Alle store mærkedage har deres eget bagværk, og det har grundlovsdag selvfølgelig også. Grundlovskagen er rød og hvid som Dannebrog eller jordbær med fløde – og vi drømmer om, at hele Danmark kommer med deres bud på, hvordan sådan en kage skal smage og se ud.
Du kan deltage enten ved at dele dit bud på en smuk grundlovskage NEDENFOR eller uploade dit billede på Instagram under #mingrundlovskage.
Du kan også tilmelde dig til eventen ‘Årets Grundlovskage’, som afvikles i forbindelse med Grundlovsfest ved DR Byen den 5. juni. Her medbringer du dit bud på en grundlovskage, og dyster sammen med en masse andre bagere om prisen som ‘Årets Grundlovskage’.
Med sang, musik og taler som baggrund, vil alle kagerne blive bedømt og dagens smukkeste kage blive kåret af de tre dygtige bagedyst-deltagere Wilma Karolina Steen, Emil Krassel og Micki Cheng.
Vinderen modtager ud over prisen som ‘Årets Grundlovskage’ også et eksklusivt Bagedysten-forklæde samt en præmie på 1500 kroner til nyt bageudstyr.