Spil computer – og hjælp forskerne med at udvikle fremtidens kunstige intelligens. Sådan lyder opfordringen til alle danskere, når DR og Aarhus Universitet i uge 36 igangsætter et nyt forskningssamarbejde kaldet ’Danmarks nye superhjerne’.
DR og forskere fra Aarhus Universitet går sammen i en ny type partnerskab, hvor formålet er at bedrive såkaldt Citizen Science. Begrebet dækker over, at befolkningen inddrages i og bidrager til videnskabelige projekter.
Det nye samarbejde om ’Danmarks nye superhjerne’ er en del af DR’s videnskabssatsning i 2018: ’Viden skaber os’. DR vil stå for at udbrede budskabet og fortælle historier om videnskaben, mens selve forskningen er forankret i forskergruppen ScienceAtHome ved Aarhus Universitet.
”Hos ScienceAtHome har vi som ambition at teste grænserne for brugen af citizen science, og samarbejdet med DR giver os mulighed for at komme ud til så mange danskere som muligt,” forklarer Jacob Sherson, der er forskningsleder ved ScienceAtHome på Aarhus Universitet.
DR vil bringe forskningen ud i stuerne
I forbindelses med temaet ’Viden skaber os’ har DR blandt andet taget danskerne med ud i rummet med DR1-showet ’Rumrejsen 2018’ og helt ind i under huden med serien ’Din geniale krop’. Danmarks nye superhjerne fokuserer i stedet på vores adfærd, beslutningsevne og intuition:
”Med samarbejdet om Danmarks nye superhjerne vil vi gerne invitere danskerne ind i videnskaben og vise, at forskning ikke udelukkende foregår inde på universiteterne, men at man faktisk selv kan være med og spille en yderst værdifuld rolle,” siger Carsten Nymann, der er centerchef i DR Viden.
I Danmarks nye superhjerne skal deltagerne kort fortalt spille et computerspil, som tester den måde, de træffer beslutninger på, når de står over for en given opgave. De valg, som spillerne træffer, registreres og bliver til data om, hvordan den menneskelige intuition fungerer. Den samlede data kan forskerne så bruge til at skabe en fremtidig kunstig intelligens, som ikke modarbejder men supplerer og støtter menneskeheden.
”Mange af os bekymrer os over teknologiens indtog på arbejdspladserne såvel som i hjemmet. Men før vi lægger os selv i graven bør vi lade os begejstre over, hvilken fantastisk indretning menneskehjernen er. Måden vi tager beslutninger på kan ingen computer gøre efter. Men hvis vi hjælper forskerne til at forstå menneskets intuition og koble den med supercomputernes regnekraft, ser fremtiden yderst spændende ud,” siger Carsten Nymann fra DR Viden.
Computerspil letter på låget til menneskehjernen
Aarhus-forskerne fra ScienceAtHome beskæftigede sig oprindeligt med, hvordan menneskelig intuition kunne bringes i spil ved udviklingen af en ny type kvantecomputer. Ved at spille et simpelt computerspil kunne deltagerne groft sagt bestemme i hvilke mønstre, et atom dybt inde i computeren skulle bevæge sig.
Projektet var så vellykket, at ScienceAtHome nu udvikler en større platform med en række computerspil, hvorfra input bidrager til forskning inden for både fysik, kemi, matematik, psykologi, kognitionsforskning og adfærdsøkonomi. Danmarks nye superhjerne indgår i denne satsning og koncentrerer sig om spillet ’Skill Lab: Science Detective’, som er det spil, deltagerne tilbydes at spille. Men for de særligt interesserede er en række andre spil åbne for deltagelse.
”Vores bærende filosofi er, at massive online-studier af menneskelig interaktion og problemløsning både kan være en kilde til innovative løsninger på komplekse naturvidenskabelige forskningsproblemer men også give ny indsigt i individers kognitive processer og sociale dynamikker,” siger Jacob Sherson.
Er du den eftertænksomme type?
Når man gennemfører spillet i Danmarks nye superhjerne får hver enkelt spiller en individuel kognitiv profil retur, som er dannet ud fra dataen, og som tegner et billede af for eksempel risikovillighed og analytiske evner. Ved at deltage gør man altså ikke alene forskerne klogere, man bliver også klogere på sig selv.
Den færdige udgave af spillet er klar i uge 36, hvor temaet Danmarks nye superhjerne går i luften på DR’s platforme. Men allerede nu inviteres brugerne på dr.dk/viden til snigpremiere, da spillet ligger klar i en betaudgave fra denne uge, uge 19.
Alle kan være med uafhængig af uddannelse og kendskab til fysik og matematik. Man skal dog være fyldt 16 år for at deltage. Data bliver behandlet fortroligt i henhold til persondataloven og GDPR og bruges kun i forskningsøjemed. Data lagres af Aarhus Universitet.
Fakta: Citizen Science
- •
Citizen Science er især blevet populært i takt med at internet, smartphones og kameraer er blevet almindelige og udbredte. Feltet er måske mest kendt for storstilede dataindsamlingsprojekter, hvor f.eks. naturelskere kan være med til at dokumentere biologisk diversitet ved at tælle for eksempel fuglearter.
- •
Et stigende antal forskningsgrupper er ligesom ScienceAtHome, begyndt at bruge citizen science ved komplicerede forskningsudfordringer.