Til DR Deler-arrangementet den 6. december i DR Koncerthuset kunne man få indblik i DR’s arbejde med brugerinddragelse og involvering af børn og unge. Her delte Anna Damkjær, som er redaktør for brugerinddragelse, ud af B&U og DR Ungs metodiske processer for co-creation, som blandt andet indebærer kreative workshops, kvantitative paneler og digitale grupper.
DR har et særligt fokus på det danske børne- og ungeliv og har høje ambitioner om at levere originalt og relevant public service-indhold til børn og unge. En forudsætning for at blive opfattet som relevant og i øjenhøjde er at være god til at være dér, hvor de unge og børnene er, og inddrage dem aktivt i udviklingen af indhold.
Anna Damkjær har været med til at udvikle DR’s metoder til brugerinddragelse af børn og unge og bliver involveret i udviklingen af alt fra nye animationsprojekter og spil i Ramasjang- appen til faktaprogrammer, fiktionsprojekter og lydformater til radio og podcast.
Hør meget mere om alt dette i videoen øverst i artiklen.