(Foto: © Dr arkiv)

BILLEDER: I denne uge er det 55 år siden, Danmark holdt sit første Eurovision i Tivoli

Den 21. marts 1964 var Danmark vært for Eurovision Song Contest for første gang. Dengang var det knapt så stort, som det er i dag. Se de historiske billeder her.

  • Danmark har vundet Eurovisionens Melodi Grand Prix tre gange - nemlig i 1963, 2000 og 2013. Derfor skulle DR være vært for løjerne i 1964, og netop torsdag i denne uge er det 55 år siden, at DR var det første gang. Dengang blev showet holdt under lidt mere ydmyge forhold i Tivolis Koncertsal i København. Værten den 21. marts 1964 var den dengang kun 22-årige Lotte Wæver, som var én af DRs populære speakerpiger. De var på skærmen før og efter programmerne. (Foto: © Dr arkiv)
    1 / 8
  • Danmark var blevet Eurovision-vært, fordi Grethe og Jørgen Ingmann i 1963 sikrede sig sejren i BBC's nye Television Centre i London. Selve afstemningen det år havde været meget dramatisk, fordi Norge ikke kunne finde ud af at fordele sine stemmer, men efter Norge fik styr på dem, vandt Danmark med to point mere end Schweiz. Billedet her er fra den danske finale det år. (Foto: © Dr arkiv)
    2 / 8
  • Modsat i dag blev der dengang lavet et samlet solistfoto, og i København i 1964 deltog Italien, Storbritannien, Monaco, Luxembourg, Frankrig, Østrig, Finland, Norge, Danmark, Holland, Belgien, Spanien, Tyskland, Portugal, Jugoslavien og Schweiz. Sverige måtte udgå i sidste øjeblik, fordi de svenske musikeres fagforening havde varslet strejke. Portugal var med for første gang, men de endte dog med en træls bundplacering med 0 point. (Foto: © Dr arkiv)
    3 / 8
  • Danmark stillede med den dengang 24-årige Bjørn Tidmand, der her er fotograferet fra den danske finale. Han sang 'Sangen om dig', der endte midt i feltet med en 9. plads. Desværre ejer DR - og heller ingen af de alle deltagende landes tv-stationer - hele showet fra dengang. DR har det kun i uddrag. Når DR sendte Dansk Melodi Grand Prix fra 1957 til 1966, var det - dengang som nu - direkte, men DR båndede det ikke, og det samme var tilfældet med Eurovision Song Contest i København i 1964. (Foto: © Dr arkiv)
    4 / 8
  • Østrig stillede i 1964 med den senere så kendte sanger Udo Jürgens. Jürgens repræsenterede Østrig i både 1964, 1965 og 1966. I 1964 i København blev hun nummer seks med sangen 'Warum nur, warum?', og hvad han ikke vidste på det tidspunkt var, at han i 1966 vandt hele molevitten og skaffede Eurovision til Wien året efter. (Foto: © Dr arkiv)
    5 / 8
  • Bent Fabricius-Bjerre, der i 1962 havde sikret sig en Grammy for nummeret 'Alley Cat', var kunstnerisk proucent for Eurovision, og for seerne over hele Europa blev det ret tydeligt, at Det Europæiske Melodi Grand Prix blev holdt i Tivoli det år. Tivoli-Garden medvirkede for eksempel. (Foto: © Dr arkiv)
    6 / 8
  • Sådan så en pointtavle anno 1964 ud. Undervejs fik seerne overraskende lange klip af europakortet på tavlen, fordi Eurovision i København fik en uventet gæst på scenen - nemlig en demonstrant, der havde fået sneget sig ind under dække af at være scenefunktionær. Han viste et banner påtrykt budskabet 'Boycott Franco and Salazar' - de to daværende spanske og portugisiske diktatorer. (Foto: © Dr arkiv)
    7 / 8
  • Det blev den kun 16-årige Gigliola Cinquetti fra Italien, der vandt Eurovision i København i 1964 med nummeret 'Non Ho L'Etá'. Hun vandt én af de absolut mest klare sejre i Grand Prix nogen sinde, og senere indspillede hun da også både en spansk, en tysk, en japansk og en fransk version af sangen. 10 år senere deltog hun i Eurovision igen, men da blev Gigliola Cinquetti nummer to - efter ABBA, der løb med hele omtalen, Hendes sejr betød, at DR overdrog værtskabet for Eurovision i 1965 til italienske RAI. Først i 2001 blev det aktuelt, at Danmark skulle holde det igen, efter Brødrene Olsens sejr, og da blev det på det største venue hidtil - nemlig Parken i København. (Foto: © Dr arkiv)
    8 / 8