnet for indlæggelser af de bløde patienter, og børnene kan komme med ’Bamselægen’ på stuegang.
- I de to første sæsoner blev alle bamserne færdigbehandlet i vores ’bamseakutmodtagelse’. I den tredje sæson kunne vi godt tænke os at fortælle, at man også nogle gange kan blive indlagt. Det er heldigvis ikke så mange børn, der skal det. Men nogle børn vil opleve det eller kende en voksen, for eksempel en bedsteforælder, der bliver indlagt, siger Sandra Meinich Juhl.
’Bamselæge’ i en coronatid
Få uger efter Danmark blev lukket ned, blev der lavet et par ekstra, specielle afsnit af ’Bamselægen’. Denne gang uden bamser.
- Jeg har selv tre børn, der havde nogle tanker og bekymringer om corona. Dér var jeg glad for at være børnelæge, så jeg kunne tale med dem om det. Derfor lavede vi nogle særafsnit og en sang, som kunne formidle nogle informationer og berolige, fortæller Sandra Meinich Juhl.
’Skrubbesangen’, der forklarer, hvordan man vasker sine hænder korrekt, er senere blevet set over en kvart million gange på DRTV. Sangen kan høres her.
I den nye sæson, er corona ikke noget, der fylder på Bamsehospitalet.
- Vi har ikke en bamse med corona, men vi har en bamse, der er i isolation på grund af smittefare. Vi skal have dragter på og holde afstand. Episoden handler mere om smitte, siger Sandra Meinich Juhl.
Niels Lindberg uddyber:
- Børnene, der ser ’Bamselægen’, går i børnehave eller skole, og dér får de en masse at vide om corona. Udover de specialafsnit vi lavede, skal programmet handle om nogle generelle sygdomme og skader, siger han.
Den nye sæson af ’Bamselægen starter den 30. juni. De to forrige sæsoner kan ses på DRTV - ligesom du kan se en lille smagsprøve nedenfor.