Flere kvindelige eksperter
Hvordan får man flere kvindelige ekspertkilder i radioen, når programmet handler om et emne, hvor mænd traditionelt set fylder rigtig meget, og er man i mål, hvis man i hver udsendelse har 50/50 kvinder og mænd repræsenteret? Journalist og vært Mette Simonsen fra P1-programmet Følg Pengene fortæller, hvordan de fandt frem til flere kvindelige eksperter. Det gjorde de bl.a. via et event, hvor redaktionen mødtes med 40 potentielle kvindelige kilder med solid forstand på erhverv og økonomi.