Det er ved at tynde ud i Newsroom i DR Byen ovenpå en hektisk brexit-aften, da Karen Nielsen byder velkommen. Der har været fart på i det britiske parlament onsdag aften, og det har Karen Nielsen og de øvrige journalister i DR Nyheder mærket.
Klokken er 22.15, og mens hendes kollegaer live-opdaterer om Storbritannien på dr.dk, forsøger Karen Nielsen at samle trådene til Radioavisen klokken 23.00. Én gang i timen frem til klokken 4.00 skal hun live igennem på tværs af DR’s radiokanaler med seneste nyt til landets natteravne.
10 minutter inden klokken slår 23.00, går Karen Nielsen i studiet. Hun forbereder altid sine radioaviser i god tid, så hun kan nå at lave ændringer i manuskriptet, hvis der er noget, der ikke fungerer.
- Jeg går i studiet tidligt, for selvom jeg selv skriver mit manus, så opdager jeg først, hvis der er fejl, når jeg læser det højt for mig selv i studiet, siger hun og fortæller, at hvis der sker noget banebrydende nyt, kort tid inden hun skal på, skriver hun det ind i sit manuskript.
- I det her tilfælde er det kun vejledende brexit-afstemninger, siger hun om det britiske parlaments alternative forslag til en brexit-aftale, som alle blev stemt ned. Det blev de kort inden Radioavisen klokken 23.00, og derfor kunne Karen Nielsen ikke nå at gå nok i dybden med forslagene.
- Det eneste, vi kan slå fast er, at de udskyder datoen, og det er så det, jeg fokuserer på i denne omgang, siger hun kort, inden nyhedsjinglen lyder, og hun er live igennem.
Selve Radioavisen er et studie i perfekt timing. Karen Nielsen er på i præcis tre minutter – hverken et sekund mere eller mindre. Om hun så er midt i en sætning, bliver hun cuttet, hvis hun går over tid. Systemet er indrettet sådan for at undgå, at nogle kommer til at sende live utilsigtet. I Radioavisen klokken 23.00, klarer Karen Nielsens navn ikke cuttet.
- Jeg tror, lytterne er ligeglade med, hvem der læser Radioavisen op. Og det har jeg det også fint med. I mine øjne skal vi bare fungere som et instrument for dagens væsentligste historier, så hvis jeg mangler et par sekunder, er navnet det første, der ryger.
Alene med nyhedsstrømmen
Karen Nielsen har kun nattevagter. Henved 15 gange om måneden sidder hun som DR Nyheders eneste bindeled til den vågne del af befolkningen.
- Første døgn er belastende, så jo færre af dem, jeg har, jo bedre. Så jeg forsøger at samle vagterne, så jeg altid har flere lige efter hinanden, siger hun. Hun har dog aldrig haft flere end fire vagter i streg.
- Den fjerde kan også være meget hård. Det kan føles som om, man bliver 20 procent dummere, når man bliver træt, og nyhedsbilledet kan virke uoverskueligt. Fem i træk ville jeg ikke kunne klare.
Klokken er 00.30, da den sidste kollega tager hjem og overlader hele Newsroom til Karen Nielsen. Hun skal på egen hånd navigere i nattens nyheder og sammensætte en radioavis hver time, til hun har fri lidt over klokken 4.
- Jeg ser det som et privilegium at være alene med nyhedsstrømmen og selv træffe beslutninger om, hvorvidt det skal i Radioavisen eller ej. Når det er sagt, så kan jeg godt savne at kunne sparre med kollegaerne om, hvordan historierne skal prioriteres og udfoldes.
De nyheder, hun tager med i Radioavisen, får hun ofte som telegrammer fra Ritzau eller ved at følge forskellige udenlandske nyhedssider. Og selvom nætterne kan være hårde og sjældent er voldsomt begivenhedsrige, mener Karen Nielsen, at en fast radioavis hver time er en klar nødvendighed.
- Det er vigtigt, at der er nogle til at gøre det, for vi ville virke som en useriøs nyhedsredaktion, hvis vi ikke var med, når der skete ting om natten. Derudover er der mange mennesker, der arbejder om natten, og de skal jo ikke snydes for det seneste nye, siger hun.
Går ofte ture
Klokken er 2.30, og der er helt stille i Newsroom. Aftenens eneste selskab er rengøringsmanden, der pusler stille rundt i lokalet.
På de stille aftener er Karen Nielsen typisk færdig med at forberede Radioavisen i god tid. Når alt er klar, går hun en tur i DR Byens store og næsten tomme lokaler.
- Det står et billardbord lige ovre på den anden side af Indre Gade, men jeg har aldrig haft held med at finde en kø, så jeg kan spille. Det er en skam. Jeg tror, jeg kunne blive virkelig god, griner hun.
Selvom det er en stille aften, er Karen Nielsen nødt til at holde sig i nærheden af redaktionen. Da hun er den eneste på arbejde, er hun nemlig alene med ansvaret, hvis der kommer en beredskabsmeddelelse, som skal sendes ud med det samme.
- Jeg har nogle helt faste ruter, så jeg kommer forbi vinduerne til Newsroom hvert femte minut, så jeg kan kigge ind og se, om det bimler og bamler.
Nat med terror i København
’P1 Morgen’s redaktionssekretær møder ind og tilslutter sig den lille gruppe af DR-medarbejdere, der er på arbejde denne nat. Klokken er 3.30, og Karen Nielsen er ved at forberede nattens sidste radioavis fra hendes hånd og stemme, før hun skal køre en time hjem.
På trods af at hun kun har nattevagter, har hun endnu ikke oplevet at sidde alene, mens verden vælter. De store begivenheder er altid sket inden aftenholdet går hjem, og der har derfor været rigeligt med hjælp at hente, fortæller hun og nævner terrorangrebene i Manchester, Paris og København som eksempler.
- Angrebet i København var selvfølgelig blevet fulgt tæt hele eftermiddagen og aftenen, og der hang stadig en del folk fra dr.dk og trak luft ind efter en travl arbejdsdag, da der blev skudt igen ved synagogen. De sprang direkte på det og fortsatte med at dække sagen.
Hvis det skulle ske, at Karen Nielsen sidder alene ved en lignende situation, skal hun ringe til en ansvarshavende redaktør, som sørger for at kalde folk ind på arbejde.
Det er ikke tilfældet denne nat, og Karen Nielsen slutter en rolig vagt af med en nyhed om ny software til Boeings problemramte Max 737-fly. Denne gang kom hendes navn med.