Det talte vi meget om dengang: Hovsamissil, aids-kampagne, Nørrebro-uro og kongeligt bryllup

I 1981 fandt sundhedsmyndighederne i Danmark de første tilfælde af en hidtil ukendt sygdom, aids. Eftersom sygdommen især ramte blandt homoseksuelle mænd og var meget sjælden, var der ikke meget bevågenhed omkring smittefaren.

Men det ændrede sig kraftigt i 1985, da en sag vedrørende bløder-patienter, der havde fået blodtransfusioner med HIV-inficereret blod og dermed blev smittet, rullede ud i medierne. Sagen gjorde, at folk pludselig forstod, at alle kunne blive smittet, og at man skulle passe på.

I 1986 indledte Sundhedsstyrelsen et samarbejde med Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske om en ’STOP AIDS’-kampagne, der varede i flere år. Kampagnen kørte som spot i fjernsynet, og sangen ’Den jeg elsker, elsker jeg’ lavet til kampagnen af nogle af tidens største danske popmusikere Søs Fenger, Thomas Helmig, Sanne Salomonsen og Anne Linnet, blev et kæmpe hit. Selv unge mennesker kender stadig sangen i dag. I kampagnen deltog 200 kendte danskere med gode råd om at passe på sig selv og hinanden, når man havde sex.

På Gensyn kan du nu gense en udsendelse fra kampagnen, hvor indholdet præsenteres og en del af tidens kendisser medvirker. Se et lille klip fra udsendelsen med gode råd fra den kendte radio- og tv-vært Kim Schumacher, der selv blev et af ofrene for aids, da han døde i 1990, 40 år gammel:

Hvordan kunne det ske? Folk var i chok, da det den 6. september 1982 blev kendt, at krigsskibet Peder Skram var kommet til at affyre et missil fra skibet mod et sommerhusområde ved Lumsås i Odsherred.

TV Avisen rapporterede om, at missilet, der var kodet til at eksplodere efter et møde med et fjendtligt skib, lykkeligvis havde ramt nogle træer først, hvorved eksplosionen blev udløst i det fri, men dog så tæt på de nærliggende sommerhuse, at de var totalskadede. Ingen personer kom til skade. Men alles tanker gik straks i retning af spørgsmålet: ’Hvad nu hvis…’, for farvandet var normalt fyldt med færger.

Det var orlogskaptajn Henning Godtfred Olsen, som var den uheldige person, der havde udløst missilet, og det var en alvorlig sag, fordi han fik skylden. Han havde lavet flere hundrede missiltests tidligere, og han vidste, at systemet ikke var sat op til at affyre missilet, kun til test. Hovednøglen var låst forsvarligt inde. Alligevel skete det.

Selv om alle undersøgelser pegede på en teknisk fejl, ville den amerikanske våbenfabrikant ikke vedkende sig, at der skulle være fejl i deres våbensystemer. Pilen pegede i stedet på Henning Godtfred Olsen, der var blevet en brik i et storpolitisk spil. Der skulle gå mange år, før han fik oprejsning, efter at den danske stat havde sagsøgt våbenproducenten.

På Gensyn kan du se et langt interview med Henning Godtfred Olsen i 1984, hvor han stadig var anklaget for at have betjent systemet på en mangelfuld og uforsvarlig måde. Og her kan du se et klip fra det nyhedsindslag, der fortalte om missilkatastrofen:

Den 2. juni 1992 skulle den danske befolkning til folkeafstemning om Maastricht-traktaten. Traktaten gik ud på at ændre Det Europæiske Fællesmarked til en union, der i sidste ende skulle samle Europa i et langt tættere samarbejde end tidligere. I Danmark var både politikere og befolkning meget delte om sagen. SF’s daværende partiformand Holger K. Nielsen blev enormt populær for sit valgslogan, som hang på plakater rundt om i byen: ’Holger og konen siger nej til unionen’.

Generelt var venstreorienterede partier store modstandere af at lave et tættere europæisk samarbejde, mens partier på højrefløjen var venligere stemte. Efter folkeafstemningen stod det klart, at der var et mikroskopisk flertal for et nej til traktaten. 50,7 procent havde stemt nej. Europa var i chok, og Uffe Ellemann-Jensen, der på det tidspunkt var udenrigsminister, var dybt skuffet over resultatet.

Efter afstemningen gik et ihærdigt politisk arbejde i gang for at finde en løsning for Danmark, så man kunne bevare sin tilknytning til den nye europæiske union. Syv ud af otte partier i Folketinget blev enige om fire forbehold til Maastricht-traktaten, som skulle gøre traktaten mere spiselig for befolkningen.

De fire forbehold drejede sig om et nej til fælles valuta, nej til fælles forsvarssamarbejde, nej til samarbejde om retslige forhold som politi og udlændingepolitik og et nej til unionsborgerskab. Forbeholdene blev godkendt i EF i den såkaldte Edinburgh-aftale, der derefter skulle til folkeafstemning i Danmark igen.

Den 18. maj 1993 stemte befolkningen om tiltrædelse af Maastricht-traktaten med Edinburgh-aftalen som tillæg. Denne gang stemte 56,7 procent for traktaten, der dermed kunne tiltrædes.

Men nu brød helvede løs på Nørrebro i København. Unge autonome, der havde deres gang i Ungdomshuset på Jagtvej, ville ikke acceptere folkeafstemningens resultat, og efter en demonstration kom det til voldsomme optøjer med kastede brosten og bål i gaderne.

Vreden var så stor, at politiet havde svært ved at håndtere situationen, kampklædte betjente var på gaden, og volden førte til skud ind i menneskemængderne. 113 skud blev affyret, cirka 11 demonstranter blev såret af skuddene, mens 96 politifolk blev såret i løbet af aftenen. Politiet havde mistet kontrollen den nat, og det fik voldsomme eftervirkninger for både demonstranter og politifolk.

Se hele udsendelsen på Gensyn eller se et lille klip fra den dokumentar, der blev lavet om det autonome miljø, kort efter urolighederne den 18. maj 1993 her nedenfor:

De danske medier har altid holdt øje med, hvordan det går med kærligheden i kongehuset. De to næsten jævnaldrende brødre, kronprins Frederik og prins Joachim, var især i søgelyset, og hver gang de havde en ny kæreste, var bladene på pletten.

Det gik især hårdt ud over kronprins Frederik, der skulle være konge, for hvem ville han mon vælge som sin hustru og dermed Danmarks kommende dronning? Det var ikke hvem som helst, medierne syntes, han skulle vælge, og hver gang der var et lille fejltrin med vilde fester og hurtige biler, kom det på forsiden af sladderbladene. Prins Joachim gik mere under radaren, selv om han også havde flere kærester i samme periode.

Måske derfor kom det som en kæmpe overraskelse i Danmark, da prins Joachim i 1995 pludselig overhalede sin storebror og meddelte, at han havde tænkt sig at gifte sig med en kinesisk-engelsk kvinde fra Hongkong med europæiske rødder. Alexandra Christina Manley var den udkårne, fem år ældre end prins Joachim, højtuddannet, moden og parat til at lære det danske sprog til perfektion.

Pressen var ellevild, endelig var der udsigt til bryllup i kongehuset. Den kommende prinsesse Alexandra blev præsenteret for befolkningen den 31. maj 1995, og den 1. juni var pressen indkaldt til pressemøde med den unge prins og hans kommende hustru.

Det var ikke så lidt, det unge par skulle svare på. For eksempel var et af spørgsmålene, om Joachim ønskede sig en kommende husmor eller en med egen karriere, hvilket forbløffede Alexandra, og Alexandra blev spurgt, hvor høj hun var uden høje hæle.

Se hele udsendelsen på Gensyn - eller se et klip fra pressemødet her: