Kalenderen for 2015 er lige ved at skulle på pension, og samtidig skal DR sige farvel til et år, hvor der er blevet kippet godt med flaget for huset selv. DR fejrede sit 90 års jubilæum lige før påske, TV-Avisen markerede i efteråret, at der er blevet sagt ”godaften” i 50 år, og DR Symfoniorkestret havde i oktober Carl Nielsens hyldest til solen på lydtapetet for at fejre, at musikken nu har spillet i ni årtier.
For DRs generaldirektør Maria Rørbye Rønn har mærkedagene i 2015 været en god anledning til at tænke over hvilke oplevelser, DR har givet hende selv gennem årene, og hun håber, at mange andre også har haft det sådan.
”Vi fejrede DRs 90 års jubilæum med en række historiske højdepunkter og gensyn – og med et flot show på DR1. Men det var samtidig også en fejring af, at Danmark nu i 90 år har haft et medie- og kulturtilbud, som er for alle – uanset alder, køn, interesser og uddannelse. Det er ikke en selvfølge alle steder i verden, men det er vigtigt, fordi det bidrager til, at vi er en oplyst befolkning, og til at der ikke er store befolkningsgrupper, som bliver hægtet af samfundsdebatten,” mener Maria Rørbye Rønn.
Vi har sat hende stævne for at vende året, der snart er på vej ind i historiebøgerne. Det var et år, hvor der nok var en del at markere, men hvor DR også – nærmest traditionen tro – selv fyldte godt i den offentlige debat.
Flygtningestrøm, ensomhed og selvmord
Heldigvis stod DR også selv for at sætte en række centrale temaer og samfundsspørgsmål til debat, siger DRs generaldirektør. På tværs af DRs medier blev der eksempelvis sat fokus på, at cirka 200.000 borgere i Danmark lever med ensomheden tæt inde på livet. DR tog også fat på det faktum, at omkring 20 mennesker i Danmark hver eneste dag forsøger at tage deres eget liv, og så gik DR også tematisk til den ekstraordinære flygtningesituation, som Europa og Danmark har stået overfor – ikke mindst i anden halvdel af 2015. For eksempel ryddede DR2 sendefladen for at komme i dybden med flygtningedebatten, og i uge 45 og 46 behandlede DR emnet på stort set alle kanaler – også børnekanalerne.
”Temaerne kan et eller andet, fordi vi afsætter tid og ressourcer til at komme i dybden med nogle af de spørgsmål, vi som samfund ikke bare bør lukke øjnene for. Og uanset hvilke emner DR har kastet sig over, har temaerne forhåbentlig gjort os klogere og skabt plads til nuancerne og eftertanken på tværs af, hvor vi bor, og hvad vi laver. Det, der giver noget, er, at vi i DR kan skabe rammerne for en debat på tværs af vores kanaler og på den måde nå ud til mange flere. DR1, DR3, P3 eller Ultra kan gøre det med hver deres tilgang, og på den måde får vi skabt samtale på tværs. Det er vigtigt og helt centralt, at DR kan det,” siger Maria Rørbye Rønn.
Hun tilføjer, at temaer om vigtige spørgsmål i vores liv og samfund også får en central placering i DR i de kommende år.
”Det var chokerende at høre, hvor mange unge, der føler sig ensomme og alene i en tid, hvor mange ellers tror, at de er i kontakt med venner og bekendte hele tiden via de sociale medier. Min datter er netop flyttet hjemmefra, og ensomhedstemaet gav anledning til en god snak mellem os, om hvordan hun oplever det, og det håber jeg, at det også gjorde hos mange andre.” siger Maria Rørbye Rønn.
DR var selv til debat
Mange – både politikere og dele af den øvrige mediebranche – valgte også at sætte DR til debat i 2015, og retorikken var til tider benhård. Alligevel er Maria Rørbye Rønn hverken overrasket eller blæst omkuld af den.
”2015 var et år med debat om DR, ligesom 2014 var det, og 2016 vil sikkert også byde på det. Det ser jeg nu ikke som et problem – snarere tværtimod. Det kan da godt være, at nogle i DR tænker: ”Nej, hvor er der meget debat”, men for mig at se er det et udtryk for, at folk rent faktisk forholder sig til os aktivt, og jeg ville da nødigt være generaldirektør for et foretagende, som ingen havde en mening om,” siger Maria Rørbye Rønn.
Hun siger, at DR selvfølgelig skal evne at lytte og forholde sig til det marked, som DR er en del af og påvirker med sin tilstedeværelse.
”Jeg synes også, at DR har lyttet til og deltaget i debatten. For nylig meldte vi ud, at DR Booking lukker, og vi valgte at sætte priserne for vores arkivstof ned, efter at der har været kritik af taksterne. Vi meldte også ud, at DR fortsat vil have et meget omfattende samarbejde med eksterne private produktionsselskaber. DR udlægger produktion for omkring en halv milliard kroner om året, og det er faktisk meget mere, end det er politisk bestemt, vi skal gøre. Dertil kommer investeringer i de kreative og kunstneriske miljøer via blandt andet køb af rettigheder fra eksempelvis danske komponister, musikere og instruktører. Samlet set taler vi altså om mindst en milliard kroner årligt. Det bliver mange gange glemt i debatten, og det er vigtigt at få fortalt. Licenskronerne går altså ikke bare til os selv – de kommer ud at arbejde i hele branchen,” understreger Maria Rørbye Rønn.
Hun kunne derimod godt tænke sig at få lidt dimensioner ind i debatten om DR på nettet, og om dr.dk er for dominerende.
”Befolkningen lægger cirka én procent af deres sidevisninger på dr.dk, mens det er de store, internationale, kommercielle spillere som Google og Facebook, der render med det meste af opmærksomheden og annoncekronerne. Jeg synes, det er vigtigt, at vi i Danmark evner at samarbejde for at bevare det danske indhold og en stærk dansk dagsorden, og det kunne jeg godt tænke mig, at der kom mere fokus på,” siger generaldirektøren.
DR skal kunne deles
De nye teknologiske tider var også én af de centrale punkter i den strategi med overskriften ’Værd at dele’, som DR lancerede i 2015. Strategien står på to ben: Indholdet fra DR skal være originalt, kvalitetsbetonet og skille sig ud, og så skal DRs tilbud også være nemme at få fat i. Også hvis man – som Maria Rørbye Rønn selv gjorde søndag formiddag – missede ’Café Hack’ på P4, men gerne vil høre, hvordan interviewet med statsministeren lød.
”Befolkningen har berettiget en forventning om, at DRs indhold bliver stillet til rådighed for dem. De kigger, streamer og podcaster, og de forventer at kunne gøre det, når det passer dem. Den udvikling skal DR evne at følge med i,” siger generaldirektøren, der mener, at DR vil komme til at befinde sig i to paradigmer i mange år frem.
”Nogle brugere bliver i broadcast-verdenen og ser tv og hører radio, som de hele tiden har gjort. I min egen generation er der nogle, der favner både de nye medier og de traditionelle, og så har vi børnene, der er født digitale. DR skal kunne rumme det hele. Samtidig har vi sagt, at der ikke er nogle medieplatforme, der er finere end andre. De er alle vigtige for at kunne nå befolkningen,” siger Maria Rørbye Rønn.
Valg og drama
2015 bød både på folketingsvalg og afstemningen om retsforbeholdet, og det var ét af de steder, hvor DR gav den fuld skrue på alle platforme.
”I sådanne tilfælde skal DR være det forsamlinghus, hvor synspunkterne kommer frem, og en god og alsidig valgdækning hører til blandt vores absolutte kerneopgaver. Vi har en ambition om at engagere borgerne og at understøtte, at folk rent faktisk går til stemmeurnerne. Det lykkedes rigtig flot, og noget af det, jeg er allermest stolt af, er, at 86 procent af de 18-29-årige fulgte valget hos DR. Vi nåede så bredt ud, fordi kanaler som P3 og DR3, som de holder af, også gik kraftigt ind i dækningen, samtidig med at dr.dk havde gode og relevante tilbud, hvor man for eksempel kunne tage kandidattesten,” siger Maria Rørbye Rønn.
En ting, hun også gerne vil fremhæve fra 2015 er, at DR – igen – gjorde en god figur på den internationale dramascene, samtidig med at de danske seere kiggede med på først ’Arvingerne’, siden ’Mord uden grænser’ og senest ’Broen’, der er skabt i et samarbejde mellem svenske SVT og DR, Filmlance International og Nimbus Film.
”Når jeg møder kolleger fra udlandet, er det efterhånden sådan, at det første, de forbinder med Danmark, er vores tv-serier. Det er flot, og det er også imponerende at tænke på, at en serie som ’Broen’ enten er vist eller skal vises i 160 lande,” siger Maria Rørbye Rønn.
Sådan bliver 2016
Hun bliver ligeledes tit spurgt af udlændinge, hvad det næste er, som DR byder på på dramafronten. Her er 2016 kun 20 timer gammelt, før DR1 har premiere på den nye dramaserie ’Bedrag’, som flere udenlandske tv-stationer allerede har købt ubeset, og fordi DR har et godt ry.
”’Bedrag’ kommer til at fylde meget i 2016, og så bliver året også et stort sportsår med både fodbold-EM, OL og Paralympiske Lege, som DR skal dække massivt. Hvis jeg ser på de overordnede linjer bliver en af de vigtigste opgaver næste år også hele tiden at udvikle det, vi laver – nemlig kreativiteten og originaliteten. Og så skal vi fortsætte udviklingen på det digitale område, hvor ikke mindst børnene fylder meget i vores arbejde. De er født digitale, og både på deres område – og på mange andre – er det vigtigt, at vi får tænkt de digitale universer ind fra en start,” siger Maria Rørbye Rønn.
Generaldirektøren glæder sig også til at se, om udviklingen med, at folk hører mere radio fortsætter. For første gang siden 1990’erne har lytterne i 2015 hørt mere radio i stedet for mindre.
”Det er en helt ny udvikling, efter at vi har lagt tilbuddene om og fået mere klare profiler på DRs radiokanaler. Det er dybt interessant at se den udvikling, som P5 for eksempel har gennemgået, så kanalen nu er landets fjerdestørste radiokanal. Efter nytår tager vi fat med ændringer på P3 og P4, og jeg er slet ikke i tvivl om, at radioen også fremover vil være et stærkt medie – blandt andet fordi man også kan have radioen med sig i løbet af dagen og lave andet, mens man lytter. Den udvikling glæder jeg mig også til at være en del af og følge videre i 2016,” siger Maria Rørbye Rønn.