Nuancerede skildringer af psykiske lidelser i fiktion

I dramaserien ’Ingen vej tilbage’ følger vi hovedpersonen Nanna, der lider af skizofreni. Men hvordan undgår man at reproducere karikaturer og stereotype forestillinger om personer med psykiske lidelser for i stedet at skabe en troværdig og nuanceret karakter, der måske nok lider af en svær psykisk lidelse, men som defineres af så meget andet? Det arbejdede det kreative hold bag dramaserien fokuseret på under hele seriens tilblivelse. Her deler producent på serien, Laura Valentiner-Bohse, sine bedste råd.