Er der nogen, der har sat fut i fejemøget de seneste 50 år, er det ’Smilende Susie’, ’Mini-Max’, ’Lille Fregnede Louise’, ’Kære lille mormor’ og Franz, der sagde ”arrivederci”. Sådan umiddelbart virker hovedpersonerne fra dansktopsangene ret uskyldige. Men der findes næppe nogen musikalsk genre, hvor fronterne har været trukket så skarpt op som den. For enten hader man Dansktoppen, eller også vil man bare have flere ørehængere.
Selv om DR var med til at føre genren frem - og med større og mindre afbrydelser har sendt ’Dansktoppen’ siden 1968, har Dansktoppen - og dækningen af den - også været en slagmark lige siden. Og det er kun få måneder siden, at DR sidst fik verbale smæk for at forsømme genren, som det hed.
Fra onsdag den 16. marts klokken 20.30 og efterfølgende tre onsdage bliver der nu rig mulighed for at fordybe sig i Dansktoppen på DR K. Her sender kanalen programserien ’Dansktoppen: Hadet og elsket’, som Anja Hauberg er redaktør på, og som er tilrettelagt af Jakob Thygesen og Alicia Jordanova.
”Vores programmer ser på Dansktoppen i et historisk perspektiv, og de er samtidig historien om et splittet Danmark. På den ene side er der dem, der elsker den gode melodi og den fængende tekst, som alle kan synge med på. På den anden side står kultureliten, der ikke har meget til overs for den folkelige genre, og hellere vil have, at der bliver spillet Stan Getz end Keld Heick – for nu bare at trække det skarpt op, og uden at sige, at nogen af dem er finere end den anden,” siger Anja Hauberg.
Masser af musik i programmerne
Hun lover masser af musik i programmerne, og samtidig fortæller nogle af genrens største stjerner som Keld Heick, Birthe Kjær, Lis og Per, Johnny Reimar, Richard Ragnvald, ”Fede Finn” og Johnny Hansen om deres karrierer, hvordan deres allerstørste dansktophit blev til, og hvordan de har oplevet hele polemikken om genren.
”Man kan godt sige, at vi tager fat på et årti i hvert program, så i de fire udsendelser kommer vi rundt om Dansktoppen i 60’erne, 70’erne, 80’erne og til sidst i 1990’erne og 00’erne. Det eneste, vi ikke kommer så meget ind på er den allerseneste udvikling. Programmerne er trods alt lavet af DR Historie og Tro,” smiler Anja Hauberg.
Jysk mafia og billige kassettebånd
Udsendelserne på DR K kommer for eksempel omkring storhedstiden i slutningen af 60’erne og starten af 70’erne, hvor flere end to millioner danskere lyttede med, når Jørn Hjorting sendte ’Dansktoppen’ på P3 søndag formiddag. Den første udsendelse blev sendt 1. september 1968 klokken 9.05 – og programtitlen kom siden til at lægge navn til hele genren.
DR K-serien ’Dansktoppen: Hadet og elsket’ ser også på det, som nogle har kaldt ”den jyske mafia”, som leverede billige kassettebånd med dansktopmusik til tankstationerne i 1980’erne, og seerne får ligeledes historien om, hvordan Dansktoppen nærmest blev udskreget som fremmedfjendske af kultureliten, da Richard Ragnvald i 1990’erne erstattede ordene ’Kære Lille Mormor’ med ’Kære Lille Pia’ på Dansk Folkepartis landsmøde.
Ingen skældud i Sverige
”På mange måder er Dansktoppen en kopi af Svensktoppen, men i Sverige har sangerne haft den platform, som de aldrig rigtig har haft fast i Danmark. De svenske musikere har heller ikke været udskældte på samme måde, som dansktopmusikerne herhjemme,” forklarer Anja Hauberg.
I programmerne ser DR K også på, hvordan der bag ved de smukke sangerinder, de fængende melodier og folkefesten også var intriger og stærke pengemænd. De sidstnævnte tjente hurtige penge ved at oversætte ørehængere fra for eksempel Sverige, Tyskland og Italien, hvor mange dansktopmelodier har deres oprindelse.
”Vi fortæller også, hvordan mange af sangene dyrker det hyggelige, men at der også kom en særlig bølge af samfundskritiske popsange, da John Mogensen sang, at der er noget galt i Danmark, og Peter Belli opfordrede til ”at blive væk fra vores kvarter”. Det gjorde der samtidig med, at de politiske sange og 68-oprøret også florerede i Danmark. Men trods det blev dansktopsangere aldrig accepteret af ”de røde”,” forklarer Anja Hauberg.
Hun kommer selv fra et hjem, hvor der ikke blev hørt Dansktoppen, men alligevel kender hun sange som ’Lille Sommerfugl’, Slabbedubbedelle’ og ’Du burde købe dig en tyrolerhat’ ud og ind.
”Forældrene hos min legekammerat som barn hørte det, og jeg kan huske, at jeg tænkte meget over teksten ”Jeg ville eje millioner, hvis tårer var guld”. Mange børn elsker sangene, fordi de har noget naivt over sig og er let forståelige, og jeg var i hvert fald én af dem,” siger Anja Hauberg.
Hun glæder sig over, at hun blev spurgt, om hun ville være med til at lave DR K-programmerne.
”Vi er blevet mødt af en helt enorm venlighed af alle de medvirkende, og det er jeg glad for, for jeg synes, det er en vigtig historie at få fortalt,” siger Anja Hauberg.
Anja Hauberg, 42 år, er uddannet fra Ravensbourne College of Design & Communication i London fra 1994-96, og hun har arbejdet som redaktør i DR de seneste to år. Hun har blandt andet lavet temaet ”DR3 på stoffer’ samt ’Dræb din livret’, ’Hvem, hvad, mord’ og ’Mord på film’ for DR3, DR K-serien ’Straffens rædsler’ og ’Mig og 70’erne’, ligeledes på DR K. Lige nu er hun redaktør på DR K-programmerne ’Mig og 80’erne’ og ”Rejsen til slagmarken” - en serie om nogle af de store slag under Første Verdenskrig. Anja Hauberg har tidligere arbejdet som tilrettelægger og redaktionschef hos produktionsselskaberne STV, Koncern, Fjernsynsfabrikken og Metronome, ligesom hun tidligere har arbejdet i flere år i B&U-afdelingen i DR.