Mens mange i Danmark for længst har skrottet telefaxen, kommer DR’s nye Kina-korrespondent måske til at bruge apparatet mere og mere i den kommende tid. For vil man som journalist gerne have et citat fra de kinesiske myndigheder er faxen ofte vejen frem.
Det er én af de erfaringer, Philip Róin har gjort sig, efter at han senest har boet, arbejdet og studeret i Kina i små fire år. Siden foråret har det været som DR’s journalist i landet, og fremover kommer der til at stå DR’s korrespondent i Kina på skærmen, når han rapporterer fra det folkerige land med over 1,4 milliarder indbyggere.
Trods sine 32 år har efterhånden haft Kina på radaren halvdelen af sit liv.
- Da jeg var færdig med 9. klasse, besluttede jeg lidt sent, at jeg godt ville være udvekslingsstuderende. Det betød, at pladserne var taget i nogle af de mest efterspurgte lande, men jeg ville afsted. Så jeg endte i millionbyen Wuhu i Kinas Anhui-provins. Det var en verden til forskel fra Danmark og specielt dengang i 2006-2007 var der meget fattigt dér. Men det var samtidig dybt interessant, og jeg levede helt på deres præmisser, beretter Philip Róin.
Selv om Kina var anderledes, var han ikke uvant med at bo uden for Danmarks grænser. Sine første år tilbragte Philip Róin i Sverige, han gik i folkeskole og gymnasiet i Silkeborg, og selv har han en færøsk mor og en dansk far.
Ikke et led i en 15-års-plan
- I bedste kinesiske stil ville jeg gerne kunne sige, at det var et led i en 15-års-plan, at jeg er gået fra at være udvekslingsstuderende til at være Kina-korrespondent. Sådan er det nu bare ikke, men jeg har bibeholdt interessen for landet hele vejen igennem og også været der jævnligt, smiler Philip Róin.
Han blev uddannet journalist fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i 2017 og senest også har taget en kandidatgrad i kinesisk økonomi og politik fra Renmin-universitet i Beijing. I dag har Philip Róin base i Shanghai med dens 26 millioner indbyggere.
- I denne omgang har jeg boet i Kina siden årsskiftet 2018-2019, og i første omgang var det eskapisme fra Danmark, fordi jeg gerne ville prøve noget nyt og lære sproget. Det er samtidig et exceptionelt interessant land og et af de lande i verden, der er sværest at forstå udefra. Som DR’s Kina-korrespondent glæder jeg mig til at finde muligheder til at trække lidt på den viden og de ideer, jeg har indsamlet i løbet af mine år i Kina, siger Philip Róin.
Han mener selv, at den eneste måde at forstå et så stort og komplekst land som Kina på, er ved at dissekere landet i tusindvis af små historiebidder.
- Danskernes kulturelle snitflade med Kina er minimal. Hvis du beder folk om at nævne noget kinesisk musik eller en kinesisk forfatter, vælter der ikke ligefrem navne frem, ligesom de færreste kender til hverdagslivet i Kina, som tit – også af styret – bliver set som ét, samlet land. Men der er en verden til forskel på, om du er i Kina nær den nordkoreanske grænse eller i det Kina, der ligger nær den thailandske grænse. Og landet har 23 provinser, 55 minoriteter og en majoritet: han-kineseren, understreger Philip Róin.
Kedelig politik og mad
Hvor det politiske stof optager meget af dagligdagen for en række af DR’s øvrige korrespondenter, kommer det næppe til at fylde specielt meget for DR’s nye Kina-korrespondent.
- Kinesisk politik er ’møgkedeligt’, fordi det kommunistiske parti bestemmer det hele, men så er der så mange andre historier at fortælle. I 20-30 år har vi gået og sagt, at ’kineserne kommer’, hvad de også gør i store dele af verden. Der er også stridighederne om Taiwan og Hongkong, og så er der alle ’mikrohistorierne’, som måske bid for bid kan være med til, at vi forstår noget så stort og komplekst som Kina. Hvis jeg kan få folk i Danmark til at se verden med kinesiske øjne i fem minutter hver uge, vil jeg være stolt, siger Philip Róin.
Hvor to danskere, der tilfældigvis mødes, sandsynligvis vil begynde at tale om vejret, vil to kinesere, der gør det samme for eksempel tale om mad i stedet.
- Kinesere spørger tit hinanden om, hvor de kommer fra, og straks kommer de så også til at tale om, hvad der er hjembyens særlige køkken eller særlige snack. Mad er et kæmpe samtaleemne i Kina, der har otte store køkkener, for eksempel det kantonesiske. Det kommer jeg da utvivlsomt også til at afspejle i mine indslag, siger Philip Róin.
Han er allerede godt i gang, for lige for nylig fortalte Philip Róin på dr.dk og i TV-Avisen historien om, at Shanghai nu er det sted i verden, hvor der forholdsvis er flest kaffebarer, og et sted, hvor der er godt gang i innovation af nye kaffesmage og varianter.
Spærret inde i to måneder
I omkring to måneder af 2022 har Philip Róin nu slet ikke kunnet kommet ud at smage på den kinesiske kaffe eller på livet i øvrigt i Kina. Forklaringen var strenge corona-restriktioner.
I april og maj i år var DR’s nye Kina-korrespondent indespærret alene i sin 40 kvadratmeter lejlighed i Shanghai, hvor Philip Roín, som han selv beskrev det på dr.dk – havde ’en daglig rutine, der bestod i at bevæge sig fra sengen til køkkenet, til skrivebordet, til sofaen for derefter at falde i søvn til endnu en spaghettiwestern’.
Myndighederne forbød folk at forlade deres hjem – også bare for at få lidt frisk luft. Og Philip Róin fik for eksempel først mulighed for gøre det, da hans boligkarré var helt fri for coronasmitte og havde været det et stykke tid. Selv om ventetiden var sur, kunne han dog spendere tiden med rapportere til DR’s platforme undervejs.
- Myndighederne leverede 12-14 måltidskasser til min lejlighed i løbet af perioden, så jeg overlevede. Andre fik slet ingen mad leveret, mens andre igen modtog franske oste og vine. Intet var ligeligt fordelt. Selvfølgelig var det hårdt, men det gjorde først for alvor ondt på mig, da nyhedsbureauet Reuters gav besked om, at de kinesiske myndigheder nu begyndte at genåbne samfundet. Her havde jeg ikke luret, at jeg først ville komme ud, når min boligkarré var helt smittefri, og så måtte jeg pænt vente igen, beretter Philip Róin.
Udsigt til ny karantæne
Han holder lige nu ferie i Danmark, og Philip Róin holder den i bevidstheden om, at han skal sidde i coronakarantæne i yderligere 10 dage, når han kommer tilbage til Kina i september. For det kræver kineserne af folk, der har været udenlands.
- Faktisk har Kina stort set været lukket land for turister i tre år, og selv om vi måske ikke hører så meget om det i danske medier, er der stadig flere millioner kinesere, der sidder indespærret, forklarer DR’s Kina-korrespondent, der er en af helt få danske journalister i Folkerepublikken.
Udover at Philip Róin har skullet forholde sig til de kinesiske coronaregler i sin første tid som DR-medarbejder, har han også haft travlt med at lære at lave TV-indslag, stories til dr.dk og DR’s arbejdsgange i det hele taget. Skal han interviewes i den sene TV-Avis, er klokken for eksempel typisk 3-4 om natten hos ham, hvorimod han har været frisk længe, hvis DR’s morgenradio skal have en reporter igennem fra Kina.
- Hidtil har min journalistisk især været i skriftlig form, så der har været nok at lære, siger Philip Roin, der blandt andre har skrevet for Jyllands-Posten, Zetland, Information og britiske The Guardian fra Kina. Kollegerne i DR Byen har han først netop mødt ’i virkeligheden’ - her et halvt år efter, at han havde første arbejdsdag i DR.
Selv glæder Philip Róin sig til at fortælle mange flere store og små historier fra det, der bliver kaldt verdens nye supermagt, fremover.
- DR er jo et smørrebrødsfad af platforme og programmer, der både i lyd og billeder kan aftage både det lange, det korte, det smukke, det mærkelige og det stykke, som ingen andre ville overveje at røre. Jeg glæder mig virkelig til det, og Kina rummer uendelige muligheder for at lave historier, siger han.