Selv om du ikke har fået spist hjemmefra fredag den 12. oktober, er der rige muligheder for at få mad og drikke på aftenen i DR Byen.
DR Byens kantine har åbent fra klokken 18.00-21.00, og her er der buffet til 50 kroner. Den består af lasagne, salatbar, hjemmebagt brød og smør, ligesom der bliver solgt en lang række drikkevarer, fadøl og vin i glas.
Der er også en café i Indre Gade i DR Byen, hvor du også kan købe mad. Her er der sandwich til 45 kroner, børnesandwich til 25 kroner, pastasalat med kylling til 35 kroner samt forskellige kager og slik. Også her bliver der solgt diverse drikkevarer, fadøl og vin i glas.
Cafeen har åbent fra klokken 18.00 til 22.30. Også i DR Koncerthuset er cafeen åben - fra 18.00 til 22.00. Caféen er placeret i et stille hjørne af foyeren og blandt andet kendt for sine legendatiske stole af Hans J. Wegner: 'The Chair'. Her kan du blandt andet få chili con carne, grøntsagsposer med hummus, focaccia-brød, pizzaboller, forskellige kaffer, kager og drikkevarer.