DR-korrespondenternes kalender hænger på kontoret i Bruxelles. Den er fyldt med aftaler og planer, som er streget over, rykket rundt, forbundet med pile og kruseduller. I øjeblikket er der ekstra tryk på op til parlaments- og patentdomstolsvalget med historier, der står i kø for at blive formidlet til danskerne.
Niels Kvale har siddet i stillingen som EU-korrespondent i ni måneder og kom i sin tid fra en stilling som Europa-korrespondent. Selv har han fuld forståelse for, hvorfor EU kan være svært at forstå:
"EU er lidt som at lære et nyt sprog. Vi bliver frustrerede over, når der er noget, vi ikke forstår. Jeg tror, at der er mange, der har det på samme måde med EU – inklusiv journalister," siger Niels Kvale.
Lange processer
Han er en af de journalister, der har med EU-stof at gøre hver dag. Han er ikke i tvivl om, at det er en udfordring at formidle. Selv forsøger han altid at tænke meget over den måde, han rapporterer på. Udfordringen ligger i, at processerne i EU er så meget anderledes, end hvad man kender fra Christiansborg.
"Rigtig tit bliver du nødt til at forklare en del af processen. Vi er vant til, at der er et regeringsparti med et støtteparti. I Parlamentet skal de finde ud af at samarbejde med Rådet (medlemslandenes ministre, red.). Det er et helt andet setup, når man skal snakke om, hvem der har indflydelse på hvad, og nu har jeg i virkeligheden brugt ligeså lang tid på at forklare, hvordan det er bygget op, som jeg har til at være igennem direkte," griner Niels Kvale og fortsætter den nødvendigt hurtige talestrøm, man med fordel bør have som EU-formidler:
"Du kan ikke forklare det hele på én gang, men du må forklare det i brudstykker. Jeg har aldrig prøvet noget så udfordrende som EU-stoffet. Målet er jo, at når man arbejder på en public service-station, at det skal kunne forstås af dem, der ikke har forudsætningerne for at forstå det, men samtidig skal de, der har forudsætninger, føle, at de får mere viden, end de havde før," siger Niels Kvale.
Udryd typiske fejl
Han sidder midt i sit kontor, som han deler med den anden EU-korrespondent i DR, Ole Ryborg, i hjertet af Bruxelles. På hylden bag ham står en kasse lakridspiber med et bånd omkring.
"Lakridspiben er Oles kæphest," siger Niels Kvale med et smil og refererer til den sag, der kørte i medierne, om at EU ville forbyde lakridspiber. Piben fik dog lidt en anden lyd, da det viste sig, at der var tale om en enkelt parlamentarikers forslag og en skarpvinkling af rang fra mediernes side.
"EU er svært at forstå. Jeg synes også, EU er svært at forstå, men det er et problem, når der er journalister, der bare lukker af over for EU i stedet for at prøve at benytte de journalistiske værktøjer til at lirke lidt i historierne. Man kan altid ringe til Kommissionen eller en politiker i Parlamentet, så kommer man langt og kan udrydde de typiske fejl," siger han.
I det hele taget er der stor mulighed for at finde en masse gode historier i EU, og han så gerne, der var endnu mere fokus på nogle af de historier, der gemmer sig i Bruxelles.
"Det er altid let at blæse sit eget stofområde op, men jeg synes, EU- og Europa-journalistik er noget af det allermest spændende i verden. Jeg mener, at der foregår så meget i den her by, som godt kunne trænge til lidt mere granskning og kritisk dækning," siger han.
Midt i gældskrisen
Niels Kvale har altid været bidt af nyhedsjournalistikken og har haft sin gang på Radioavisen, P1 Morgen og P3 Nyheder, før han startede som Europa-korrespondent i 2009.
"EU er konstant i bevægelse og har kæmpestor indflydelse på de 500 millioner mennesker, der bor i EU. Jeg har været heldig med at være korrespondent midt i den europæiske krise, da det har givet mange folk en større forståelse af, hvor forbundne vi er i Europa. Det har senere ført mig videre til den her by," siger Niels Kvale og uddyber, hvad EU er for en størrelse for europæerne:
"Vi har en eller anden fornemmelse af, at vi er i båd sammen, selvom der kan være uenighed om, hvorvidt båden er indrettet på den rigtige måde, om man synes kursen er den rigtige, om man synes, der overhovedet skal være en båd, eller om kaptajnen er den rette," siger han.
På søndag, hvor valgaftenen løber af stablen, sætter han selv kursen mod Paris, hvor han skal rapportere fra. Her skal han til valgfest hos Front National, der står til at få et godt valg, da modstandspartier og skeptiske partier formentlig kommer til at trække mange stemmer.
Niels Kvale, 35 år, har været ansat i DR siden 2004, og han har tidligere arbejdet på DR Ung, P3 Nyheder og Radioavisen. Han har været EU-korrespondent de seneste ni måneder og inden da Europa-korrespondent i knap fire år. Han er uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole i 2003.