I sommeren 2017 modtager Louise Dalsgaard en sms fra en kilde, hun kender, med indgående kendskab til det københavnske bandemiljø. I sms’en står der, at Ahmed Samsam er blevet anholdt i Spanien med en meget alvorlig anklage. Det spanske politi, Guardia Civil, mistænker ham nemlig for at være jihadist og for at have kæmpet for terrororganisationen ISIS.
Til at begynde med tænker Louise Dalsgaard, at der måske kan være sket en misforståelse. For hun kender ham som en central figur i det københavnske bandemiljø, der er glad for damer og hash. Hun tænker, hvad han mon laver i et ’maximum security’-fængsel i Spanien, og hvordan det spanske politi kan mistænke ham for så alvorlig en anklage.
- Sagen er speciel, fordi det for mig er en væsentlig sag om et muligt svigt af en dansk statsborger. I spanske øjne er han terrorist, men jeg mener, at man i hvert fald kan sætte et stort spørgsmålstegn ved, om det er rigtigt. For der er stadigvæk 100 svar, der mangler.
Demokratiets hemmeligheder
Krav om kulegravende kommissioner, regeringspartier, der trækker gardinerne for, spionchefer, der taler over sig og en justitsminister, der foretrækker Bryggeriforeningen, som arbejdssted i stedet for Christiansborgs bonede gulve.
Det er bare nogle af de spor, sagen om ’Agent Samsam’ slæber efter sig. Det er også derfor Louise Dalsgaard ikke kan lægge sagen fra sig – og har det helt fint med at få opkald fra en terrordømt eks-kriminel, imens hun står med sin søn hos Fætter BR.
For spørgsmålet, hvorvidt den retfærdighedssøgende tandlægesøn fra Bellahøj, er jihadist eller udsat for justitsmord, står fortsat uklart – i hvert fald ifølge Louise Dalsgaard.
- Det rejser en diskussion om, hvor meget man i et demokrati kan mørklægge, og hvor stor en grad af kontrol, vi som borgere vil have med, hvad efterretningstjenesterne laver. For de får en stor grad af magt og har en stor grad af frihed, da de arbejder i det skjulte.
En journalistisk lommekniv
Louise Dalsgaard er på mange måder den lille schweizerkniv, du lige står og mangler, når din længe ventede mørkebrune pakke endelig ligger udenfor hoveddøren.
På samme måde, som schweizerkniven giver forskellige måder at bryde pakketapen på, prøver Louise Dalsgaard også at bruge sine alsidige journalistiske evner, til at finde ud af ’hvor hunden ligger begravet’ i sagen om 33-årige Ahmed Samsam.
I modsætning til de talrige artikler på dr.dk og podcastafsnit i DR Lyd giver den nye dokumentar et langt dybere indblik i sagen.
- Dokumentarudsendelsen er mere opbygget som et portræt. Den giver indblik i hvilke kilder, efterretningstjenesterne hverver, hvilket miljø Ahmed Samsam kommer fra, og hvorfor han - på dét tidspunkt, var god at have som øjne og ører i statens kamp mod terrorisme.
Flere medieplatforme kan bidrage med forskellige vinkler og sider, og det er også noget Louise Dalsgaard har oplevet at hendes arbejdsplads har anerkendt. Hun er derfor glad for den tillid, hun har mødt.
- At udgive på forskellige platforme på forskellige tidspunkter har også været nytænkning fra DR Dokumentars side. Det er sådan, at DR har samlet podcast og dokumentar i samme afdeling, og jeg har virkelig stor respekt for, at cheferne i afdelingerne har valgt, at vi ikke har behøvet at vente med at udgive podcasten, bare fordi dokumentaren til TV ikke var færdig.
Brugerne er nemlig ikke nødvendigvis ens i deres brugeradfærd, og det mener Louise Dalsgaard også vil styrke måden, hendes arbejde modtages på.
- Vi tror på, at der er publikum, der ser og lytter forskelligt. At det ikke nødvendigvis er de samme seere på DR1, som også lytter til vores podcast. Og at turde at tænke, at podcasten kan én ting, og dokumentaren kan noget andet, er godt, mener hun.
At tænke som dem
Tilstræbt objektivitet er et af de vigtigste idealer som journalist. Denne sag har dog været speciel for Louise Dalsgaard at researche på, da mange af hendes kilder ikke har kunnet udtale sig frit.
- Det har været en speciel journalistisk sag at grave i, da vi ikke først har kunnet gå til den ene part og så spørge den anden part bagefter. For den anden part har ikke villet tale med os.
Som et særligt tiltag har hun i visse tilfælde derfor måttet prøve at tænke som dem. Og det har ikke altid været nemt for en journalist at skulle tænke som en efterretningstjeneste.
- De har ikke villet kommentere, har ikke villet bekræfte eller afkræfte det, vi som journalister kommer og spørger dem om. Derfor har det jo været sådan lidt en disciplin i, nogle gange, også at skulle forsøge at tænke som den anden part. Se om man kan få noget at vide til baggrund, hvad kunne de stå på mål for - og tænke lidt som dem.
Louise Dalsgaard har på mange måder skullet gøre sit bedste, for som journalist er det altafgørende at løfte begge sider af sagen for at dække den helt.
- Det er jo enormt vanskeligt som journalist. For man bliver jo aldrig dem, og man skal jo heller ikke være dem. Men jeg synes, at der har været et behov for det, for ellers har jeg ikke kunnet løfte deres side af sagen.
PET får øje på Samsam i '21 Søndag'
Ahmed Samsam blev idømt otte års fængsel i Spanien. I dag afsoner han sidste del af dommen fra sagen i 2018. Dommen er sidenhen konverteret til seks år, som han nu afsoner i Enner Mark Fængsel, lidt uden for Horsens.
Når han, på nuværende tidspunkt, er sat til at blive en fri mand til november 2023, er han dog langt fra færdig med retssystemet. Han har nemlig anlagt en civil retssag mod PET, der begynder i slutningen af denne måned.
Det bliver en retssag, der både kommer til at have tidligere ministre og spionchefer, en nyhedschef og også DR’s mellemøstkorrespondent Puk Damsgård i vidneskranken.
I 2012 laver Puk Damsgård en reportage til ’21 Søndag’, hvor hun møder en ung Ahmed Samsam på grænsen mellem Tyrkiet og Syrien.
- Puk Damsgårds interview om Ahmed Samsams deltagelse i krigen er faktisk grunden til, at PET får øje på ham, siger Louise Dalsgaard og tilføjer, at når PET finder sine agenter i et nyhedsprogram på DR, kan man da i høj grad sige, at dét er ’public service’.