Kulturnatten: Det kan du opleve på DR Scenen aftenen igennem

Du kan møde DR-medarbejdere, værter og mennesker, der er aktuelle fra DR’s programmer på Kulturnatten i DR Byen den 11. oktober.

  • Vært Puk Elgård kommer blandt andet på DR Scenen i aftenens løb og bliver interviewet om tilblivelsen af 'Demenskoret'-programmerne. (Foto: © Nordisk Film TV)
  • Pelle Peter Jencel fortæller om 'Hvem er'-musikpodcastene på DR LYD. (Foto: © DR)
  • Stéphanie Surrugue er på DR Scenen klokken 22.00. (Foto: © Agnete Schlichtkrull)
  • Peter Qvortrup Geisling er DR's sundhedskorrespondent, og ham kan du møde på DR Scenen klokken 18.15. (Foto: © Agnete Schlichtkrull)
  • Kim Bildsøe Lassen går tæt på det amerikanske valg klokken 21.15. (Foto: © Agnete Schlichtkrull)
1 / 5

På Kulturnatten vil der være fuldt program på DR Scenen i Indre Gade i DR Byen aftenen igennem den 11. oktober. Her præsenterer og interviewer P4-vært Nanna Nørregaard aftenens gæster.

På DR Scenen kan du møde DR-medarbejdere, værter og mennesker, der er aktuelle fra DR’s programmer. Programmet på scenen udvikler sig løbende. Med forbehold for ændringer og tilføjelser i den kommende tid, ser programmet lige nu sådan ud:

  • 18.15 Mød DR's sundhedskorrespondent Peter Qvortrup Geisling

  • 19.00 P3- og podcastvært Pelle Peter Jencel fortæller om arbejdet med 'Hvem er...', hvor han dykker ned i detaljerne og historierne bag musikken, når han møder nogle af de vigtigste navne i dansk musik. Senest sangeren Christopher.

  • 19.45 Vært på 'Demenskoret'-programmerne Puk Elgård bliver interviewet om tilblivelsen af programmerne og om det at arbejde sammen med 17 demensramte kormedlemmer

  • 20.30 Mød to af 'Verdensdamerne' - programserien er tilbage på DR2, og på Kulturnatten kan du møde to af dem på DR Scenen, Bente Scavenius og Lotte Freddie

  • 21.15 'Trump vs. Harris' - Hvorfor stemmer så mange amerikanere på Donald Trump? Og hvad vil Kamala Harris egentlig, hvis hun bliver præsident i USA? Kim Bildsøe Lassen går helt tæt på det amerikanske valg og kampen om Det Hvide Hus sammen med DR's kulturkorrespondent Sandra Brovall og international korrespondent Steffen Gram.

  • 22.00 Mød DR's internationale korrespondent Stéphanie Surrugue