Under krigen i 1942 forlader en ung kvinde sin mand og sit barn. Hun er aktiv i modstandsbevægelsen, men bruger resten af krigen på at angive modstandsfolk, heriblandt venner og familie, til Gestapo for at høste dusøren. Nu er hun død, og hun har efterladt en arv, som tilfalder den søn, hun forlod for 76 år siden. Men hvor er han i dag?
Det er ét af de mysterier, som vært Mette Frisk i samarbejde med arkivar Adam Jon Kronegh, forsøger at løse i DR-programmet ’Forsvundne Arvinger’. Mens Mette Frisk tager ud i landet og snakker med folk for at blive klogere på, hvordan tingene hænger sammen, går Adam Jon Kronegh på jagt efter brugbare informationer i Rigsarkivets kilometervis af danmarkshistorie.
Programmet har inspireret mennesker landet over til at undersøge deres eget ophav. Adam Jon Kronegh fortæller, at antallet af skriftlige og telefoniske henvendelser steg med over 60 procent, efter den første sæson af programmet var rullet over skærmen.
- Det har været meget overvældende, og vi har haft svært ved at følge med. Men det er kun en god ting. Det er tydeligt, at programmerne har åbnet folks øjne for, at der måske ligger oplysningerne gemt hos Rigsarkivet, som har betydning for deres egen personlige familiehistorie, siger han.
Detektivjagt
Redaktøren for ’Forsvundne Arvinger’, Dorthe Vest Andersen, er glad for, at programmet har skubbet yderligere til den bølge af interesse for slægtsforskning, der har præget samfundet i de senere år. Ifølge hende er det helt naturligt, at flere bliver nysgerrige på, hvor de stammer fra.
- Man kan godt være lidt rodløs i denne her verden, når det hele går så stærkt. Jeg tror, der er et stort behov for at finde tilbage til rødderne i en flimrende tid, hvor man nemt kan forsvinde ind i sociale medier og andet forbrug, siger hun og fortæller, at hun mener programmet har bidraget til at ændre på slægtsforskningens støvede ry:
- Normalt forbinder man ikke slægtsforskning med detektivarbejde, men det bliver meget tydeligt, når det kommer ud på TV, at det rent faktisk er en detektivjagt. Og det er jo altid sjovt, uanset om man er otte eller 75 år gammel, siger hun.
Kom godt i gang
Ifølge Adam Jon Kronegh er det ofte tvivl om forskellige familieforhold, der får folk til at kontakte Rigsarkivet. Fik oldefar et barn udenfor ægteskab? Har jeg familie, som jeg ikke kender til?
- Vi gemmer kilderne til Danmarks historie her. Der er informationer om konger og baroner, men også om helt almindelige mennesker, som er havnet i en situation, hvor der har været en myndighed involveret. Har man haft assistance fra myndigheder, så bliver det gemt her i Rigsarkivet, fortæller han.
Adam Jon Kronegh er glad for, at Rigsarkivet efter programmerne har fået en ny plads i danskernes bevidsthed.
- Rigsarkivet er ikke længere bare et depot for gammelt papir. Rigsarkivet er der, man samler trådene og finder svarene på de spørgsmål, man har til sin slægt og sin familie, siger han.
Vil man gerne i gang med at undersøge sin egen oprindelse, anbefaler Adam Jon Kronegh at besøge nogle af de mange fora om slægtsforskning på sociale medier og siger derudover, at man altid er velkommen i Rigsarkivets læsesal.
- Der er god vejledning at hente her hos os, så kom ind og tal med vores eksperter, der sidder klar til at hjælpe, opfordrer han.
Tredje sæson af serien kommer i foråret 2019. Du kan se de første to sæsoner her.