I fjernsynets første mange år, var udsendelser for børn ikke særligt højt prioriteret. Fjernsynets sendetidspunkt var i starten af 50’erne klokken 20.00 til 21.00, og langt op i 1960’erne forblev fjernsyn noget, man mest kunne se om aftenen, med mindre særlige begivenheder indtraf.
I 1954 kom der dog en undtagelse i sendeplanen. En børnetime dedikeret til børn i alle aldre blev et helt nyt eftermiddagsprogram. I DR’s årbog for 1953-1954 nævnes det, at man vil indføre en børnetime hver fredag klokken 17.00 og så genudsende udsendelsen om tirsdagen. På tidspunktet for udgivelsen af årbogen havde man dog endnu ikke besluttet en plan for børneudsendelserne. De skulle først finde deres endelige form. Tanken var, at børnetimerne skulle lære børnene noget, så det er ikke så mærkeligt, at de første børneværter i DR var skolelærere.
Formningslæreren Jørgen Clevin, der var ansat på Skolen på La Cours Vej på Frederiksberg, blev den første tilrettelægger af ’Børnetime’ sammen med Alex Schnack, der også var lærer. Jørgen Clevin var så god til at fastholde børnene foran skærmen med sine tegninger og hobbyprojekter, at han virkede i børnefjernsyn helt frem til midten af 1980’erne.
Den 7. maj 1954 blændede fjernsynet op for den første børnetime, og den kreative formningslærer var eminent til at sætte børnene i gang med papir og tuscher hjemme i stuerne. Her ses Jørgen Clevin i en lidt senere udsendelse fra 17. august 1959, hvor han viser, hvordan man laver pigeting i pap og porcelænsmaling:
De første tv-udsendelser foregik altid i et tv-studie, og ud over at vise kreative projekter, inviterede man børn i studiet, der kunne fortælle om noget, de kunne eller vidste noget om. Her er det Alex Schnack, der i den allerførste Børnetime interviewer en lille pige, Helle, om hendes dukke, der er 45 år gammel, og hendes storesøster, Ida, der har fået sit forsvundne ur tilbage ved hjælp af en politihundeaktion. Bemærk, at Ida kun har set fjernsyn en gang, da hun var i England.
Man oprettede også en serie i Børnetime, der hed 'International Børnerevy', hvor Statsradiofonien udsendte indslag fra EBU om børn i andre lande. Her kunne danske børn se, hvordan hverdagen var for et barn i Schweiz, Holland, Italien eller andre steder i Europa. De små indslag viste børnene i deres egne omgivelser, ikke bare i et studie. Det er muligt, at disse udsendelser gav inspiration til de børnereportager, der snart blev kendetegnende for DR’s børneudsendelser.
Idéen kom fra Mogens Vemmer, der sidenhen blev en karismatisk og fremsynet chef for B&U i perioden 1968 til 2000. Mogens Vemmer har selv i sin erindringsbog ’Fjernsyn for dig’ fortalt, at han, da han begyndte at lave børnefjernsyn, måtte finde en anden vinkel på børneudsendelserne, når nu Jørgen Clevin havde markeret sig med hobbyudsendelserne. Vemmer vendte ansigtet ud mod omgivelserne i stedet og tog kameraerne med ud i børnenes egne miljøer.
Mogens Vemmers udsendelser
Mogens Vemmer var læreruddannet og blev ansat på Hyltebjerg Skole i Vanløse. Men allerede inden han uddannede sig, havde han kontakt til Statsradiofonien som radiospeaker, og eftersom han elskede at formidle for børn, begyndte han samtidigt med lærerjobbet at producere tv-udsendelser for målgruppen. Det begyndte allerede i 1956, hvor han brugte sine elever i udsendelserne i den allertidligste tv-periode i Danmark, hvor de færreste endnu havde fjernsyn. Vemmer mente, at det var børnene, der bedst vidste, hvad børn kunne lide at beskæftige sig med.
Mogens Vemmer har selv forklaret følgende om sine første tv-udsendelser i sin erindringsbog ’Fjernsyn for dig’:
- Jeg mente bestemt, at det var godt at nære børns nysgerrighed og at give dem mulighed for at se andre børn. Der var også den helt praktiske del af det, at jeg jo stadig var lærer på Hyltebjerg Skole hver dag til klokken 12 stykker, og derfor kunne møde filmholdet ved skolens indgang lige efter. I tegne- og dansktimerne kunne jeg sammen med min 2. og 5. klasse forberede programmerne. De små tegnede og fortalte forunderlige historier, som blev til eventyrteater med dem selv i alle rollerne, og de store skrev fristile – tit i krimi-genren – som vi raffinerede til små fortsatte detektivhistorier, der senere på dagen kunne opføres og optages på villavejene og i krattet omkring Damhussøen.
Mogens Vemmers fortælling bliver suppleret af et af de skolebørn fra Vanløse, der medvirkede i udsendelserne. Karin Mejding gik i første klasse hos Mogens Vemmer på Hyltebjerg Skole i 1957/1958. Hun fortæller i 2024 om sin oplevelse med Mogens Vemmers udsendelser:
- Han spurgte i vores 1. klasse, om der var nogen, som boede i et stort hus, hvor der var plads til tv-optagelser – og om vi ville gå hjem og spørge, om det var muligt hos os. Det gjorde jeg. Ingen andre end jeg syntes, at vores lille træhus var stort, vores forældre gjorde bestemt heller ikke. Men Vemmer sagde ja. Ideen var særdeles enkel. Barnet fra familien tog imod en ’gæst’ (måske Vemmer, måske anden tv-vært). Der blev filmet i stuen. Kort efter skulle jeg gå ind i et andet rum – og tv-holdet byttede imens om på nogle genstande i stuen. Nu skulle jeg komme tilbage og prøve, om jeg kunne se, hvad der var byttet om på. Uha, det var spændende. For mig. Om det også var det for seerne, det ved jeg ikke. Min mor og lillebror har nok optrådt i baggrunden, vores far var naturligvis på arbejde. Selv fik vi først tv i 1964, så jeg mener, at jeg så udsendelsen hos en legekammerat.
Efter den første tid med Mogens Vemmers udsendelser i Vanløse-området, mens han stadig var lærer, blev territoriet udvidet. Det blev meget hurtigt et kendetegn for børneudsendelserne, at redaktionen ofte tog ud til børn rundt om i landet og lod dem fortælle om deres liv, så andre børn fik et indblik i, hvordan det var at være barn på landet og i byen.
Her er et klip fra en udsendelse i serien ’Her hos os’ fra 1959, der handler om Ole og Birgitte, der bor i en landsby:
'Kikkassen' kommer til
Et af de børneformater, der efter Børnetime blev et brand igennem adskillige år, var 'Kikkassen'. Den første udsendelse blev sendt den torsdag den 2. september 1965 klokken 15.15. Derefter blev 'Kikkassen's faste udsendelsestidspunkt klokken 17.15 hver mandag med genudsendelse om torsdagen.
I det allerførste program viste man både, hvordan dukkeførerne kunne styre marionetdukker, en lille film om en puma, og en tegnefilm, hvor Ingrid Skovgaard, der senere blev kendt for ’Ingrid og Lillebror’, taler med en lille tegnefilmsdreng. Man lavede også en lille film som trailer for en række udsendelser, der senere skulle sendes i Kikkassen: ’Alle mine ting’. Se den lille film her:
Lige lidt før, at 'Kikkassen' så dagens lys, blev et nyt værtspar, der skulle introducere de forskellige indslag i børneudsendelserne, fundet. Mogens Vemmer fortæller om det i sin bog ’Fjernsyn for dig’. Den ene vært var i første omgang en hånddukke styret af Annelise Demuth.
Det var meningen, at dukken skulle have en menneskeven, som den skulle optræde sammen med. Men det var ikke så nemt at finde en person, der kunne tale helt normalt med en dukke, som om den var levende.
Til sidst blev Ingrid Skovgaard headhuntet til opgaven fra Hillerød Seminarium, hvor hun var lærer. Hun havde slet ikke lyst til at være i fjernsynet, men forstanderen mente, at hun var den rette, og i børneredaktionen var de solgt. Hun var lige, hvad de havde brug for. Og eftersom Ingrid var dronningens navn, var det oplagt at kalde dukken Frederik. Denne dukke eksisterede dog ikke så længe, for Annelise Demuth blev i stedet ansat på Radioteatret.
I stedet blev marionetdukken Lillebror, lavet af Erik Sørensen og styret af Bob Goldenbaum, Ingrids nye ven, og makkerparret kom til at glæde børnene som værter i 'Kikkassen' helt fra 1965 og 10 år frem. Kikkassen indeholdt mange forskellige indslag, ofte også med pædagogiske film om at lære at svømme eller at kende trafikreglerne. Der var også en serie om at blive god til at spille fodbold med fodboldspilleren Harald Nielsen (Guld-Harald).
Se et klip fra 'Kikkassen' den 7. oktober 1973 om at lære at gå i trafikken fra 1973 her:
I 70’erne får 'Kikkassen's udsendelser et mere samfundsmæssigt præg. Nogle af udsendelserne fortæller om, hvordan det er at bo hos sin far eller om at være barn af en arbejdsløs. Hvordan det er at være på hospitalet, om hvordan man føder et barn. Mange af udsendelserne er novellefilm, så historierne er fiktive, men kunne være foregået i virkeligheden. Det er stadig kendetegnende, at udsendelserne viser børn i deres eget miljø, så de små seere kan spejle sig i filmene eller opleve, hvordan andre børn lever.
'Kikkassen's navn eksisterede helt frem til 1981, hvor brandet ’Fjernsyn for dig’ begyndte at tage over. Mens Kikkassen eksistererede, kom også flere andre børneformater til, blandt andet 'Teleklub', 'Legestue' og 'Fredagsbio'. Men på trods af, at formaterne udviklede sig, fastholdt man gennem flere årtier Mogens Vemmers idé om, at man skulle lave udsendelser for børn, som gav de medvirkende børn mulighed for selv at komme til orde.
På Gensyn på DRTV kan du nu se tre samlinger med dokumentarer om børn fra tre årtier, 1960’erne til 1980’erne. Udsendelserne er fine tidsbilleder på, hvordan børn levede og tænkte dengang. Se de tre samlinger her på Gensyn på DRTV:
Se også denne samling:
Og kom tæt ind på livet af DR’s børneudsendelser og tankerne bag i den helt nye serie ’Nøj, det er for børn’, som du finder her: