DR giver tilladelse til storskærmsarrangementer i Danmark fra DR’s kampe ved VM i håndbold 2025, forudsat nedenstående regler og betingelser er opfyldt:
- •
Der må ikke opkræves betaling for adgang til storskærmsvisningen, hverken som entrébetaling eller som indirekte betaling, for eksempel at der stilles krav om køb af øl eller andet eller i form af billetgebyr.
- •
Arrangøren må ikke anvende DR’s logo eller arrangementets logo eller lade arrangementet fremstå som et samarbejde med DR eller IHF.
- •
Visningen af kampene skal ske samtidigt og uændret. Programmet må ikke optages og udsendes forskudt.
- •
Arrangøren skal selv sørge for opstilling af storskærm og fremføring af DR’s signal.
- •
Sponsorering af storskærmsvisningen er ikke tilladt. Der må ikke opsættes reklame eller anden produktpromovering ved storskærmen.
- •
Arrangøren skal selv afholde afgifter for musik i produktionen direkte til Koda/Gramex.
- •
DR er ikke ansvarlig for opstilling af storskærm, signalforstyrrelser, afbrydelser, støjgener og lignende.
DR forbeholder sig ret til at afslå arrangementer, som efter DR’s vurdering ikke opfylder betingelserne, ligesom DR kan tilbagekalde tilladelser, hvis ovenstående betingelser ikke overholdes. DR har intet ansvar, økonomisk eller på anden vis, hvis tilladelsen tilbagekaldes.
Forudsat betingelserne overholdes, er det ikke nødvendigt at indsende ansøgning til DR.
DR deler rettighederne til VM med TV 2. DR kan ikke give tilladelse til storskærmsvisning af TV2’s kampe.