Med arkivtjenesten Gensyn blænder DR nu op for et helt nyt område på DRTV. I første omgang vil der være 15 udvalgte temaer, som hver rummer en lang række programmer.
- Vores publicistiske ambitioner med Gensyn er store. Vi vil gerne formidle vores arkiv til danskerne på en appellerende, relevant og mangfoldig måde. Vi vil vise indhold, som er et gensyn værd, og vi gør det på en præsentabel og kurateret måde, der skal give folk lyst til at gå på opdagelse. Med premieren ppå Gensyn er vi startet på rejsen, og et par gange om måneden lægger vi mere indhold ud, så i løbet af et par år vil der være et par tusind timers indhold i Gensyn, siger Henrik Birck, TV-porteføljechef i Publicering, som er den afdeling i DR, der står for den redaktionelle udvælgelse af indholdet til Gensyn.
Trine Skovgaard, der er planredaktør i Publicering, tilføjer:
- Vi starter lidt i en helikopter: Hvad er vi sikre på, der er efterspørgsel efter. Vores dramaserier og formidlet danmarkshistorie er der stor interesse for, så det er givet lidt på forhånd. Så kigger vi på, om vi kan vise sider af arkivet, som folk måske ikke vidste, de manglede, eller som bogstaveligt talt er gået lidt i glemmebogen. Det sker i et kæmpe samarbejde på tværs af huset, hvor rettighedseksperter, bibliotekarer og researchere fylder ind i et Excel-ark, siger Trine Skovgaard og fortsætter:
- Jeg kigger så materialet igennem ret slavisk for at finde ud af, hvad der reelt er interessant at se. Det kunne være indhold med høj nostalgisk værdi, eller jeg finder en vinkel på et tema, som kunne få folk ind og se det. Jeg opdager, at noget virker, andet virker ikke – det kan være kedeligt, eller der er rettigheder, der ikke gør det muligt at lægge ud. Så det handler om at snævre ind og finde ud af, hvad der egentlig er godt og finde en måde at få noget indhold i spil igen.
Arkivindhold kan afspejle andre værdier
Trine Skovgaard fortæller, at det for eksempel var et stort arbejde at lave temaet ’Sådan var kvinder’.
- Vi ville gerne lave en samling om kvindefrigørelsen med demonstrationer og brændte bh’er, men vi har ikke særligt mange optagelser af det. Hvordan kan vi så gå til det, når der ikke er meget materiale? Vi besluttede at lave en samling, hvor vi finder noget fra forskellige årtier, der viser, hvordan kvinder har set på sig selv og er blevet set på igennem tiden og kvindefrigørelsen. Så har man et billede af udviklingen af kvindelivet, og hvordan DR har dokumenteret det. På den måde får man noget helstøbt.
Når DR åbner sit arkiv og udvælger indhold fra de flere end syv årtier, danskere har haft adgang til public service-tv, er det også med den risiko, at indhold fra en anden tid vil blive set på med nutidens øjne.
- Det er noget, vi har snakket meget om på et principielt niveau. Det er en vigtig del – hvordan vi lægger det snit. Udgangspunktet er, at vi er på det rene med, at arkivet i sagens natur er indhold fra en anden tid. Det kan afspejle andre værdier, andre syn på kvinder, humor og andet. Det er en del af pakken, man som seer skal være parat til at møde. Vi lægger ikke et filter ned og siger: ’Sådan ville vi ikke gøre eller sige i dag, derfor vil vi ikke publicere det’, forklarer Henrik Birck.
Dette indhold kommer ikke i Gensyn
Han understreger dog, at der er to typer af indhold, som ikke vil finde vej til Gensyn:
- Det er indhold, der direkte overtræder racismeparagraffen og indhold, som viser nøgne børn. Vi har for eksempe materiale fra ø-lejr i 70’erne, hvor det vrimler med nøgne børn. Indholdet kunne være et gensyn værd, men det publicerer vi ikke, for materiale med nøgne børn kan i en digital tidsalder blive misbrugt af folk, og så er det heller ikke sikkert, at de medvirkende synes, det er sjovt.
Trine Skovgaard supplerer:
- Jeg har set i hundredvis af timers tv, og der er ingen tvivl om, at det har været en integreret del af vores omgangstone, at kvinder er blevet talt ned til og blevet lavet grin med, som man aldrig ville gøre det i dag. Man kan mærke, at det har været normen. Man har også brugt n-ordet uden tanke på, at det var sårende og degraderende for mennesker med en anden hudfarve end hvid. Hvis man skulle se på det med vores øjne i dag, ville vi have et problem med at lukke op for meget godt indhold. Vi kigger på, hvad det enkelte værk kan – om det er et gensyn værd – og det etiske blik er en del af det. Vi er opmærksomme på det, vi er ikke hensynsløse, men Gensyn er også et historisk blik på, hvordan vi har talt og ageret – det ville være falsk at gemme det væk. Hvis man sætter sig ned for at finde noget, der kan fornærme nogen, så finder man det. Det er naivt, hvis vi tænker, at vi kan undgå det.
- Det er en pointe, at vi ikke skal undgå det, siger Henrik Birck og fortsætter:
- Gensyn viser et billede af vores fortid, og man kan ikke filtrere alt fra. Når man ser indhold fra 60’erne og 70’erne, hvor kvinder blev talt til på en anden måde, skulle man gerne opfange det – ellers er det ikke et retvisende billede af tiden.
Redigerer ikke i programmerne
Trine Skovgaard fortæller, at når indhold bliver valgt til og fra, sker det ikke efter, om nogen siger noget upassende.
- Der er mange ting, vi har grinet af engang, som vi ikke griner af i dag – ikke bare upassende ting, men fordi humoren har rykket sig – men det kan være sjovt at se det i den sammenhæng. Vores arkiv er historie, vi alle kan lære af. Vi har været super ufølsomme i mange årtier uden at tænke over det. I Gensyn kan man tydeligt se det og bruge det aktivt til at få de relevante samtaler om, hvem vi var, og hvem vi vil være, siger hun.
Derfor vil man heller ikke opleve, at der bliver redigeret ting ud af programmerne i Gensyn.
- Vi kunne ikke drømme om at redigere det ud, hvis nogen sagde noget upassende. På sigt kan det være, vi vil klippe interviews ud af et program for at skabe et relevant tilbud med de interviews, men det vil aldrig være for at bortredigere eller censurere noget, siger Henrik Birck.
Trine Skovgaard supplerer:
- Vi har et dogme om ikke at redigere i materialet. Det eneste kan være, at vi lægger en titel på i starten, så man ved, hvad man ser, eller credits i slutningen. Så kan der være enkelte tilfælde, hvor et program for eksempel består af en studiedel, en film og en studiedel igen, hvor vi er nødt til at klippe filmen ud, hvis vi for eksempel ikke har rettighederne til den.
Hilser debat velkommen
Både Henrik Birck og Trine Skovgaard er forberedt på, at der kan komme debat om indhold, som er lavet i en anden tid, men bliver set med nutidens øjne.
- Vi vil hilse debatten velkommen, for vi har tænkt over, hvad vi laver. Hvis det var gået for stærkt, og vi ikke havde haft Trine til at kigge materialet igennem, så kunne man risikere at lægge noget ud, hvor vi ikke havde tænkt os om. Vi har nogle publicistiske ambitioner, og vi kan stå på mål for alt, vi publicerer. Det bliver sandsynligvis en sund debat, siger Henrik Birck.
- Jeg er generelt ikke bekymret. Jeg synes, det er uskønt, når man gemmer det beskidte undertøj. Man skal i stedet bruge det som en rampe til at tage debatten om, hvordan vi har talt, tænkt og lavet indhold. Så er det ikke så farligt. Vi gør os umage med det indhold, vi lægger i Gensyn. Vi tager os tid til at kigge det igennem og forholde os til denne del af vores kulturarv, siger Trine Skovgaard.