Hvor: Koncertsalen Hvornår: Klokken 18.30, 20.00 og 21.30
Når TV-Avisens Johannes Langkilde på Kulturnatten træder ind på scenen i Koncertsalen, er det ikke i hans velkendte rolle som vært. Den 41-årige studievært og tidligere USA-korrespondent vil i stedet sætte sig bag det italienske flygel og fylde det storslåede rum med jazzrytmer sammen med sit orkester.
Musik har altid været Johannes Langkildes helt store passion ved siden af jobbet som journalist. Jazzorkestret, han skal optræde med, er et, han har samlet efter hjemkomsten til Danmark fra USA for lidt over et år siden.
”Det var det første, jeg gjorde, da jeg kom hjem. For mig er det helt utænkeligt at have en dagligdag og et liv, hvor jeg ikke spiller i et orkester i min fritid. Det har jeg altid gjort. Vi har spillet i et halvt års tid, og det er et orkester, jeg er virkeligt begejstret over,” siger han om sit nuværende jazzprojekt, der udover ham selv består af fire andre musikere med sangerinden Eva Grove i spidsen.
På Kulturnatten vil de spille tre koncerter af en halv times varighed i Koncertsalen, og Johannes Langkilde fortæller, at det var et ubetinget ja, da de blev spurgt, om de havde lyst til at spille for DR Byens besøgende.
”Det her rum er jo så fantastisk på alle måder,” siger han, mens blikket glider rundt i den store sal.
”Jeg har stået på scenen som vært til ’Demokratiets Aften ved det seneste kommunalvalg og været herinde som publikum til forskellige arrangementer, men jeg har aldrig spillet her. Det bliver meget overvældende.”
Musik fra barnsben
Passionen blev født i Johannes Langkildes barndomshjem i Hjørring, hvor musikken altid flød fra klaveret. Både hans mor og far er dygtige pianister, og så snart han selv kunne kravle op på skamlen, slog han den første tone an.
”Jeg var fast besluttet på, at jeg skulle være musiker. Det har i hele min barndom og ungdom været det, jeg ville,” siger han og fortæller, at han allerede i den tidlige folkeskoletid startede med at spille i band. Det fortsatte ind i gymnasietiden og førte til, at han kom ind på et jazzkonservatorium i Frankrig.
Siden er det blevet til utallige store musikalske oplevelser. Så mange, at Johannes Langkilde slet ikke kan nævne én som den største.
”Det fantastiske ved musikken er, at man løbende og på alle tidspunkter kan få nogle enestående oplevelser. Det kan være, da jeg spillede med mit orkester i Washington for Kronprinseparret til en stor gallamiddag, eller det kan være en god øver med mit orkester, som gør, at jeg er helt høj i flere dage. Det behøver ikke at være stort og spektakulært for at være vidunderligt,” siger han.
En solist i TV-studiet
En levevej blev det dog aldrig til. Johannes Langkilde var hurtigt klar over, at han ikke ville blive så god, som han gerne ville, og at musikerlivet nok derfor aldrig ville blive det, han drømte om. Derfor kastede han sig over journalistikken, som han også brændte for. Her var det mere realistisk at leve op til ambitionerne.
”Jeg er glad for det valg, jeg traf, for det gør, at jeg har bevaret musikken som min passion og ikke gjort det til noget, jeg skulle tjene penge på. For hvis jeg gjorde min passion til min levevej, hvad var der så tilbage at have det sjovt med? Jeg tror, det er sjovere at være en god amatørmusiker end at være en halv-god professionel musiker. Ved at have journalistikken, er jeg ikke tvunget til at tjene penge på min musik, men jeg kan stadig få en masse magiske musikoplevelser,” siger han.
Johannes Langkilde bruger faktisk sin musikforståelse aktivt som journalist, når han sammen med resten af redaktionen skal levere en TV-Avis. Så snart kameraerne ruller, og han træder ind i studiet er han solisten. I afviklingen sidder dirigenten, og i newsroom sidder det store orkester, der har forberedt dagens nyheder.
”Hvis ikke jeg havde min musikbaggrund, havde jeg ikke været ligeså god til det, jeg laver i dag. Som studievært handler det meget om fremtoning, frasering, tonefald og musikalitet i sproget. Man kan lave en nyhedsudsendelse på mange kedelige måder, men ved at bruge elementer fra musikken, som at variere tempoet eller lave et stilskifte, kan man give det liv.”
Musikerdrømmen lever på halv tid
Selvom han blev journalist og ikke musiker, kan Johannes Langkilde alligevel findes bag klaveret i én af landets største koncertsale den 12. oktober sammen med sine gode venner og bandkolleger.
”Det er et kæmpe privilegium, og noget, jeg virkeligt glæder mig til, og jeg er glad for, at det er lykkedes mig at holde så meget fast i musikken, at det her er muligt. Jeg håber inderligt, at folk synes, vi er værd at høre på,” siger han.
At skulle spille på sådan en scene prikker uundgåeligt til den gamle drøm. Men det bekræfter også Johannes Langkilde i, at levevejen som journalist var den rigtige vej at gå for ham. For musikalsk synes han ikke, at han har mistet noget.
”Jeg føler mig som musiker, fordi jeg gør det så meget, som jeg gør. Jeg ved ikke, om man skal være fuldtidsprofessionel for at få lov til at kalde sig musiker. Men af sjæl og hjerte er jeg i hvert fald musiker,” siger han og løfter sløret for en anden jazzdrøm:
”Jeg har altid sagt, at jeg gerne vil have en jazzbar et sted, når jeg vinder i lotto. Så skal jeg spille lidt en gang imellem og invitere nogle andre ned at spille.”