Fra 1966 og helt frem til 1992 producerede DR 'TV-køkkenet', og det blev til cirka 200 programmer undervejs. Flere end 100 kokke, madskribenter og dygtige amatører har stået i køkkenet. Nogle af de mest kendte blev Conrad Bjerre-Christensen og Aksel Larsen, der var TV-kokke fra 1966-1968 og igen fra 1972-1976. Det hed sig længe, at de to TV-kokke gled i smørret, fordi de brugte "rigeligt med smør" i de første år, men det var snarere DR's regler for udnyttelse i reklamer, de kom på kant med. De fik dog lov til at vende tilbage i 1972, og da var det ovenikøbet i farver. Da DR ikke ville rutte med båndene, blev de løbende spillet over med nye programmer, så i dag er kun få TV-Køkken-udsendelser med parret bevaret. (Foto: © Dr arkiv)