Hvis man leder efter informationer om DR’s første dukke, Didde, vil man mange steder få fortalt, at hun i sin første tid optrådte i radioen, og at hun optrådte sammen med Olaf Kjelstrup, der var manuskriptforfatter til historierne. Der findes også transskriptioner af dele af en formodet radioudsendelse.
Nogle steder er det tilføjet, at hun var i radioen fra 1958, og det årstal gav en lille mavefornemmelse af, at der kunne være noget galt. Der fandtes nemlig et tv-spor efter hende allerede i 1957.
Kunne det virkelig passe, at man havde fået den idé at indsætte en karakteristisk dukke i et radioprogram uden mulighed for at se hende, når nu fjernsynet, der kunne vise hende, som hun så ud, var kommet til? Var hun blot en stemme og ikke en fysisk dukke i begyndelsen? Det mysterium satte vi os for at løse.
Didde optrådte helt sikkert i tv-underholdningsudsendelser i 1950’erne. I søgebasen over historiske pressebilleder, der indeholder gamle fotografier og muligheden for at indskrive fakta om billederne, kan man finde billeder af Didde, der sidder på et fjernsynskamera.
Mange af de folk, som har hjulpet DR med beskrivelser, er pensionerede medarbejdere, der selv var med til at producere nogle af de gamle udsendelser på billederne. På et af billederne sidder Didde sammen med journalist og forfatter Jens Louis Petersen, og her er det noteret, at billedet stammer fra tv-underholdningsprogrammet ’Familieaften’, tilrettelagt af Inger Larsen og sendt den 2. og 30. november 1957.
Hvis tv-programmet allerede blev sendt i 1957, hvordan kan det så være, at ingen kilder nævner datoer for Diddes optræden i radio tidligere end 1958? I DR’s programoversigter kan man godt finde de to familieprogrammer, men der er ingen oplysninger om, hvad udsendelserne indeholdt.
Se programmet fra 2. november 1957 her:
Hvis man søger på dukken Didde i DR’s mediearkiv, kan man godt finde hende i tv-udsendelser, men først i 1959, hvor der er bevaret to underholdningsprogrammer ved navn ’TV te’ vands’. Der kan man se hende tale med Jens Louis Petersen. Men det er jo to år efter, Didde angiveligt skulle være dukket op i fjernsynet.
Flere spor efter dukken Didde
Når man søger på internettet, kan man også finde andre spor af Didde. Man kan finde henvisninger til en grammofonplade med hende fra 1958. Pladen findes i DR’s diskotek, og på coveret står der, at den er indspillet den 9. september 1958 i København. Det er ikke muligt at spore et eneste radioprogram med Didde, men pladens to sider indeholder dialoger mellem Olaf Kjelstrup - kaldet ’Onkel Olaf’ - og Didde, og de lyder præcis som et børneprogram i radioen.
Kunne det være pladen, der blev spillet i radioen og dermed ikke egentlige radioudsendelser? Endnu en søgning i DR’s programoversigter viste, at pladen helt sikkert har været spillet i radioen den 9. januar 1959, hvilket stemmer med udgivelsen af pladen:
Desuden er det muligt at spore pladen i udsendelser i Musikradioen (senere P3) i maj og juni 1963. Man må formode, at mange børn havde pladen derhjemme, så de kunne lytte til Didde og Onkel Olaf, når de selv havde lyst. Men pladen kan også have været spillet flere gange i radioen.
Ved at lytte til pladen viste det sig, at den transskription, der findes af en radioudsendelse, svarer præcis til pladens indhold. Det var altså en kommerciel udgivet dialog mellem dukken Ditte og Onkel Olaf, udgivet i 1958.
Men mysteriet var stadig ikke løst. Hvilke andre kilder end DR’s historiske pressebilleder kunne dokumentere, at hun var en tv-stjerne allerede i 1957?
Dukken Didde blev også udgivet i tre børnebøger, så hun var populær. En læser, Dorthe Brandt Petersen, fortalte os, at hun havde den anden bog, ’Didde fortæller’ i sine gemmer. Bogen indeholder flere fortællinger om Didde, men også historien om, at hun er fjernsynsstjerne. De tre bøger blev udgivet i 1958, 1959 og 1960, men eftersom ældste tv-spor var fra 1957, var alle tre bøger udgivet senere.
Nævner fjernsynet i artikel
En artikel i Politiken kunne løse dette mysterium. Det var nemlig en lille anmeldelse af den første bog. Den 22. november 1958 skrives det således i en rubrik, redigeret af Lise Nørgaard: - Nu har Thorkild Becks Forlag ladet Didde fortælle sit livs historie. Den begyndte den dag, hun steg omtrent lyslevende op af sin mors, fru Minna Holcks kludebunke i hjemmet i Hillerød. Olaf Kjelstrup har fotograferet Didde i alle døgnets timer og ved enhver lejlighed – man faar virkelig indtryk af, at dukken Didde har et begivenhedsrigt privatliv mellem fjernsynsudsendelserne.
Artiklen nævner også, at Didde har gjort karriere i fjernsynet. Der er intet spor i avisen af, at hun skulle være blevet kendt i radioen først.
Der er endnu en kilde, der er meget tæt på at bekræfte, Didde var et tv-fænomen. Eva Holm-Nielsen fra Hillerød Lokalhistoriske Forening, skrev i foreningens tidsskrift om dukken Didde i 2016. Der fortæller hun om Minna Holch, som skabte dukken, og om hvordan Didde kom i fjernsynet. Minna Holch var veninde med Inger Larsen, der var programsekretær og tilrettelægger af tv-underholdningsudsendelserne. Hun inviterede Jens Louis Petersen med til Hillerød for at besøge dukken, som kunne være en mulig medvirkende i underholdningsprogrammerne. Jens Louis Petersen fortalte selv følgende om Didde i bogen ’De musiske udsendelser, DR 1925-1975’, bind 2 i 1976:
- En dame i Hillerød, fru Minna Holch, havde fremstillet en hånddukke, som hun med bevægelser og stemme gjorde aldeles livagtig. En lille rødhåret og fregnet tøs, opvakt og næsvis. […] på besynderlig vis opstod næsten omgående en kontakt mellem mig og denne lille utroligt charmerende figur. Dialogerne fødtes helt af sig selv, og vi blev hurtigt klar over, at her var noget, som vist kunne bruges i ’Familieaften’. Det tør siges. Dukkens popularitet startede aldeles omgående…
Hvad så med året 1957?
Men hvad med året 1957? Kan man så stole på, at Didde faktisk startede sin tv-karriere i november 1957? Ja, for ved endnu en undersøgelse, blev det klart, at Politiken allerede i en artikel den 22. januar 1958 skriver følgende om Didde: - En værre én. Om man gør lykke i fjernsynet – det er i høj grad et spørgsmaal om personlighed. Den friserede skønhed kan falde igennem med et brag, mens den grimme og strithaarede fejrer sine triumfer. Som for eksempel Didde, af profession dukke, oven i købet hjemmelavet af sin mor Minna Holch, gift med amtsfuldmægtig Holch i Hillerød. Diddes tanter og onkler kunne ikke rigtigt forstaa, hvorfor hun skulle ligne en værre én […]. Men saa kom den dag, da fjernsynet gerne ville hilse på Didde…
Artiklen konstaterer så, at Didde nu ofte optræder i fjernsynet, og at det nok snart bliver på mode at have grimme dukker med personlighed i stedet for skønheder, der glor tomt. Det stemmer derfor, at Didde allerede var i fjernsynet i 1957.
Myten om radiokarrieren
Men hvorfor er det så udbredt blandt dem, der kender Didde, at hun skulle være startet som radiodukke? Sandsynligvis fordi de fleste børn har lært hende at kende via grammofonpladen spillet i radioen og de to bøger om hende. Det var de færreste, der kunne se tv i 1957. Kun få havde fjernsyn derhjemme, og op igennem 1950’erne kæmpede Statsradiofonien med at få tv-senderne til at sende langt nok.
I 1952 kunne man kun sende fjernsyn 50 kilometer væk fra Radiohuset, og først i 1960 havde alle i Danmark mulighed for at se fjernsyn derhjemme. Så de allerfleste har ikke set de første udsendelser med hende i 1957, mens flere måske så hende i 1959, hvor de allerede kendte hende fra grammofonpladen og bøgerne.
Didde fik aldrig sin egen tv-børneudsendelse, så hun er ikke med i dukkekategorien på Gensyn. Der kan du til gengæld se mange af de andre legendariske dukkeudsendelser sammen med dine børn, find dem her.
Og her kan du se et klip med Didde fra ’TV te’ vands’ i 1959, hvor hun får en flaskepost fra Onkel Olaf, mens hun taler med Jens Louis Petersen: