CD-reoler og kasser med LP-plader bliver mere og mere en sjældenhed i de danske hjem. For efter at folk i Danmark i nu snart 100 år selv har ejet deres musik i form af lakplader, LP’er, kassettebånd og CD’er, har de i dag blot adgang til musikken. Det fremgår af ’Medieudviklingen 2015’, som DR Medieforskning udgiver sidst i januar.
Ifølge rapporten er radioen stadig befolkningens foretrukne valg, når de skal høre musik. Men på andenpladsen er der byttet fuldstændig rundt på pladserne i løbet af de seneste fem år.
Hvor det i 2010 kun var 10 procent af folks musiklytning, der foregik via musikstreamingtjenester, er tallet nu 35 procent. Musik, som man selv har anskaffet sig fysisk eller digitalt, står for 21 procent, mens den øvrige lyttetid hovedsageligt bliver brugt på radio.
”Indtil videre tyder alt på, at streaming og radio godt kan leve side om side, mens musiksamlingen er blevet overhalet. Der er dog en undtagelse, og det er blandt de unge, hvor hele 55 procent af musiklytningen foregår som streaming. Her overgår streaming altså både radioen og musiksamlingen,” noterer leder af DR Medieforskning Dennis Christensen og medieforsker Uffe Høy Svenningsen i rapporten.
Ifølge ’Medieudviklingen 2015’ benytter fire ud af 10 danskere en musiktjeneste, men de færreste benytter mere end én tjeneste. Spotify er den suverænt største, da den bliver brugt af omkring 60 procent af de danskere, der bruger musiktjenester.
”Kampen om musiklytterne er hårdere end kampen om tv-streamerne, hvor det er mere almindeligt at bruge mere end én tjeneste, for eksempel Netflix og Viaplay. Vi har bedt folk om at begrunde, hvorfor de bruger deres foretrukne musiktjeneste, og her er den årsag, som slår de andre: At tjenesten er gratis. For 41 procent af brugerne er det en væsentlig årsag til, at de foretrækker for eksempel Spotify, ” forklarer Dennis Christensen.
Playlister er det nye album
Mens der har været meget fokus på, hvad streamingtjenesterne betyder for musikbranchen og kunstnernes evne til at tjene penge, har der i mindre grad været fokus på, hvordan tjenesterne bliver brugt af musikbrugerne, og det ser ’Medieudviklingen 2015’ også på.
Her er playlister klart dominerende. Halvdelen af brugerne angiver playlister som den vigtigste måde for dem at lytte til musik på musiktjenester, mens kun 15 procent peger på albums som den foretrukne lytteform.
”Blandt de unge er tallet endnu højere, da over 60 procent af dem foretrækker playlisten, og hele 90 procent af playlistebrugerne peger i øvrigt på deres egne, hjemmelavede playlister som en central del af deres musiklytning. Det er altså langt mere udbredt at høre sine egne playlister end at høre hele det seneste album fra en aktuel kunstner. Albummet er muligvis stadigvæk et vigtigt springbræt for mange musiklyttere, men det står ikke længere som den centrale dele af musikoplevelsen,” siger Uffe Høy Svenningsen.
Flest hører ny musik i radioen
Selv om radioens andel af musiklytningen er faldet, efter at streamingtjenesterne er kommet, så er faldet begrænset i forhold til, hvordan danskerne har vendt ryggen til egne musiksamlinger.
”Radio består også af andre elementer end musik – for eksempel værter, stemning, forskelligt indhold, ligesom radioen udfylder en bestemt funktion i løbet af dagen for mange lyttere. Radioen er desuden det sted, hvor fleste danskere hører ny musik, og selv om både musiktjenesterne og YouTube også står stærkt blandt de unge på det punkt, er der altså intet, der tyder på, at der ikke er plads til både radio og streaming af musik,” konkluderer de to medieforskere i ’Medieudviklingen 2015’.