”Den store bagedyst”.
Sådan svarer Heidi Sivebæk, der er er redaktør for tilgængelighed og mangfoldighed, på spørgsmålet om, hvad der er et godt eksempel på indhold fra DR, som favner og spejler mangfoldighed.
”Her møder vi mænd og kvinder, i alle aldre, med forskellig social og etnisk baggrund fra alle dele af landet bag dejmiksere og ovnene. Det er med til at gøre indholdet endnu bedre og programmet endnu mere interessant at følge, at vi møder lige fra Rosa med skøn, jysk dialekt til en ung mandlig tandlæge fra København,” siger hun og tilføjer:
”Men modsat med bagværk, så er der ved arbejdet mod større mangfoldighed i DR’s indhold ikke en enkelt opskrift at følge. Her gælder det om at prøve sig frem gennem konkrete projekter ude på reaktionerne og se, hvad der virker. Derfor har vi også valgt, at arbejdet med større mangfoldighed forankres ude på redaktionerne og i afdelingerne og netop ikke trumfes igennem oppefra. Det er den eneste måde, at resultaterne bliver bæredygtige og indholdet interessant”.
Foden på mangfoldigheds-speederen
DR satte for alvor foden på mangfoldigheds-speederen for et år siden. Først gennem en undersøgelse af mangfoldigheden i DR’s tilbud og siden gennem at Heidi Sivebæk ved siden af arbejdet for større tilgængelighed, herunder blandt andet synstolkning, også fik til opgave at være redaktør for mangfoldighed.
Men hvorfor egentlig dette fokus på mangfoldighed?
”Det handler først og fremmest om at skabe det bedst mulige indhold. Indhold, som så mange danskere som muligt skal kunne spejle sig i. Det kræver, at man ude på redaktionerne blandt andet reflekterer over, hvilke kilder man bruger eller hvilke personer, der optræder i fiktionsindhold. For os er mangfoldighed et spørgsmål om, at DR skal løfte sin demokratiske opgave ved at skabe samtale og sammenhængskraft. For at lykkes med det, skal vi sikre, at alle danskere kan få øje på sig selv, eget liv og egne værdier i de programmer vi sender og indhold vi udkommer med, og nok så vigtigt også kan se dem, der lever helt andre liv og har helt andre værdier. Det giver fundament for en samtale på tværs af skel”.
Heidi Sivebæk oplever, at nogen til tider har den opfattelse, at arbejdet med mangfoldighed er udtryk for politisk korrekthed. Modsat mener andre, at der skulle arbejdes med faste mål og kvoter. Begge dele mener hun er udtryk for misforståelser. Misforståelser, hun forholder sig til i denne kronik fra Berlingske.
De konkrete skridt er vejen frem
I det hele taget mener Heidi Sivebæk, at arbejdet med øget mangfoldighed drejer sig om konkrete handlinger, der skaber resultater, frem for alt for mange skåltaler og fine ord på papir. Af samme grund har medarbejdere på tværs af hele DR af tre omgange kunne søge midler fra en pulje til selv at sætte gang i mangfoldighedsprojekter i deres afdeling eller redaktion. Og det er der kommet en række meget forskellige projekter ud af.
”Arbejdet med at skabe større mangfoldighed er i sig selv mangfoldigt. Der er sat mange gode konkrete projekter i gang ude på de enkelte redaktioner. Projekter, som giver mening netop der og som de ansatte selv brænder for. Man hverken kan eller skal lægge en fast skabelon ned over hele DR. Mangfoldighed er noget, der skal vokse frem, og altid gå hånd-i-hånd med ambitionen om at skabe det bedste indhold.” Fem eksempler på projekter om mangfoldighed
- 1
DR arbejder med at skabe større mangfoldighed blandt de børn og familier, som optræder i børne-tv. Det sker gennem at have større fokus på dette i castingprocessen. Disse metoder deler DR med resten af det danske producentmiljø.
- 2
TV-Avisen har lavet en optælling af, hvem der optræder som kilder. Det sker for at have større fokus på ikke at genbruge de samme kilder unødigt og for at arbejde med større bredde i kildesammensætningen. Deadline på DR2 ser desuden på andelen af kvindelige og mandlige kilder.
- 3
DR holder for andet år i træk denne sommer en sommerskole, hvor unge, der måske ikke ellers ville ende i DR eller mediebranchen, blev inviteret ind for at udvikle deres talenter. Målet er, at nye talenter uanset baggrund i højere grad kan komme i spil og levere indhold til DR.
- 4
DR Syd har arbejdet med, hvordan nogle af de grupper, som ikke normalt blander sig aktivt i debatten eller medierne, kan få en mere fremtrædende rolle. Helt konkret er blandt andet beboere i distriktet med anden etnisk baggrund samt socialt udsatte blevet inddraget.
- 5
For at komme endnu tættere på de unges liv har der været arbejdet med at inddrage unge fra hele landet som lytteragenter for P3 Nyheder, ligesom unges medievaner er blevet analyseret nærmere. Det er ønsket at unge – også med kortere uddannelse og i hele landet – føler DR rammer dem.