(Foto: © Trine Hasle Sørensen)

BILLEDER: Seks læselystne børn var på svær opgave med 163 bøger

De nominerede bøger, der skal kæmpe om årets Orlapriser, er fundet. Det stod seks børn for, og de havde nok at se til, da der var kommet 163 bogforslag fra landets børn.

  • Seks læselystne børn blev forleden sat på en stor opgave i DR. De sad overfor de 163 bøger, der er blevet nomineret af den danske børnebefolkning til Orlaprisen. Orrlaprisen er børnebogsprisen, som DR har været med til at uddele siden 2005, og som uddeles igen til november. Først skulle børnene skabe og navngive fire kategorier, og derefter skulle de finde de fem bøger, der skulle nomineres til hver kategori. (Foto: © Trine Hasle Sørensen)
    1 / 5
  • Der måtte bladres, læses og drikkes litervis af kakao, så børnene kunne vurdere hvilke bøger, der kunne kvalificere sig til kategorierne, som blev 'Den forside, der fik mig til at læse bogen', 'Den bog der gav mig grineflip', 'Den hovedperson man ikke glemmer' og 'Den bog man ikke kan lægge fra sig'. (Foto: © Trine Hasle Sørensen)
    2 / 5
  • Aftstemninger børnene imellem bragte ikke altid enighed, men så måtte der argumenteres for synspunkter fra de seks hver især. Børnene er fundet til udvælgelsesarbejdet med hjælp fra biblioteker og læsergrupper. (Foto: © Trine Hasle Sørensen)
    3 / 5
  • Til hver kategori blev bøger stemt ud én efter én via børnenes stemmer på bedste demokratisk vis - med post-its. Demokratiet blev vægtet højt, og så selvom børnene måske måtte give afkald på en personlig favorit. (Foto: © Trine Hasle Sørensen)
    4 / 5
  • Til sidst sad seks trætte, men ikke mindst stolte, børn sad tilbage syv en halv time efter med fem kategorier og 20 solide nominerede til Orlaprisen 2019. Du kan se alle de nominerede, de fik udvalgt, på dr.dk/orla, og fra den 7. oktober kan landets 7-12-årige være med til at stemme om, hvem der skal have priserne, der er opkaldt efter Ole Lund Kirkegaards bybølle, Orla Frøsnapper. Prismodtagerne bliver afsløret den 18. november. (Foto: © Trine Hasle Sørensen)
    5 / 5