Fredag modtog Astrid Fischer, Laura Marie Sørensen og Jonas Deiborg journalisternes fornemste hæderspris, Cavlingprisen.
De tre journalister har afdækket, hvordan flere end 300 patienter på mave- og tarmkirurgisk afdeling på Aarhus Universitetshospital (AUH) måtte vente mere end to uger på behandling, hvilket overskred de maksimale ventetider på kræftområdet. I den tid, de ventede, risikerede patienternes kræftsygdom at blive mere alvorlig. Den lægefaglige direktør på AUH har erkendt, at det kan have kostet menneskeliv. Ventetiderne voksede gennem mere end et år, men blev aldrig indberettet til Sundhedsstyrelsen, der overvåger kræftområdet.
Sagen begyndte i det små omkring 1. februar 2023, fortæller Astrid Fischer:
- Jeg fik et tip om, at vi skulle kigge på den afdeling på Aarhus Universitetshospital, hvor der var lang ventetid for syge kræftpatienter. Tippet kom via en kollega, der ved, at jeg arbejder med undersøgende journalistik og kender redaktionens tidligere historier. Jeg fik også enkelte dokumenter, der satte os på sporet. Jeg kastede alt, hvad jeg havde i hænderne og begyndte at søge aktindsigter, og her fik jeg en række rygende pistol-dokumenter: Lister, der måned for måned viste, hvor mange, der havde ventet på behandling, og hvor længe, de havde ventet. Det overraskede os, at det fandtes på skrift, men så havde vi fundamentet for historien.
Et kæmpe spændingsmoment
Herefter gik de tre journalister i gang med at bruge de værktøjer, som er blevet udviklet og forfinet, siden den undersøgende redaktion blev etableret i DR Nyheder i 2016.
- Det handler om at systematisere informationer og kilder i mapper, lave tidslinjer, faktaark og andet, der giver os overblik over historien, og hvordan den udvikler sig, siger Laura Marie Sørensen.
- Hvis ikke vi havde haft erfaringen på redaktionen med at arbejde metodisk med den her type historier, så tror jeg ikke, vi var kommet så godt i gang, siger Jonas Deiborg.
Ingen af dem havde dog forestillet sig, at historien skulle udvikle sig, som den gjorde.
- Vi var ikke fuldt bevidste om, at det var så stor en historie. Det gik fra at være en historie, der skulle ud, til at den fyldte alt. Det eksploderede. Da vi udkom første gang i '21 Søndag' den 19. marts, vidste vi ikke, hvad der skulle ske den 20., 21. og 22. marts, fortæller Jonas Deiborg.
- Da vi først gik i luften, blev det det vildeste forløb. Vi fik flere og flere dokumenter uden om systemet, og vi fik cases på. Vi startede afdækningen uden en case – vi havde forsøgt – og nu begyndte de at kontakte os. Det var et kæmpe spændingsmoment. Hvis vi ikke havde fået cases, havde historien ikke stået så stærkt. Så havde den måske virket lidt teoretisk, siger Astrid Fischer og tilføjer, at redaktionens systematiske tilgang også var en fordel her:
- Vi lavede caselister med de vigtigste informationer, og vi kunne derfor løbende finde vinkler og cases, der passede sammen i den videre dækning.
Jonas Deiborg peger på et andet element, der var med til at løfte historien, da den først rullede:
- Vi får aktiveret en relativ stor flok af eksperter, der kunne se, at der var noget i det. Vi har haft mange, der har gennemgået materialet, og det var vigtigt for historien, at fagfolk har villet bruge deres tid. For dem lød meget af det så vildt, at de har brugt store ord om forløbet på AUH.
- De havde svært ved at tro på, at der var patienter, som ventede så længe, supplerer Astrid Fischer med henvisning til, at der i foråret 2023 var patienter, der ventede op til 10 uger.
- Her har det lønnet sig, at vi har haft god kontakt til eksperter, der har vurderet ting for os før og kender vores måde at arbejde på som undersøgende journalister, siger Laura Marie Sørensen.
Benspænd fra Region Midtjylland
Når de tre journalister taler om arbejdet med at afdække kræftskandalen, går ordene ’vildt’ og ’intenst’ igen flere gange. Det skyldes både selve processen og de historier, den kaster af sig.
- Fra jeg får tippet, til vi går i luften, går der kun halvanden måned. Det var meget intensivt. Herefter udkom vi hver uge frem til sommerferien – enten med egne vinkler eller en nyhedsudvikling i sagen, fortæller Astrid Fischer.
- Efter vores første historie bliver det en fælleshistorie, som andre medier står på. Så vi er også lidt i konkurrence med dem. Samtidig ruller snebolden af vilde historier, vi får afdækket: De stærkeste patienter kunne komme foran i køen, lægerne havde forsøgt at råbe ledelsen op, og der var instrukser i at fejlinformere patienterne, siger Laura Marie Sørensen.
- Vi får som nævnt noget aktindsigt fra AUH i starten, men vi er afhængige af at få flere oplysninger. Men efter et par måneder bliver der lukket ned. Region Midtjylland tager over, og vi får både mundtligt og skriftligt besked på, at vi har søgt for mange aktindsigter. Vi ville kunne få enkelte dokumenter og blive sat bag i køen. Og det ville gælde hele DR, siger Astrid Fischer.
- Det er en fuldstændig vanvittig melding at give, bryder Jonas Deiborg ind.
- Vi måtte gå til Ankestyrelsen, som underkendte regionen, men det forsinkede tingene. Det er frustrerende, når man ikke kan få oplysninger og samtidig skal bruge tid på det på den måde, siger Astrid Fischer.
Mange kolleger har bidraget undervejs
De tre Cavlingvindere understreger, at det ikke var lykkedes at lave en så omfattende dækning af kræftsagen på Aarhus Universitetshospital uden et samarbejde med kolleger i DR Byen og DR's distrikter – ikke mindst DR Østjylland.
- Der har været interviews, der skulle laves i Aarhus, som vi ikke havde tid til at tage over til. Her var især Thomas Boel hos DR Østjylland en stor hjælp. Han var praktikant på daværende tidspunkt, men han tog ud og lavede konfronterende interviews. Første gang vi mødte de kolleger fra Aarhus ansigt til ansigt var i fredags til prisoverrækkelsen. Vi har ikke haft tid til det før, smiler Laura Marie Sørensen og tilføjer:
- Det har været afgørende, at de kunne tage nyhedsdækningen, og vi kunne koncentrere os om de næste afsløringer.
- Der er mange i alle funktioner, der har bidraget på mange måder. Vi kunne ikke have lavet det selv. Det har været en kæmpe oplevelse at møde den positive tilgang hos alle. Vi har nogle gange været flaskehalse, når andre skulle arbejde med historierne, men jeg har ikke hørt én eneste sur bemærkning, siger Astrid Fischer.
- Der er kolleger fra distrikterne, der er kørt ud for at lave interviews, uden at vi har kunnet nå at briefe dem inden. Det er ikke de bedste arbejdsbetingelser, men de har båret over med det og er gået til opgaven. Når man dækker en sag intensivt over længere tid, oplever man nogle gange en mæthed hos folk. Her har vi oplevet åbne arme og en kæmpe opbakning, siger Jonas Deiborg.
En journalistisk 10-års hændelse
Onsdag blev de tre Cavlingvindere fejret i Newsroom i DR Byen. Og prisen har en stor betydning.
- Jeg føler, den er fortjent, fordi vi har bygget ovenpå de erfaringer, vi har gjort på den undersøgende redaktion de seneste år. Jeg er glad for at være i et hus, der prioriterer den undersøgende journalistik. Det er virkelig vigtigt i en tid, hvor mediebranchen er presset, siger Laura Marie Sørensen. - Kræftsagen er en vild historie. Som en kollega sagde til mig: Det er en 10-års hændelse. Men historien fandtes, og det er for vildt, at den fandtes, smiler Astrid Fischer.
- Vi kommer i selskab med fantastisk dygtige journalister, og det er vildt at blive sat ind i det selskab. Det er ikke gået helt op for mig endnu. Det forpligter at være i det selskab – det skal jeg lige vænne mig til, smiler Jonas Deiborg.