(Foto: © Anders Beier)

Drama havde sin helt egen rolle på DR Scenen ved Folkemødet

DR Dramas rolle blev diskuteret, og både børnene og partilederne havde ordet torsdag på DR Scenen på Folkemødet på Bornholm. Fredag kunne man blandt andet følge tilblivelsen af flere DR-podcasts.

  • Efter at corona helt satte en stopper for Folkemødet i 2020, og efter at der sidste år var særlige restriktioner og krav om tilmelding, er Folkemødet på Bornholm tilbage for fuldt blus. Det samme er DR, der i løbet af torsdag, fredag og lørdag sender en stribe programmer og holder en række arrangementer fra DR Scenen på indermolen på Allinge Havn. (Foto: © Anders Beier)
    1 / 20
  • En lang række af programmerne bliver sendt ud til seere og lyttere på DR Lyd, P1, P3, DR2, DR Ultra, det landsdækkende P4 og P4 Bornholm i løbet af dagene - ligesom dr.dk og DR's nyhedsudsendelser også følger Folkemødet flittigt. Og som det kan ses, følger mange også med ved DR Scenen, hvor DR torsdag eftermiddag som noget af det første var vært for et særligt 'DR Deler'-arrangement. (Foto: © Anders Beier)
    2 / 20
  • Under overskriften 'Hvilken rolle spiller DR Drama?' var der mulighed for at møde DR’s generaldirektør Maria Rørbye Rønn og fiktionschef i DR, Henriette Marienlund til en dialog om, hvilken rolle DR Drama spiller. I panelet deltog også manuskriptforfatter til blandt andet 'Borgen' og 'Herrens Veje', Adam Price og skuespiller Morten Hee Andersen, Han kunne blandt andet fortælle om sin rolle i DR’s kommende, store dramaserie, 'Carmen Curlers'. (Foto: © Anders Beier)
    3 / 20
  • DR's fiktionschef Henriette Marienlund fortalte blandt andet om DR's nye fiktionsstrategi, mens Adam Price blandt andet fortalte om arbejdet med 'Borgen', som DR viste for nylig, og som lige nu kan ses i over 190 lande over hele verden. (Foto: © Anders Beier)
    4 / 20
  • Det var Johannes Langkilde fra DR Nyheder, der var vært for drama-arrangementet. (Foto: © Anders Beier)
    5 / 20
  • Her var mikrofonen også var åben for spørgsmål fra publikum. (Foto: © Anders Beier)
    6 / 20
  • DR's nyhedsprogram for de 9-14-årige, 'Ultra Nyt', er i år med på Folkemødet for første gang, og det resulterede blandt andet i en halv times direkte udsendelse fra DR Scenen torsdag eftermiddag. Her var temaet 'Min verden – min stemme', og her har over 1000 børn fra hele landet fortalt, hvad de gerne vil lave om, hvis politikerne spurgte dem. I alt har de fundet på over 100 ideer. (Foto: © Anders Beier)
    7 / 20
  • Det var 'Ultra Nyt's Inge Thorup, der var vært, og hun bad blandt andre De Radikales leder Sofie Carsten Nielsen og Nye Borgerliges Pernille Vermund om at forholde sig til børnenes ideer og forslag. (Foto: © Anders Beier)
    8 / 20
  • Med på scenen i 'Ultra Nyt' var også et bornholmsk børnepanel. (Foto: © Anders Beier)
    9 / 20
  • Fra DR Scenen blev der også under 'Ultra Nyt' dystet i, hvad der var 'Fake eller Fakta', og her kunne publikum på havnen i Allinge være med. (Foto: © Anders Beier)
    10 / 20
  • Nærmest traditionen tro blev 'Debatten' med Clement Kjersgaard også afviklet fra DR Scenen på Folkemødet torsdag aften. (Foto: © Anders Beier)
    11 / 20
  • 'Debatten' havde samlet partilederne på sidste folkemøde inden et folketingsvalg, og Clement Kjersgaards spørgsmål til blandt andre Søren Pape, Alex Vanopslagh og Troels Lund Poulsen var: 'Hvor skal Danmark hen? Troels Lund Poulsen repræsenterede Venstre, da partileder Jakob Ellemann-Jensen tidligere på dagen måtte rejse hjem, da hans far, Uffe Ellemann-Jensen, er alvorligt syg. (Foto: © Anders Beier)
    12 / 20
  • Torsdagens 'Debatten' måtte stoppe før tid, da klimaaktivister invaderede scenen midt under en debat om klimapolitikken. Og da de ikke ville forlade scenen igen, måtte politiet gribe ind og fjerne de unge. (Foto: © Anders Beier)
    13 / 20
  • Fredag var vejret fortsat godt på Bornholm, og da kunne det talstærke publikum for eksempel følge P1-programmerne 'Slotsholmen', 'Klog på sprog' og 'Bagklog' på DR Scenen, ligesom der også var en særudgave af 'Fællessang' med Katrine Muff og Johannes Langkilde, 'Det politiske talkshow' og 'Deadline' på DR2 fra Allinge. (Foto: © Anders Beier)
    14 / 20
  • På DR Scenen var der også fredag mulighed for at overvære optagelserne til DR's nyhedspodcast ' 'Genstart' med Anna Ingrisch (til venstre) som vært. Her var gæsten DR's korrespondent i Ukraine og Rusland, Matilde Kimer. (Foto: © Anders Beier)
    15 / 20
  • Matilde Kimer var i den ukrainske storby Kharkiv, da voldsomme brag vækkede hende midt om natten, og Rusland havde invaderet Ukraine. Både det - og det at arbejde med at dække en krig, var noget af det, som 'Genstart' handlede om. (Foto: © Anders Beier)
    16 / 20
  • Thomas Loft, Francis Dickoh og Andreas Kraul producerede også en live-udgave af podcasten 'Fodboldlisten' på Folkemødet. Her bød de blandt andet på deres ugentlige top 11 - her sammen med tidligere minister Lykke Friis. (Foto: © Anders Beier)
    17 / 20
  • Francis Dickoh (til højre) holdt også fodboldskole, som han gør i podcasten, og både han, og DR's fodoldkommentator Andreas Kraul så frem til det kommende VM i fodbold for herrer i Qatar, ligesom der var masser af anekdoter. (Foto: © Anders Beier)
    18 / 20
  • Lørdag var en P4-klassiker også flyttet fra radiostudiet i DR Byen i København til DR Scenen på Folkemødet. 'Sara & Monopolet' blev sendt fra Allinge - og med nye monopolister hver time. Her har vært Sara Bro (til højre) besøg af Anders Breinholt, DR's sundhedskorrespondent Peter Qvortrup Geisling og tidligere statsminister Helle Thorning Schmidt. (Foto: © Anders Beier, ANDERS BEIER)
    19 / 20
  • Lørdag er der stadig mulighed for selv at møde op ved DR Scenen i Allinge. Er du ikke lige der, er der mulighed for følge med i radio og TV fra Folkemødet. TV-Avisen samler også lørdag klokken 17.15 op på dagens Folkemøde på DR1. (Foto: © Anders Beier)
    20 / 20