Har du fået en regning for medielicens fra SKAT?

SKAT Inddrivelse opkræver ubetalte licensregninger.

Hvis du har fået en regning fra SKAT for licens, er det fordi vi mangler en betaling fra dig.

Regningen dækker licensgæld for en tidligere licensperiode, som kan være af ældre dato.

Spørgsmål til din licensgæld?

Regningen skal betales direkte til SKAT, og du skal derfor kontakte SKAT, hvis du har spørgsmål til betaling af regningen.

Hvis du ønsker at vide, hvilken licensperiode, regningen dækker, skal du kontakte os.

Sådan opkræves medielicens

Vi sender først en licensregning til dig, og hvis den ikke bliver betalt til tiden, sender vi dig regningen igen med et rykkergebyr på 100 kr.

Der lægges renter på regningen fra den dato, hvor den oprindelige betalingsfrist er overskredet.

Hvis regningen med rykkergebyret heller ikke bliver betalt til tiden, får du en ny regning en endnu et rykkergebyr på 100 kr. Herefter overdrager vi regningen - inklusive renter og gebyrer - til SKAT Inddrivelse. Det koster yderligere renter og gebyrer.

Hvis du ikke betaler regningen fra SKAT, inddriver SKAT den ubetalte licens og de pålagte renter og gebyrer via din løn (lønindeholdelse).

Læs mere om gæld hos SKAT på SKATs hjemmeside: